Hovedreglen er, at du i fodnoterne skal skrive forfatterens efternavn og de sidetal, du har brugt:
1: hvis du har brugt én side, skriver du: Bryld, s. 32
2: hvis du har brugt flere sider, skriver du: Bryld, s. 34-36 og s. 78
3: hvis den samme forfatter har skrevet flere bøger, så markeres dette med årstal: Holm (1999), s. 14
4+5: hvis den samme forfatter har skrevet flere bøger samme år, så markeres dette med årstal og bogstaver: Holm (2003a), s. 328 - Holm (2003b), s. 73-79
6: hvis der er to forfattere, skriver du: Hassing & Vollmond, s. 104
7: hvis der er mere end to forfattere, skriver du: Adriansen m.f.l., s. 102
8: hvis du har brugt mere end én bog i et afsnit, skriver du flere materialer i den samme fodnote: Bryld, s. 91-95 og Adriansen m.fl., s. 256 og Holm (1999), s. 88-89
9: hvis du har brugt materiale fra en antologi (dvs. en bog med artikler fra flere forskellige forfattere), skal du skrive artikelforfatterens efternavn og sidetal: Friisberg, s. 120-123