Fremlæggelse af projektopgaven

Ved fremlæggelsen af projektopgaven er det vigtigt, at I er opmærksomme på, at jeres opgave er at formidle et budskab til en målgruppe (de lærerne, der skal bedømme jeres arbejde, og jeres klassekammerater). I skal være velforberedte, og I skal de på forhånd have aftalt, hvem der siger hvad. Det er vigtigt, at alle i gruppen siger nogenlunde lige meget.

Organisering af fremlæggelserne:

1. Det er en god idé at begynde fremlæggelsen med at præsentere emnet og problemformuleringen.
2. Dernæst er det en god idé at fortælle, hvordan fremlæggelsen vil forløbe, for eksempel ved at vise/kort fortælle om jeres disposition for fremlæggelsen.
3. Herefter kan de forskellige pointer i oplægget fremlægges, og der kan afsluttes med en konklusion og en perspektivering, hvor der samles op på pointerne. Det er også her, der konkluderes på de spørgsmål, der er stillet i problemformuleringen.
4. Fremlæggelserne bør ikke afsluttes med en spørgerunde i klassen, da I ikke skal forsvare jeres arbejde overfor klassekammeraterne.

Kriterier for bedømmelse: Bedømmelsen er en samlet vurdering af jeres projektarbejde.

• Arbejdsprocessen:
  • Har I arbejdet selvstændigt, koncentreret og med engagement?
  • Har I indsamlet information og fordybet sig i problemstillingerne?
  • Har jeres gruppesamarbejde fungeret?
  • Er tiden blevet disponeret fornuftigt?
• Det faglige indhold:
  • Er problemstillingen omdrejningspunktet i projektarbejdet?
  • Er opgaven tværfaglig?
  • Hvordan er fagenes viden, metoder og teknikker benyttet?
  • Har I viden om og overblik over det faglige indhold?
• Produktet:
  • Er produktet relevant for emnet?
  • Bliver produktet formidlet og demonstreret i fremlæggelsen?
  • Hvordan er kvaliteten af produktet?
  • Er produktet innovativt/kreativt?
• Fremlæggelsen:
  • Har I overblik og er velforberedt?
  • Er fremlæggelsen klar og veldisponeret?
  • Er fremlæggelsen interessevækkende?
  • Indeholder fremlæggelsen en konklusion på problemformuleringen?

Karakter og udtalelse: Projektopgaven bedømmes med en karakter og en skriftlig udtalelse. I vælger selv, om karakteren og/eller udtalelsen skal med på afgangsbeviset. Bedømmelsen er individuel. Selv om I arbejder sammen i en gruppe, skal alle i gruppen ikke nødvendigvis have samme karakter og udtalelse.

Kalender:

Uge 03: Fremlæggelser (13/01/20) / 40 min. pr. gruppe inkl. produkt, spørgsmål og svar.

• 08:15 / Runes gruppe: USA/Mexico grænse (5)
• 09:00 / Sophies gruppe: Berlinmuren - en fysisk og psykisk grænse (3)
• 10:05 / Runes gruppe: Naturens grænser (1)
• 10:50 / Sophies gruppe: Personlige grænser (6)
• 12:20 / Caspers gruppe: Overgangen fra barn til teenager (4)
• 13:10 / Steffens gruppe: Uacceptable grænser - Kina (2)

Eksempler - overemner og deres mulige underemner:

Kriminalitet

• Økonomisk kriminalitet
• Vold i nattelivet
• Fængselsstraf
• Vejen ud af kriminalitet
• Bandekonflikter

Møder

• Kultursammenstød
• Mødet med den mørke side
• Gammel og ung i Danmark
• Religionskrige
• Mødet mellem menneske og teknologi

Forandring

• Fra landbrugssamfund til industri
• Big Bang
• Fra barndom til teenageliv
• Omlægning til økologisk landbrug
• Byen under forandring

Gruppedannelse

Valg af delemne: - GRÆNSER -

Med udgangspunkt i klassens fælles overemne (GRÆNSER), skal hver projektgruppe nu vælge et underemne, som I vil arbejde videre med.

• I præsenterer nu hver jeres egne ideer til hinanden. Hvad har I tænkt på? Hvad kunne være spændende? Hvorfor? Hvordan? Beskriv og argumentere.
• I analyserer nu gruppens fire bud. Hvordan er jeres ideer ens? Hvordan er jeres ideer forskellige? Kan det hænge sammen? Kan det blive godt?
• Skriv jeres resultat (mulige delemne) op på tavlen. Brug jeres gruppenummer til at identificere jer.

Opsamling i klassen: Var der problemer med at være fælles omkring et godt underemne?

Gode arbejdsspørgsmål

I skal nu omskrive de mange (upræcise) spørgsmål til nogle gode arbejdsspørgsmål.

• I inddeler jeres spørgsmål i fire kategorier (se eksemplerne nedenunder):
  • Videns- og faktaspørgsmål
  • Forklarings- og forståelsesspørgsmål
  • Holdnings- og vurderingsspørgsmål
  • Handlingsspørgsmål
• I skal ikke svare på spørgsmålene endnu.
• I skal bruge jeres arbejdsspørgsmål til at vælge en god problemformulering.

Spørgsmålstyper

Man kan stille spørgsmål på forskellige måder. Måden man stiller sit spørgsmål på har betydning for, hvordan man finder svaret, og hvilket svar man får.

Nogle spørgsmål er faktaspørgsmål, hvor du kan finde svaret ved at søge specifikke informationer. Andre spørgsmål lægger op til en længere forklaring, vurdering eller diskussion. Langt fra alle spørgsmål har ét konkret svar.

I inddeler jeres spørgsmål i fire kategorier:

• Videns- og faktaspørgsmål
• Forklarings- og forståelsesspørgsmål
• Holdnings- og vurderingsspørgsmål
• Handlingsspørgsmål

Se eksemplerne herunder:

Rettesnor for opgaven: PROBLEMFORMULERINGEN

I er nu kommet til den vigtigste del af jeres projektopgave. I har stillet gode arbejdsspørgsmål til jeres emne, og I skal nu lægge jer fast på, hvad I helt specifikt gerne vil undersøge gennem jeres arbejde med jeres projektopgave. Først skal I:

• Læse om, hvad en problemformulering er (se herunder).
• Tal undervejs sammen i gruppen omkring de enkelte punkter.
• En af jer kan tage noter undervejs.

Hvad er en problemformulering?

En problemformulering er en kort beskrivelse af det, du gerne vil undersøge:

• Problemformuleringen er dit styringsredskab. Den skal hjælpe dig til at holde fokus på, hvad det er, du er i gang med at undersøge. Derfor er det vigtigt, at du laver den før, du går i gang med selve opgaven - ikke efter!
• Problemformuleringen skal være afgrænset, sådan at det er muligt for dig at arbejde i dybden med opgaven.
• Den skal lægge op til, at du selv kommer på banen – der skal være noget at:
  • Undersøge (afgrænse, beskrive, pille fra hinanden og kigge på enkeltdele)
  • Analysere (måle, 'veje', beskrive, sætte i forhold til jeres arbejdsspørgsmål)
  • Vurdere (reflektere over, perspektivere, komme frem til 'svar' og resultater)
• Problemformuleringen skal have et hovedspørgmål og evt. nogle underspørgsmål.
• De gode spørgsmål kommer ofte ud af noget, man undrer sig over, eller noget, der rummer en modsætning f.eks.:
  • Hvordan kan det være at ... når ...,
  • Nogen mener at ..., mens andre siger ...
  • Hvorfor ..., når ...
• I får det bedste resultat, hvis du undersøger noget, som du oplever er interessant og relevant! Da vores fokus er på innovation, kan en rettesnor være, at jeres projekt skal rumme en undersøgelse, analyse og vurdering af jeres valgte underemne, på en sådan måde, at jeres nye/fundne viden kommer tydeligt til udtryk i et produkt, der kan gøre en forskel for andre. Ved fremlæggelsen formidler i denne sammenhæng:
  • Fra idé til undersøgelse til produkt - gennem undersøgelse, analyse og vurdering af jeres valgte underemne.
• Jeres hovedlærer (Sophie) og vejleder (faglærer) skal godkende problemformuleringen.

Skriv jeres problemformulering:

1) Formulér først et udkast til en problemformulering.

• Læs evt. om problemformuleringens funktion igen i afsnittet ovenover.
• I kan tilføje 2-3 underspørgsmål, som hjælper jer til at uddybe og fokusere på jeres hovedspørgsmål, men det er også fint med ét godt spørgsmål.

2) Send udkast til en problemformulering til jeres vejleder på intra (senest mandag 9/12).

3) Aftal et tidspunkt (evt. flere tidspunkter) med jeres vejleder, hvor I kan få respons og feedback på jeres problemformulering og foreløbige arbejdsspørgsmål.

Husk! Problemformuleringen skal godkendes! Det sker senest torsdag 12/12/19.

Klar til arbejdet!

I har lavet en god problemformulering, og derfor ved I, hvad I skal undersøge nærmere.

Nu skal I formulere alle de spørgsmål, I har brug for at stille for at blive klogere på jeres problemformulering.

Vær kritisk og skab fokus

Når I har overblik over alle jeres spørgsmål, kan det igen være en god ide at sortere i dem.

I skal kun arbejde videre med de spørgsmål, som leder hen imod jeres problemformulering, og jeres produkt, og som det er realistisk for jer at arbejde videre med.

Lav en materialeoversigt (informationssøgning og kilder)

I skal finde ud af hvilke kilder I vil bruge til at belyse jeres undersøgelse. I har god tid til at gå i dybden med jeres emne, og kan derfor godt arbejde med flere forskellige kilder.

Lav en liste over alle de kilder og materialer, I kan komme i tanke om, f.eks:

• Hjemmesider
• Fagbøger
• Fagpersoner
• Informationsfoldere
• Interviewpersoner
• Avisartikler
• Blogindlæg
• Statistikker
• Spørgeskemaer

Få overblik

Find jeres spørgsmål frem, og sorter dem så godt I kan i forhold til jeres fundne materiale og kilder og kontaktpersoner, så I ved, hvor I skal lede for at få svar på hvad.

I selve projektugen skal I lave jeres undersøgende og analyserende arbejde.

Det er nu, I for alvor bliver klogere på jeres problemstilling.

Det spændende er, at I kan arbejde med mange forskellige metoder, f.eks.:

• Se dokumentarfilm
• Lave eksperimenter og tests
• Foretage interviews
• Tilrettelægge spørgskemaundersøgelser
• Søge informationer på nettet
• Undersøge historiske forhold
• Undersøge relevante kulturprodukter

Jo bedre forberedte I er, før projektugen går i gang, jo nemmere vil det være for jer at tilrettelægge arbejdet.

Husk at holde fast i jeres problemstilling, så I hele tiden arbejder fokuseret. Ellers kan tiden nemt løbe afsted med jer.

I projektugen skal I undersøge og analysere jeres problemstilling. Det kan man gøre på mange forskellige måder afhængigt af, hvem man er, og hvilke spørgsmål man har stillet sig selv.

Tag udgangspunkt i jeres delemne og problemformulering, og lav en brainstorm over, hvad der skal planlægges for at I kan undersøge og analysere jeres problemstilling. I kan få inspiration i eksemplet herunder.

Det gode produkt:

• Har en tydelig sammenhæng med overemne, underemne og problemformulering.
• Er noget, som alle i gruppen har andel i.
• Er realistisk for jer at blive færdige med.
• Er innovativt:
  • Bygger på egne ideer og viden (som I har fundet frem til og har arbejdet med).
  • Er aktuelt og væsentligt/vigtigt (i forhold til jeres problemstilling).
  • Kan gøre en positiv forskel (for personer jeres problemstilling vedrører)

Lav en brainstorm

Lav en brainstorm, hvor I finder på gode produkter.

Skriv alt ned, som I kan komme i tanke om – I kan altid sortere bagefter.