Analysemodeller

En aktantmodel er lettest at bruge til analyse af rollefordelingen i eventyr, men kan også sagtens bruges på andre tekster, som film, reklamer, noveller osv.

Det er ikke altid at alle rollerne kan udfyldes af forskellige personer/objekter.

I nogle tilfælde vil samme person/objekt tage flere roller, fx. er Klodshans både subjekt og modtager i eventyret om Klodshans (se nedenstående eksempel).

Det behøver heller ikke nødvendigvis være personer, der absolut skal være i besiddelse af rollerne. Det kan sagtens være ting eller dyr. Som i Klodshans, hvor hjælperne er pludder, træskoen og kragen.

En aktantmodel er velegnet til hurtigt at definerer historiens konflikt, herunder de to modpoler der etablerer spændingsfladen, og dermed historiens plot.

Aktantmodellen består af 6 roller:

1. Subjekt (Hvem er hovedpersonen?)

2. Objekt (Hvad vil hovedpersonen/subjektet gerne have fat i? Det kunne være prinsessen, lykke osv.)

3. Hjælper (Hvem/hvad hjælper subjektet med at opnå objektet?)

4. Modstander (Hvem/hvad prøver at forhindre subjektet i at nå objektet?)

5. Giver (Hvem/hvad giver objektet væk?)

6. Modtager (Hvem/hvad får objektet til sidst?)

Anslag – historiens konflikt præsenteres og gør læseren nysgerrig.

Præsentation – historiens hovedpersoner præsenteres.

Uddybning – konflikten genoptages og uddybes. Hvilke interesser, bevæggrunde eller motiver kan have drevet hovedpersonerne?

Point of no return – historiens vendepunkt indtræder – i form af en begivenhed eller en information – og herefter er det ikke muligt for hovedpersonerne at vende tilbage til historiens udgangspunkt.

Konfliktoptrapning – der optræder i stigende grad sammenstød mellem hovedpersonerne, og spændingen stiger.

Klimaks – konflikten bringes til afslutning gennem en finale i historien. Konfliktafslutningen kan være positiv eller negativ.

Udtoning – historiens rundes af med et lille efterspil.

Det er ofte tydeligt at se, at film og spændingshistorier er opbygget efter berettermodellen.

En plot point model er en af de de modeller du kan bruge, når du skal lave en analyse af dramtagurgiske opbygning. Andre gode modeller er aktantmodellen, berettermodellen og kontraktmodellen.

Film baseret på denne model har tre betydningsfulde begivenheder, to vendepunkter og et midtpunkt i løbet af fortællingen, som ændrer handlingens retning, og holder dramaet i kog hele vejen igennem filmen.

Plot point modellen er inddelt i tre akter:

1) Første akt: Introduktionen (Set up)

I denne del præsenteres vi for filmens vigtigste karakter, konfliker, miljøer og temaer. Her bliver vi også hurtigt introduceret til personernes indbyrdes relationer (forhold og konflikter).

I slutningen af denne akt sker første plot-point (vendepunkt). Dette er ofte en begivenhed der ændrer på historiens retning. Hovedpersonen får et nyt mål, eller befinder sig pludselig i en ny (og ukendt) situation, som han/hun skal forholde sig til.

2) Anden akt: Konfrontation

I denne akt udvikler filmens handling sig. Det er derfor også den længste af de tre nævnte akter.

Her opstår der nye og/eller flere konflikter. Dette sker alt i mens hovedpersonen udsættes for et antal prøvelser, og samtidig skal forsøge at overvinde/overkomme de forskellige forhindringer der er opstået på vejen.

Cirka midtvejs i anden akt kommer det, der betegnes som “filmens midtpunkt”. Det svarer til “point of no return” (fra berettermodellen). Det er her der sker en afgørende begivenhed, hvor en konflikt bliver uundgåelig, og hovedpersonen tvinges til at handle.

Denne akt bygger op til andet plot-point (vendepunkt), hvor der igen sker noget betydningsfuldt, som endnu engang får historien til at ændre retning.

3) Tredje akt: Forløsning (Pay off)

I tredje akt når dramaet sit klimaks. Konflikterne spidser til, og afgørelsens time er kommet. Der kommer en løsning på filmens hovedkonflikt. Tredje akt ender som regel med en eller flere afsluttende scener, hvor situationen falder til ro, og hovedpersonen opnår en eller anden form for forløsning. Denne forløsning kan have enten en negativ eller positiv indvirkning på hovedpersonen og dennes fremadrettede situation.

Kontrakt: Her befinder hovedkarakteren sig i harmoni. Enten med sig selv eller andre. Han er hjemme, hvilket kan betyde at han både kan være fysisk hjemme, eller i overført betydning være hjemme i sig selv. Alting er overordnet godt.

Kontraktbrud: I historien opstår et kontraktbrud, og der opstår en form for disharmoni i enten hovedkarakterens fysiske eller psykiske miljø. I eventyr vil han oftest bevæge sig ud i verden, for at finde sig selv, eller ordne det, der har skabt kontraktbruddet. Her vil han møde nogle udfordringer eller prøvelser, som han skal bestå inden han bevæger sig videre. Dette får han ofte hjælp til. Det kan være hjælp fra dyr, naturen, overnaturlige væsener osv..

Når han har gennemgået sine prøvelselser, vil han komme ud på den anden side. Her vil han føle sig stærkere, klogere eller modigere, end da han forlod hjemmet.

Kontrakt: Når alt når sin ende, og vores hovedkarakter har været ude, og igennem kaos/disharmoni, er det på tide og vende hjem og opnå harmoni, så kontrakten kan genoprettes. Dette sker oftest på et højere plan end udgangspunktet. Alting ender altså godt, endda bedre end det begyndte.

Eksempel:

Kontrakt: Den fattige bondedreng går hjemme på gården og passer sig selv og alle dyrene. Han har egentlig et godt liv, men han længes efter noget mere.

Kontraktbrud: Pludselig hører han, at den smukke prinsessen holdes fanget af den onde heks, og den der kan få hende tilbage til kongen, må få hende og det halve kongerige. Bondedrengen beslutter sig for at forlade hjemme, for at finde prinsessen. Her kommer han igennem forskellige prøvelser og møder nogle hjælpere, inden han endelig kan befri prinsessen, og bringe hende hjem igen.

Kontrakt: Bondedrengen befrier prinsessen, og de forelsker sig i hinanden. Eventyret ender med at bondedrengen får prinsessen og det halve kongerige, og de lever lykkeligt til deres dages ende.

Hvem kommunikerer? En afsender og en modtager.

Både afsender og modtager kan være en enkel person eller en større gruppe.

• Hvad kommunikeres der om? Et budskab.
• Et budskab kan være mange ting, og afsenderen kan have forskellige hensigter med budskabet. Det kan fx være noget, man ønsker at fortælle om sig selv, det kan være en følelse, man vil dele med andre eller en mening om et emne.
• Hvor kommunikeres der? I et medie.
• Det er altså det sted, hvor afsenderen deler sit budskab. Det kan være på et socialt medie, i en avis, i en samtale på Skype eller i en klassediskussion.
• Hvordan kommunikeres der? I en genre.
• Genre betyder slags eller måde, så det handler om, hvilken slags udtryk afsenderen bruger for at kommunikere sit budskab, og på hvilken måde budskabet bliver kommunikeret. Det kan være ved at bruge skriftsprog, talesprog, kropssprog, nonverbalt sprog eller billeder. Det kan være i form af radiomontage, essay, nyhedsartikel, digt, tale, formelt brev osv. Se evt. genretræet længere opppe, for at se alle de mange genrer.
• Hvorfor kommunikeres der? Afsender har et ønske eller en forventning om en effekt, som kaldes den tilsigtede effekt. Effekten kan være den måde, modtageren reagerer på, eller den virkning, kommunikationen har på afsenderen, som kaldes den faktiske effekt.

Argumentation er en særlig form for kommunikation, som bruges, når man med sin kommunikation vil opnå en bestemt effekt, nemlig at overbevise modtageren om sit synspunkt, at man har ret. Den, der argumenterer, vil gerne påvirke modtageren i en bestemt retning.

For at en argumentation skal fungerer efter hensigten, og for at sikre, at modtageren kan have tillid til argumentets værdi, skal argumentets afsender bruge både et belæg og en hjemmel til at styrke sin påstand.

Et argument kan starte med et belæg (et udsagn eller en mening) eller en påstand, f.eks.:

• Du skal stoppe med at drikke alt den sodavand! (belæg)
• Alt den sodavand vil give dig sukkersyge. (påstand)

Belæg og påstand er forbundet (holdt sammen) af en hjemmel, der sikrer, støtter og styrker forbindelsen mellem belæg og påstand, f.eks.:

• En person, der drikker for meget sodavand, vil få sukkersyge. (hjemmel)

Modellen bruges til at analysere proportioner mellem billedelementer og f.eks. bygningsdele.

Det gyldne snit anvendes både til at komponere og analysere billeder, f.eks. reklamefotos, malerier og pressefotos.

Det gyldne snit udregnes efter en matematisk formel, der blev opfundet af den tyske matematiker Martin Ohm i 1835.

Formålet med det gyldne snit er blandt andet at skabe harmoni og balance i billedet. Det bruges til at præsentere eller reklamere for et budskab eller hovedmotiv. Det gyldne snit består af fire punkter, der er fordelt faste steder i billedet. Disse fire punkter er udregnet efter en svær matematisk formel.

I praksis kan det gyldne snit også blive udregnet på en mere enkel måde. Man kan her inddele den korte og lange side i otte lige store dele. Herefter kan man inddele hver side i 3/8 fra hvert hjørne. Midterfeltet består derefter af 2/8. Man kan derefter trække vandrette og lodrette linjer i billedet.

Det gyldne snit kan både anvendes, når man selv skal producere reklamer, tage billeder eller lave kunstbilleder, men også når man skal analysere forskellige billeder og finde deres budskab eller hovedmotiv.

AIDA hjælper os til bedre at forstå reklamer. Modellen skal være med til at forklare, hvordan en reklame virker. Derfor er det både vigtigt for reklamefolk, og for os, der skal ”forstå” reklamerne, at kende til AIDA-modellen. AIDA-modellen kan hjælpe til med at give indblik i de tanker, der har været bag reklamen.

Attention - Reklamens første opgave er at fange vores opmærksomhed. Reklamens evne til at fange vores opmærksomhed kaldes også blikfang.

• Spørg dig selv; hvad er det første, jeg får øje på, når jeg ser reklamen?

Interest - Det er ikke nok, at vi bliver opmærksomme. Produktet vil have, at vi bruger tid på reklamen. Lytter – ser osv. Interesserer os for reklamens indhold.

• Spørg dig selv; hvad får dig (modtageren) til at kigge længere tid på reklamen?

Desire - Når interessen er skabt, skal reklamen sætte gang i tanker – påvirke vores følelser. Den skal give os et ønske om at eje produktet eller opleve de følelser produktet repræsenterer.

• Spørg dig selv: hvad vil reklamen gerne have dig (modtageren) til at ønske?

Action - Reklamens sidste udfordring er at få os til at lave en konkret handling. Det vil i de fleste tilfælde sige, at vi skal købe produktet.

• Man kan sige, at hvis de tre første kriterier er opfyldt, er der nu en chance for, at den fjerde også bliver det.

I en analyse af en reklame, kan du forsøge at bruge modellen set med forbrugerens øjne. Spørg ind til om reklamen giver os svar på om, hvilke egenskaber, fordele og hvilket udbytte der er ved at købe produktet. NB: Vær opmærksom på at mange reklamer kun viser udbyttet.

Hvis man selv vil lave en reklame som tager højde for EFU-modellen, skal man sikre sig, at reklamen fortæller følgende oplysninger:

E = egenskaber

Reklamen viser, hvad produktet kan eller hvad det indeholder.

Altså hvilke egenskaber produktet har.

F = fordele

Reklamen viser fordelene ved dette produkt.

Skiller produktet sig ud fra andre produkter?

U = udbytte

Reklamen viser, hvad får man ud af disse fordele?

Hvad er “gevinsten” ved at eje produktet?

Ens livsstil i form af fx tøj og musik sender et signal om, hvem man er. Livsstil handler derfor om, hvordan man lever sit liv, og hvilke vaner og værdier man har. Livsstil og forbrug hænger tæt sammen. En livsstilssegmentanalyse bruges til at bestemme den enkeltes livsstil i forhold til behov, vaner og forbrug. Det betyder, at reklameindustrien kan målrette reklamerne til den enkelte forbruger.

Opbygning:

Minervamodellen er opbygget med udgangspunkt i to akser. Den ene består af det moderne på den ene side og det traditionelle på den anden. Den anden akse består af en idealistisk livsopfattelse på den ene side og en materialistisk livsopfattelse på den anden.

Minervamodellens segmenter:

Minervamodellen består af fem segmenter, også kaldet livsstile. De fem livsstile har farverne blå, grøn, rosa, violet og grå:

• De blå og grønne er de moderne, som sætter pris på individualisme og frihed. De har ofte en høj uddannelse og høj prestige i samfundet.
• De traditionelle derimod fokuserer i højere grad på stabilitet og tryghed. Det er her, man finder den rosa og den violette livsstil. De har ofte en lav uddannelse og lav prestige i samfundet.
• De blå og violette er materialister, og de fokuserer meget på forbrug.
• De grønne og rosa derimod er idealister, der fokuserer på følelser.

De fem segmenter:

1. Det blå segment er moderne, individualistiske mennesker med et højt forbrug af designer- og mærkevarer. De tror på sig selv og er ikke særlig solidariske med andre grupper.
2. Det grønne segment er moderne, højtuddannede mennesker, som går op i miljø, kunst og kultur, og som vægter fællesskaber højt og er åbne over for fremmede kulturer.
3. Det rosa segment er traditionelle mennesker med familien og de nærmeste i centrum. De går op i sundhed, helbred og det åndelige, og de er aktive i nærmiljøet.
4. Det violette segment er traditionelle mennesker. De har ikke meget solidaritetmed andre samfundsgrupper. De går op i kropslige oplevelser og lever ud fra mottoet om at være sin egen lykkes smed.
5. Det grå segment er usikre på sig selv. De har endnu ikke en fastlåst identitet, og de kan derfor ikke placeres i én bestemt gruppe endnu. De går op i det ydre, og de fortrækker at feste og blive underholdt.