Dansk og histories metoder i DHO'en

Fagenes metodiske tilgange

Når du skriver din DHO, skal du være bevidst om, hvilke faglige metoder du får bragt i spil. Dine metodevalg er styret af, hvilke materialer du vælger at gå i dybden med. Dansk og historie er to fag, som taler godt sammen. Vælger du for eksempel at analysere en film, vil din metode i danskfaget eksempelvis blive filmanalyse.

Hvad bruger man danskfaget til i DHO’en?

Når du i din DHO skal arbejde med danskfaget, vil det særligt komme til udtryk i en analyse og fortolkning af en eller flere tekster. Det svarer til de normale analyser i dansktimerne og -afleveringerne. At analysere og fortolke er indenfor danskfaget dét, der kaldes en metode, nærmere bestemt bruges tekstanalyse som metode. Foruden tekstanalyse vil argumentationsanalyse, filmanalyse, diskursanalyse, retorisk analyse, kommunikationsanalyse og forskellige former for læsninger, der lægger op til forskellige tolkninger (fx biografisk eller psykoanalytisk læsning), også være metoder. Når du laver din tekstanalyse, skal du sørge for, at du får aktiveret dit danskfaglige begrebsapparat, og at du sørger for at forklare dine iagttagelser.

Hvad bruger man historiefaget til i DHO’en?

Når du i din DHO skal arbejde med historiefaget, vil det særligt komme til udtryk i en kildekritisk analyse af en eller flere tekster/billeder/film. Kildekritik er indenfor historiefaget dét, der kaldes en metode. Her ville det være oplagt at bruge ti-punkts-modellen, se Historie Kildekritik. Når du bruger ti-punkts-modellen, er det vigtigt, at du ikke laver en slavisk kildeanalyse fra punkt 1 til 10. Det, du skal huske, er, at der noget, du gerne vil undersøge, og at du har nogle spørgsmål/et fokus i problemformuleringen, som du skal besvare/fokusere på i din kildeanalyse. Derfor skal du nærmere se ti-punkts-modellen som punkter, der kunne være relevante at kigge på i en undersøgelse af en kilde. Det kan være alle punkterne, men det kan også kun være nogle af punkterne.