Historieopgaven (HO) skrives i slutningen af 1.HF. HO'en er den første af de to store opgaver, som du skal skrive på din HF-uddannelse. HO'en skrives i historie B. Det er en skriftlig, individuel opgave. Som optakt til opgaven modtager du historieundervisning i et samarbejde med danskfaget, hvor fokusset er det givne emne og skriftlighed.
Formålet med opgaven er :
at arbejde med og fordybe dig i historiske problemstillinger.
at fokusere på tilegnelse af historisk viden og træning af analytiske færdigheder i kildekritik
at træne i formidling af historiefaglig viden
at arbejde med de faglige mål for historiefaget i Kultur og Samfundsfagsgruppen. Se ..... SAE laver det lige.
Se faglige mål for historie på: https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/laereplaner-2017/hf-laereplaner-2017
at træne dine studieforberedende kompetencer, dvs.
at du lærer at skrive en større skriftlig opgave (skrive redegørende, analyserende og diskuterende).
at du lærer at lave en indholdsfortegnelse, noter, citater, konklusion, litteraturliste osv.
at du lærer at bearbejde materiale og fremstille stof, hvor du samtidig bruger korrekte faglige begreber.
at du lærer at tilegne dig viden om den gode opgave, opgaveskrivning, dybdegående arbejde med et centralt fagligt emne, tilegner dig viden om faglig metode og træner litteratursøgning.
De studieforberedende kompetencer kan du bruge, når du skal skrive din SSO eller skal på en videre uddannelse.
Som optakt til historieopgaven gennemføres i ugerne op til opgaveskrivningen et obligatorisk forløb i samspil med dansk, med vægt på fordybelse i et relevant emne, som typisk ligger inden for det emne eller tema som HO'en skal skrives, og som også træner elevernes udtryksfærdigheder.
Planen for skriveugen er følgende med forbehold for ændringer:
Mandag: I får udleveret og præsenteret opgaveformuleringen inkl. opgavematerialet. Inden i går hjem den første skrivedag SKAL I have afleveret en disposition for jeres opgave til de undervisere der er tilstede. En disposition er en plan for hvordan du vil strukturere din opgave. Se evt. afsnittet "Hvad skal opgaven indeholde?".
Tirsdag: Mulighed for vejledning på skolen (JL og FK). Læg mærke til hvornår vejledningen foregår ved at se på skemaet i Lectio. Hav forberedt spørgsmål til din vejleder inden du møder op på skolen!
Onsdag: Obligatorisk skriveværksted på skolen (DI). Læg mærke til hvornår skriveværkstedet foregår ved at se på skemaet i Lectio.
Fredag: I afleverer jeres opgave som PDF/Word fil i Lectio SENEST kl. 14. Opgaven hedder Historieopgave i Lectio under jeres klasse, 1p ks Hi eller 1q ks Hi.
Historieopgaven (HO'en) er en skriftlig eksamen, så manglende aflevering KAN påvirke din mulighed for at rykke op i 2.hf!
du skal skrive opgaven på baggrund af en problem- eller opgaveformulering, som dine undervisere udleverer til dig. Du finder den under opgaver i Lectio.
du får udleveret materiale med alle de tekster og informationer, som du har brug for, men du skal også bruge tid på at opsøge andet materiale.
den skal normalt fylde 5-8 normalsider, se Hvad er en normalside?
se gode fif til opgaveskrivning på Gode fif helt generelt.
du skal rette din opgave igennem inden aflevering, se At rette en opgave igennem.
du skal aflevere i PDF-format på Netprøver, se Word hjælp for instruktion til Word, så du kan gemme et word-dokument som PDF.
lave et flot layout, se Layout generelt.
du skal aflevere PDF/Word-filen i Lectio.
din opgave bliver tjekket for snyd og plagiat, se Snyd og plagiat.
Forside med navn, klasse, fag og lærere, som skal hentes i Lectio, se Forside generelt.
Problem- eller opgaveformulering. Du har fået den udleveret af dine lærere, se Problemformulering generelt.
Resumé på dansk på 10 linjer, se Resumé generelt.
Indholdsfortegnelse, der henviser til de enkelte afsnit og deres overskrifter. Siderne skal nummereres og svare til indholdsfortegnelsen, se Indholdsfortegnelse generelt.
Indledning. En præsentation af opgaven på maks. ½ side, hvor du redegør for afgrænsning af opgaven og problemstillingen samt for de metoder, du vil anvende, se Indledning generelt.
Hovedafsnit. Indeholder selve fremstillingen af emnet og er derfor den del af opgave, der fylder mest. Du skal inddele stoffet i afsnit og give hvert afsnit en passende overskrift, som ikke hedder ”Redegørelse” men f.eks. ”Slaget på Fælleden”, se Opgavens hoveddel og besvarelse af opgaven generelt.
I hovedafsnittet skal du have
En redegørelse: I historie vil spørgsmål på det redegørende niveau typisk være spørgsmål, der kredser om, hvad der skete.
En historiefagliganalyse/undersøgelse: I historie vil det ofte være spørgsmål, der drejer sig om, hvorfor noget skete. På dette niveau drejer det sig om at finde forklaringer, årsager og sammenhænge. Din metode vil ofte være en kildekritisk analyse af det historiske materiale.
En vurdering/diskussion/perspektivering: I historie kan det være spørgsmål, der handler om, hvilke konsekvenser bestemte historiske forhold og begivenheder har haft, og hvilken betydning det har i dag. Det kan også være en diskussion af forskellige historikeres forklaringer på, hvorfor noget er sket.
Se mere under Taksonomier generelt.
Konklusion. Indeholder en sammenfatning af de vigtigste elementer i opgaven. Den skal fylde maks. ½ side, se Konklusion generelt.
Litteraturliste. Hvordan du laver citater, referencer/fodnoter og opstiller en korrekt litteraturliste, se
Evt. bilag. Det er materiale, der fungerer som dokumentation eller supplement til hovedindholdet. Det kan være statistisk materiale, kort, tabeller eller kopier af særligt vigtige kilder. Der behøver ikke at være bilag i en opgave, se Bilag generelt.
demonstrere evne til at planlægge og undersøge en faglig problemstilling.
anvende relevante faglige tilgange og metoder.
vurdere fagets/fagenes bidrag til resultatet.
demonstrere faglig indsigt og fordybelse ved at opfylde faglige mål og sætte dig ind i nye faglige områder.
udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale.
demonstrere evne til faglig formidling.
besvare en stillet opgave. Dvs. du skal vise, at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen.
beherske fremstillingsformen i en faglig opgavebesvarelse (fx resumé, citatteknik, noter, kildehenvisninger litteraturfortegnelse).