På STX skal du i 1.g skrive en dansk-historieopgave, som vi i daglig tale kalder ”DHO’en". Det er den første opgave af de tre store opgaver, som du skal skrive, imens du går på gymnasiet. Du skal skrive i fagene dansk og historie, du får først lov til selv at vælge selv i 3.g. Du skal skrive og forsvare opgaven individuelt til en mundtlig prøve.
Formålet med opgaven er:
at du lærer at lave en opgave med den rigtige struktur og de rigtige formalia, f. eks. problemformulering og opgaveformulering , resume, indholdsfortegnelse, noter, citater, konklusion, litteraturliste o.s.v.
at du bliver vant til at arbejde på forskellige taksonomiske niveauer i større skriftlige opgaver og kan skrive en redegørelse, en analyse og en vurdering.
at du inddrager vidensbegreberne "diakron – synkron" i din opgave og fremlæggelse.
at du arbejder med de faglige mål for fagene, se mere under faglige mål
at du lærer at bearbejde materiale og fremstille stof i dit eget sprog, hvor du samtidig bruger korrekte faglige begreber. Spørg din lærer om råd, hvis du er i tvivl om, hvordan du gør det.
at du får øvet den gode fremlæggelse, herunder brug af talepapir.
At skrive en opgave er et håndværk.
Med andre ord kan man sige, at du træner håndværket og får lagt et godt fundament i forhold til dét at skrive en større opgave. Det er vigtigt at træne håndværket, og det er vigtigt, at de fundamentale byggesten er lagt. Når du selv udarbejder en større opgave, får du et bedre kendskab til håndværket, og når du kender til håndværket, så har du mere overskud til at få godt styr på selve indholdet i de større skriftlige opgaver i 2. og 3.g.
Skriftlig og mundtlig fremstilling:
Optaktforløb i dansk og historie danner grundlag for din DHO. Der afsættes en uge i eksamensperioden, hvor du har tid til at skrive din opgave. I denne uge skemalægges vejledning og skriveworkshops, hvor du kan få hjælp af dine lærere. Når du har afleveret din skriftlig opgave, skal du forberede en mundtlig præsentation. I dit mundtlige oplæg skal du præsentere din konklusion samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodisk forskelle og ligheder mellem fagene.
Du får en karakter på baggrund af både dit skriftlige og mundtlige produkt.
du skal skrive opgaven på baggrund af en problemstilling og opgaveformulering, som dine lærere udleverer til dig. Du finder den under opgaver i Lectio og dine lærer introducerer den for dig på første skrivedag). Du får også et kompendium med alle de tekster og informationer, som du har brug for. Så du skal IKKE selv bruge tid på at finde bøger, hjemmesider og andre materialer.
den skal være 6-8 normalsider, se Hvad er en normalside?
se gode fif til opgaveskrivning på Gode fif helt generelt.
du skal rette din opgave igennem inden aflevering, se At rette en opgave igennem.
lave det rigtige layout, se Layout generelt.
du skal aflevere PDF-filen i Lectio. Se Word hjælp for instruktion til Word, så du gemmer et word-dokument som PDF.
du skal forsvare din opgave mundtligt, se Mundtlig fremlæggelse af opgaven.
din opgave bliver tjekket for snyd og plagiat, se Snyd og plagiat.
Forside/titelblad med navn, klasse, fag og lærere, som skal hentes i Lectio, se Forside generelt.
Problem- eller opgaveformulering. Den har dine lærere givet dig, se Problemformulering generelt.
Indholdsfortegnelse, der henviser til de enkelte afsnit og deres overskrifter. Siderne skal nummereres og svare til indholdsfortegnelsen, se Indholdsfortegnelse generelt.
Indledning. En præsentation af opgaven, hvor du redegør for afgrænsning af opgaven og problemstillingen, se Indledning generelt.
Metodeafsnit. En præsentation af de metoder, du vil anvende, herudover skal du inddrage begreberne diakron og synkron, se dansk og histories metoder i DHO'en.
Hoveddel (redegørelse, analyse, diskussion m.m.): indeholder selve fremstillingen af emnet og er derfor den del af opgaven, der fylder mest. Du skal inddele stoffet i afsnit og give hvert afsnit en passende overskrift, se Opgavens hoveddel og besvarelse af opgaven generelt
Konklusion. Indeholder en sammenfatning af de vigtigste elementer i opgaven, se Konklusion generelt.
Litteraturliste. Hvordan du laver citater, referencer/fodnoter og opstiller en korrekt litteraturliste, se
Evt. bilag. Det er materiale, der fungerer som dokumentation eller supplement til hovedindholdet. Det kan være statistisk materiale, kort, tabeller eller kopier af særligt vigtige kilder. Der behøver ikke at være bilag i en opgave, se Bilag generelt.
Den mundtlige fremlæggelse afvikles som en eksamenslignende prøve. Den varer 20 minutter inklusiv votering og feedback. Du skal have forberedt et oplæg på ca. 5 minutter (i dit mundtlige oplæg skal du præsentere din konklusion samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene). Resten af prøven vil foregå som en dialog mellem dig og dine faglærere samt votering og feedback.
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål:
Det skriftlige produkt
om opgaveformuleringen er besvaret
evne til at redegøre, analysere, fortolke, diskutere/vurdere (taksonomisk progression)
relevant udvælgelse, anvendelse og kombination af viden og metoder fra indgående fag
en faglige indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag og ved at sætte sig ind i nye faglige områder
anvendelse af relevant materiale
den faglige formidling og fremstillingsform. Herunder dokumentationsteknik (citatteknik og noter) samt litteraturlistens korrekthed og overskuelighed.
Den mundtlige prøve
den mundtlige præsentation af projektet og dets vigtigste konklusioner
faglig indsigt og fordybelse i den faglige dialog samt kombination af viden fra indgående fag (formidlingsevne).
evne til at forklare (argumentere for) anvendelsen af metodiske, tværfaglige og basale videnskabsteoretiske overvejelser (diakron og synkron) i forbindelse med fagene (dansk og historie).
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation omfattende det skriftlige produkt og eksaminandens mundtlige præstation. Det er dine lærere, der bedømmer den samlede præstation.