Komma er som slutpunktum et pausetegn, som er med til at skabe rytme og struktur i en tekst. Nogle kommaer er obligatoriske på dansk. Det drejer sig blandt andet om:

• Komma mellem sætninger på samme niveau (hovedsætninger og ledsætninger)
• Opremsningskomma
• Komma efter ledsætninger

En bestemt type komma er derimod valgfrit. Det er komma før ledsætninger, også kaldet startkomma. Man vælger selv, om man bruger startkomma eller ej, men man skal være konsekvent i de tekster, man skriver.

Hvad er startkomma?

I Danmark er der kun ét sæt kommaregler, som vi alle er fælles om. Undtagelsen er startkommaet, som er valgfrit. Hvis man bruger startkomma, betyder det, at man sætter komma foran og mellem alle ledsætninger. En ledsætning indeholder et grundled (kryds) og et udsagnsled (bolle). De fleste danskere bruger startkomma - også de fleste dansklærere og journalister.

Regler

Regel 1)

Når du skal finde de enkelte ledsætninger i din helsætning (det vil sige alt det, der er mellem to punktummer), så har du sikkert lært at sætte kryds (x) for grundled og bolle (o) for udsagnsled.

x = grundled / o = udsagnsled (NB: Se i farver i pdf-fil ovenover)

Find alle x’er og o’er i dine sætninger. Mellem hvert sæt af x og o sættes der komma.

Eksempler:

• Vampyrer er seje, og zombier er klamme.
• Tessa besvimede, da flagermusen skreg.
• Marie, der lå på asfalten, vred sig i smerte. (Indskudt sætning.)
• De vingummier, (som) vi havde glemt alt om, lå i rygsækken. (Indskudt sætning.)
• Eric hentede motorcyklen og kørte hjem. (Ikke komma her, da der kun er ét grundled)

Jeg-reglen

For at et udsagnsord tæller i regel 1) ovenover (jeg er, jeg besvimede, jeg skreg, jeg lå), skal du kunne sætte subjektet ‘jeg’ foran. Du kan derfor bruge jeg-reglen til at finde udsagnsled.

Du kan også bruge jeg-reglen, hvis du er i tvivl om, hvor du skal sætte kommaer i sætninger med ‘at’. Hvis udsagnsordet står i navnemåde (infinitiv), det vil sige, man kun kan sætte ‘at’ foran, så tæller navneordet ikke i regel 1), og så skal der ikke sættes komma.

Komma i sætninger med 'at' !!!!!!!!!!!!!!!

Der skal kun komma foran 'at', når 'at' står foran et subjekt (hun, han, den, huset, pigen, gaden), og ikke når 'at' står foran et udsagnsord i infinitiv (at spise / at løbe / at tænke / at vide)

Eksempler:

• Du elsker at være morsom.
• Jeg elsker, at du er morsom.
• Jeg ved, at hun siger ja.
• Han siger, at huset er rødt.
• Når klokken ringer, betyder det, at kagen er klar.

Kan man sige: jeg være? Nej, det kan man ikke, for det er navnemåden ‘at være’, så udsagnsordet er ikke godkendt, og der skal ikke være komma i sætningen. I denne sætning fungerer hele stykket 'at være morsom' som en samlet enhed, som et udsagnsled.

Kan man sige: jeg elsker? Ja, det kan man godt. Så er udsagnsordet godkendt. Kan man sige: jeg er? Ja, det kan man godt. Så er det andet udsagnsord godkendt. Der er desuden et ekstra grundled (du), så i denne sætning skal der være komma.

ALTSÅ: Når udsagnsordet står i navnemåde (at være), og man ikke kan sætte ‘jeg’ foran (jeg være), skal der ikke være komma!

Brug jeg-reglen til at identificere udsagnsled og til at kunne skelne mellem hoved- og ledsætninger, når du er i tvivl omkring komma foran ‘at’:

• Jeg-reglen bruges til at finde udsagnsled, der ikke står i navnemåde (infinitiv).
• Jeg-reglen bruges til at udelukke, at man ikke kommer til at sætte komma foran ‘at’, hvis udsagnsordet efter ‘at’ står i navnemåde (infinitiv).

Regel 2)

Altid komma foran ‘men’ (en sjælden gang kan man sætte punktum).

• Hun tog sin vinterjakke på, men blev alligevel hurtig kold.
• Det var flot, men kort.
• Udmattede, men glade, kom de tilbage fra stævnet. (Indskudt sætning.)

Regel 3)

Komma ved opremsninger. (Der skal ikke komma mellem det sidste ‘og’ eller ‘eller’)

• Hun købte popcorn, en stor sodavand, chokolade og lakrids til filmen.
• Insekterne kom svømmende, kravlende og krybende.
• Han ville hverken i gymnasiet, på efterskole eller ud og have et job.

Regel 4)

Komma ved tiltale.

• Sofie, vil du også ha’ cola?
• Sebastian og Niklas, stå nu stille!
• Julie, må jeg låne dit viskelæder?

Regel 5)

Komma ved indskudte sætninger, også kaldet parentetiske tilføjelser.

• Lagkagen, der egentlig så utrolig lækker ud, blev slet ikke rørt af nogen.
• På en plet ved vandet følger vi den unge Gyrith, der ikke er mere end 14 år, i hendes livs omvæltning.

Regel 6)

Komma ved forklarende eller præciserende tilføjelser.

• Man kan selv vælge uddannelsesvej efter 9. klasse, for eksempel 10. klasse eller gymnasiet.
• Turen til stranden bliver gennemført, også i regnvejr.
• Jeg skal nok kysse ham, måske allerede i aften.
• Hun lagde make-up, specielt eyeliner, som om hun aldrig havde lavet andet. (Indskudt sætning.)
• Du skal multiplicere, gange, tallene.

Regel 7)

Komma ved spørgende tilføjelser.

• Du vil godt med til festen, ikk’?
• Din lillesøster må da ikke tage slik selv, vel?
• Hun er godt nok blevet led, hva’?

Regel 8)

Komma ved udråbsord og andre småord, der starter en sætning.

• Jo, jeg skriver, når de kommer.
• Av, du træder mig altså over tæerne.
• Føj, hvor er du en slem hund!
• Jamen, jeg vil ikke spille død.

Regel 9)

Komma ved bydemåde

• Tag dit bras, og vis dig aldrig igen! (Grundleddet er udeladt, men underforstået.)
• Gør som mig, syng dig glad. (Grundleddet er udeladt, men underforstået.)
• Stå ikke dér, gør noget! (Grundleddet er udeladt, men underforstået.)

De fire 'nemme' huskeregler:

1. Sæt komma før "at", hvis der ikke kommer udsagnsord efter:

Mange danskere sætter mere eller mindre bevidstløst komma foran "at". Men reglen gælder faktisk kun, når det ikke efterfølges af et udsagnsord (handlingsord) i infinitiv (ikke komma: at spise / at løbe).

2. Sæt komma før "der" og "som", hvis de kan erstatte hinanden:

Husk altid at placere et komma før "som" og "der", hvis de to kan skiftes ud med hinanden. Det er en lille huskeregel, som er en stor hjælp for dig, der ikke har det fjerneste begreb om, hvad en "ledsætning" er.

3. Sæt komma før HV-ord:

En lige så nem lille huskeregel er, at du skal huske at sætte komma før HV-ord.

4. Sæt altid komma før "men":

Det er ikke altid, der skal komma foran "men", MEN faktisk er det aldrig forkert at sætte komma før "men". Så undgå unødvendige kommafejl ved blot altid at sætte komma før "men".

Øvelser 1

• Sæt komma (https://dansk.gyldendal.dk/traening/tegnsaetning/komma)
• Sæt punktum (https://dansk.gyldendal.dk/traening/tegnsaetning/punktum)
• Sæt anførselstegn (https://dansk.gyldendal.dk/traening/tegnsaetning/andre-tegn/anfoerselstegn)
• Sæt bindestreg (https://dansk.gyldendal.dk/traening/tegnsaetning/andre-tegn/bindestreg)
• Sæt kolon (https://dansk.gyldendal.dk/traening/tegnsaetning/andre-tegn/kolon)
• Alle tegn (https://dansk.gyldendal.dk/traening/tegnsaetning/saet-alle-tegn)

Øvelser 1

Introduktion til hvordan online kursus fungerer: (kort video)

• http://komma.edutasia.com/#3

Kommakursus: (tager i alt ca. 2-3 timer at gennemføre, men man kan gå til og fra undervejs)

• http://komma.edutasia.com/kursus/