Plagiat
Hvad er plagiat?
Du skal selv skrive din SRP og selv lave dit oplæg til den mundtlige eksamen. Det er snyd eller plagiat, hvis du får andre til det. Det gælder f.eks. din moster, men det gælder også AI-teknologier (f.eks. chatbots).
Når du bruger andres arbejde, f.eks. fra bøger, artikler, hjemmesider, dokumentarudsendelser, så skal du altid dokumentere det ved brug af noter og litteraturliste.
Undervisningsministeriet har præciseret, at der er tale om snyd, hvis man bruger AI-teknologi til skrivning, redigering eller korrekturlæsning af større skriftlige opgaver. Det gælder hele perioden fra udleveringen af opgaven til den afsluttende mundtlige eksamen. Du må derimod godt bruge AI-teknologi til den indledende ide-generering og research inden opgaveudlevering.