Historie Kildekritik

Kildekritik ti-punkts-model 1.1

Kildekritik, der er en central del i historiefaget, er en videnskabelig metode, hvor man vægter kilders troværdighed i forhold til den begivenhed eller det fænomen, man ønsker belyse.

1. Hvad er det for en kilde?

Start med kildens navn.

Vurder herefter om der er tale om:

Skriftlig eller ikke-skriftlig

• Beretning – altså en påstand om fortiden. Det kan være en 1. hånds- eller 2. håndskilde.
• Levn – En del af fortiden. Kilden fortæller ikke om fortiden, men er en del af den.
• Fortælling – Et stykke fiktion som oftest bruges til formidling.
• Fremstilling – En påstand om fortiden lavet af en historiker eller lignede fagperson. Den er mere troværdig.

2. Hvem har lavet materialet?

Hvem er personen eller organisationen? Undersøg baggrunden.

3. Hvornår er det lavet?

Hvornår er kilden lavet? Passer det med samtiden? Hvis det er en beretning, kan det være afgørende for troværdigheden, om den er nedskrevet mange år efter begivenheden.

4. Hvad er formålet med kilden?

Hvorfor eksisterer denne kilde? Hvad har det umiddelbare formål været?

5. Hvem er modtageren?

Hvem har målgruppen været for denne kilde? Vælgere, befolkning, soldater, et individ osv.

6. Hvilke informationer giver kilden?

Find og notér de vigtigste citater i kilden. Hvad er hovedbudskabet/formålet? Find evt. sætninger, der er præget af værdiladede tillægs- og navneord, f.eks. onde, fjolser og retfærdige. De vigtigste citater afhænger af, hvilke spørgsmål man bruger kilden til at besvare.

7. Hvor troværdige er disse informationer?

Nu begynder selve analysen. På baggrund af alle de tidligere punkter, skal du vurdere troværdigheden af kilden, gerne med udgangspunkt i dine udvalgte citater. Du kan evt. bruge nedenstående kategorier, men det er selvfølgelig et vurderingsspørgsmål og derfor ikke absolut sandhed.

• Troværdig kilde: Kilden har ingen eller svag tendens. Der er ingen eller få problematikker.
• Delvist troværdig kilde: Kilden har en vis tendens eller utroværdighed, men dele af den kan fint bruges.
• Utroværdig kilde: Kilden har kraftig tendens, er falsk eller lyver. Den kan ikke bruges til at sige noget om den historiske sandhed, men måske i andre henseender.

8. Har kilden tendens?

Beskriv i større grad kildens tendens her. Hvorfor har kilden en subjektiv synsvinkel? Hvilke ord understøtter tendensen? Prøv at formulere en hovedsætning, der belyser tendensen, f.eks. ”Kilden har tendens, fordi… ”.

9. Sammenhold med andre kilder.

Hold kilden op i mod andre kilder, særligt fremstillinger. Passer kildens påstande med andre? Find gerne kilder, der er uenige med den pågældende kilde. Det giver god anledning til kildekritiske overvejelser.

10. Fortolk og vurder kilden i forhold til emnet.

Hvordan kan du bruge denne kilde i forhold til emnet? Kan der være spørgsmål, man kan bruge kilde til, og spørgsmål, man ikke kan?

Vurdér, om kilden kan være en primær eller sekundær kilde?

• Primær kilde: Den ældste, nærmeste kilde til en begivenhed.
• Sekundær kilde: Kilde, der er afhængig af andre kilder, eller fjernere end andre kilder fra en begivenhed.