Hvis du skriver dit studieretningsprojekt i et fremmedsprogfag (altså ikke dansk, men f.eks. engelsk, tysk, spansk, fransk), skal en del af det anvendte materiale være på de(t) fremmede sprog.
Det vil sige, at i hvert fald nogle af dine kilder skal være på det fremmede sprog. Hvis der i opgaven er materiale, der skal analyseres, forventes det også, at en del af dette er på det fremmede sprog. Det vil sige, at hvis du f.eks. skriver dit projekt i engelsk og historie, skal nogle af dine historiske kilder være på engelsk, og det materiale, du arbejder med i engelsk-delen (en roman, noveller, artikler, digte, taler, film og så videre) skal være på engelsk.