I nogle typer opgaver skal du lave et resumé på dansk. Et resumé er en kort sammenfatning af hele besvarelsen. Formålet er at give læseren et hurtigt overblik over opgavens indhold.
Et resumé
fylder typisk ca. 150 ord eller 10-15 linjer (det er vigtigt at holde sig til retningslinjerne for længden af netop din opgavetype!).
indeholder en beskrivelse af opgavens:
Formål (hvorfor): Hvilket problem/spørgsmål har du undersøgt eller testet? Se på din opgaveformulering . Formuler formålet præcist og sammenhængende.
Metode og analyse (hvordan): Hvad analyserede du og hvordan? Skriv i korte, præcise vendinger.
Resultater og konklusioner (hvad): Hvad fandt du ud af? Hvad er resultatet af din undersøgelse/analyse? Hvad har du konkluderet?
indeholder ikke citater eller kildehenvisninger.
skrives i ét afsnit.
laves efter, at opgaven er skrevet.
placeres umiddelbart før indholdsfortegnelsen.
Se eksempler under Resumé-eksempler.
Det indgår i bedømmelsen af opgaven, om resuméet er
en relevant sammenfatning af opgaven.
overskueligt disponeret og indholdsmæssigt sammenhængende.
skrevet på forståeligt og korrekt engelsk (hvis det er et abstract).
Se formuleringer og fif: Gode hint's til engelsk abstrakt.