Henvisningsnoter og referencer inkl. eksempler

Henvisningsnoter bruges ved citater, eller når et helt afsnit er skrevet ud fra samme kilde (bog, artikel eller hjemmeside).

Hvis lange passager stammer fra samme bog, kan noten sættes ind efter første sætning i afsnittet eller i slutningen af passagen. Det er i høj grad tilladt at referere til flere kilder i samme note, så et begreb som "socialisering" kan refereres til fra flere forskellige samfundsfagsbøger og/eller artikler samtidigt. Noterne er din måde at vise læserne, at du ikke har fundet på det hele selv. Uden henvisningsnoter i din opgave, kunne det lige så godt være fri fantasi, og det giver ikke gode karakterer. Samtidig kan man anklages for snyd, hvis man ikke refererer til de kilder, man bruger, se Snyd og plagiat.

Ofte kaldes henvisningsnoterne til de bøger og hjemmesider, du har brugt, for referencer. Referencerne fortæller læserne om, hvorfra man har sin viden, og de fortæller også noget om seriøsiteten og dybden af arbejdet, eksempelvis om der er benyttet Jumbobøger eller videnskabelige værker til at besvare opgaven.

Husk altid at henvise til kilden (bøger/artikler/hjemmesider). Henvisningsnoter kan stå:

• i teksten (som parentesnoter).
• ved teksten (som fodnoter).
• efter teksten (som slutnoter i et særligt noteafsnit).

Parentesnoter

Parentesnoter skal være så korte, at de forstyrrer læsningen mindst muligt. De kan f.eks. være henvisninger til litteratur, bilag eller andre steder i teksten. Kilden skal altid fremgå klart. Der henvises til litteraturlisten, se Litteraturliste generelt.

Eksempler på parentesnoter

• Jacobsen (1992, s. 45) skriver, at …
• I modsætning hertil hævdes det også (Jacobsen, 1992, s. 45), at …
• I sin bog ”Fremmedgørelse” sammenligner Jacobsen (1992, s. 45) med …

Flg. skal fremgå af din parentesnote:

• Efternavn
• Årstal
• Sidehenvisning

Fod- og slutnoter

Både fod- og slutnoter nummereres fortløbende efter henvisningen fra teksten, se Word hjælp for automatisk nummerering.