I en konklusion skal du besvare selve opgaveformuleringen. Det gør du f.eks. ved at opsummere, hvad din opgave har handlet om, og hvad du har fundet frem til! Der må ikke stå noget nyt (dvs. noget, man ikke kan finde i din hoveddel) i din konklusion.
Man kan typisk inddele sin konklusion i tre afsnit:
et kort afsnit om redegørelsen, og hvad du kom til i den,
et lidt længere afsnit om analysen, og hvad du kom frem til i den/dem,
et endnu lidt længere afsnit om diskussionen/vurderingen, og hvad du kom til.
Til allersidst slutter man med en fiks formulering, der meget gerne må række tilbage til opgavens indledning, så opgaven på den måde bliver bundet sammen.
Tjek din indledning igen. Er der sammenhæng mellem den og konklusionen, så konklusionen besvarer de spørgsmål, som fremgår af indledningen?
Overvej din anvendelse af metode og vidensbegreber. Er der noget, som er værd at gøre opmærksom på?.
I en synopsis må du også gerne formulere spørgsmål til videre arbejde med emnet. Disse spørgsmål vil også kunne danne grundlag for en diskussion ved en eventuel mundtlige prøve.