• Opstart af forløb (10 min)
• Analyse af ligheder og forskelle mellem essay, klumme og blog (30 min)
• Kort gensyn med essay og klumme (10 min)
• Fokus: Blog (30 min)

Klumme, essay og blog er alle ikke-fiktive REFLEKTERENDE genrer, der har det til fælles, at forfatteren tænker højt i teksten. Som læsere får vi indblik i forfatterens synspunkt og/eller oplevelse af en sag, et emne, en begivenhed, et synspunkt eller en idé.

Hver af de tre genrer har sine egne kendetegn og hver forfatter har sin egen skrive-stil. Den stil en tekst er skrevet i gør et bestemt INDTRYK på læseren. Modsat mange andre ikke-fiktive genrer er stilen i essay, klumme og blog meget personlig. Genrerne er subjektive. Forfatteren bruger både sine egne erfaringer og synspunkter og sin egen skrive-stil til at understrege sit personlige UDTRYK og få sit budskab igennem til læseren.

Klummen er medlem af opinionsgenren, fordi dette er klummens primære FUNKTION, at være 'meningsdannende', selvom klummen også er en reflekterende tekst. Essayet er derimod i højere grad en rent reflekterende tekst, selvom et essay også kan udtrykke forfatterens egne oplevelser og synspunkter, da dette er essayets FUNKTION, nemlig at dele tanker omkring et emne med læseren.

En blog er som genre både en reflekterende og en opinionsdannende tekst, hvis formål eller funktion det er at komme med en personlig eller subjektiv kommentar til et emne. En blog er oftest meget direkte kommunikerende (f.eks. med andre blogs/kommentarer) og sine læsere ved, at læseren (modtageren) selv har mulighed for at skrive og efterlade en direkte kommentar og på denne måde deltage direkte i den fælles kommunikation.

Opsamling

• Hvordan mindede de tre eksempeltekster om hinanden?
• Hvordan adskilte de sig fra hinanden?
• Hvilke udtryk i teksterne lagde I mærke til?
• Hvad gjorde indtryk på jer? Hvorfor? Hvordan?

Essayet er en genre, hvor man reflekterer over et emne eller en problemstilling. Genren kræver, at man er i stand til at forbinde det saglige med det personlige. Man skal altså både vide noget om sit emne og være i stand til at flette sine egne overvejelser (refleksioner) ind i teksten på en passende måde. Essaygenren er placeret mellem fiktion og ikke-fiktion. Essayet er altså en en blandingsgenre, der tillader essayisten at krydre sine refleksioner med lidt fantasi (ikke løgne) for at styrke sine pointer.

Eksempel: Et essay kan handle om hvad som helst. F.eks. kan et essay handle om vigtigheden af en lykkelig barndom. Måske er dén, der skriver essayet – essayisten – kommet til at tænke over sin egen barndom. Det kan have givet anledning til at tænke, overveje og reflektere over, hvordan det er at være barn i dag. Måske har essayisten læst om nogle undersøgelser, hørt om kommunens måde at drive børnehaver på, været til forældremøde på sit eget barns skole osv. Det har givet essayisten nogle fakta, der kan indgå i essayet som den saglige del. Men essayisten har også selv en holdning til vilkårene for nutidens børn – og sammenligner måske nutidens vilkår med vilkårene for børn på sin egen tid. Det giver essayisten mulighed for at opfylde essayets krav om en personlig del. Men først nu kommer det svære ved at skrive et essay: Essayisten skal kunne veksle mellem saglige og personlige refleksioner og kunne skrive essayet på en sådan måde, at læseren ikke er i tvivl om, hvornår refleksionerne er saglige, og hvor når de er personlige.

Essayets genretræk

Hvis man kender essayets genretræk, så ved man, hvilke krav der gælder, når man selv skal skrive et essay. Her er fire essaygenretræk:

1. Essayet er en ikke-fiktions-tekst, hvor der også er træk, som kendes fra fiktionen.
2. Essayet er et tankeforløb, hvor idéer og synspunkter opstår undervejs.
3. Essayet er personligt og subjektivt. Forfatteren er engageret i sit emne på en søgende og undrende måde.
4. Forfatteren tager udgangspunkt i noget konkret, en beskrivelse af situationer fra hverdagen eller erindringer, og bevæger sig derfra over i refleksioner.

Opsamling og evaluering

• Hvad er genren essayets særlige karaktertræk og styrker?
• Hvad kan man særligt bruge genren til at udtrykke?
• Diskuter hvad der efter jeres mening gør et essay godt eller dårligt.
• Læs hinandens essays og uddrag de mest vellykkede passager til oplæsning for resten af klassen.
• Begrund hvorfor de er vellykkede.

Genretræk

Stilen i en klumme er causerende. At causere betyder 'at snakke' eller 'at skrive let og underholdende'.

Klummer tager afsæt i noget aktuelt eller i let genkendelige hverdagssituationer. I aviser og blade hører klummer til under opinionsstoffet ligesom læserbreve og ledere. Holdninger, oftest skarpe, er den vigtigste bestanddel i klummer. Ofte er klummer også humoristiske og underholdende.

Men også overraskelse er et vigtigt element i klummer. Læseren må gerne tænke: ”Den havde jeg ikke lige set komme”. Man taler om ”den skæve” vinkel, når columnisten (klummeforfatteren) vender op og ned på den almindelige måde at betragte verden på.

For at gøre INDTRYK på læseren, bruger forfatteren sine egne oplevelser og erfaringer i teksten. Forfatteren appellerer til læseren for at forsøge at gøre læseren nysgerrig og interesseret og få læserens opmærksomhed og sympati omkring sine tanker og holdninger.

Eksempel: En blogger argumenterer måske for strengere straffe til voldsmænd. For at gøre indtryk på sine læsere, begynder bloggeren med sin egen oplevelse fra et diskotek, hvor han selv er blevet slået ned. Hvis oplevelsen gør indtryk på den, som læser historien, har bloggeren banet vej for at give udtryk for sine følelser: Magtesløshed, frygt for mere vold, ydmygelse. Og sine holdninger: Loven er for slap! Vi har brug for strengere straffe!

Fra privat til professionel blog:

Blogs fra virksomheder, politikere eller i webaviserne bliver brugt professionelt, ofte med en kommerciel eller politisk hensigt. Derfor virker de anderledes end den rent personlige blog, og bloggen som genre kan derfor være svær at blive klog på.

Men det er kendetegnende, at en blog:

• tager udgangspunkt i sig selv, ofte direkte udtrykt som jeg-form
• bruger ’sin egen stemme’, til at udtrykke sig med, næsten som stilen i en dagbog
• på en autentisk måde udtrykker tanker, holdninger, følelser, oplevelser, erfaringer
• tager et aktuelt afsæt - f.eks. i en oplevelse, en politisk sag, eller noget fra en anden blog
• indirekte eller direkte inviterer til debat

Alle kan oprette en blog, f.eks. på online platforme som WordPress eller www.wix.com.

Links mellem blogs er en vigtig del af det at blogge. En blog kan have en ’blogroll’. Det er en liste med anbefalede links fra bloggeren til andre blogs.

Tilsammen skaber millioner af blogs over hele verden det, man kalder blogosfæren, som er et virtuelt offentligt rum, hvor alle har adgang til at ytre sig og kommunikere med hinanden.

Blog-etik

• Det ligger i bloggens natur, at indholdet er ucensureret. Det er op til bloggeren selv at finde grænsen for, hvad og hvor meget, man tillade sig at skrive offentligt, uden at det bliver æreskrænkende for enkeltpersoner eller grupper af personer.
• En del bloggere bruger friheden til at udtrykke ekstreme holdninger, som de redigerede medier ikke vil bringe. Sproget bloggere imellem kan også være meget hårdere og hånende, end man møder det i de redigerede medier.
• På blogs gælder de samme regler for ophavsret som i resten af samfundet. Man må f.eks. ikke uploade en mp3-fil med musik, som man ikke selv har rettigheder til.

• Opstart blog-opgave til fredag 06/03/20 (40 min)
• Pause (5 min)
• Kort snak om sidste skoledag + dimission (10 min)
• Opstart på arbejde med opgivelser og fordybelsesområder til den mundtlige eksamen (20 min)
• Fremlæggelse (5 min): Freja SB (11:25-11:30)

Bordgrupper - diskuter:

• Hvad egner blogs sig særligt til – giv eksempler, evt. fra de blogs I har valgt til vores padlet til i dag.
• Præsenter særligt gode blogs eller blogindlæg. Begrund jeres valg.
• Diskuter, hvad der efter jeres mening gør en blog god eller dårlig.
• Undersøg skrivemanual og vejledning til at skrive en blog (se ovenover) og giv hinanden tips til, hvordan man skriver en god blog.

Skriveopgave: Blog

• Skriv en blog (bestem selv format og emne).
• Vær opmærksom på genre (form, formål og funktion).
• Vær opmærksom på kommunikationen - hvem er afsender og modtager?
• Vær opmærksom på: Hvad er den kommunikative kontekst (den sammenhæng - hvor? hvorfor? og til og fra hvem?) som din blog helt konkret skal fungere i)?
• Vær opmærksom på blog-etik (se opslag herom i gult længere oppe ad siden)
• I må gerne oprette jeres blog i 'virkeligheden', hvis I har lyst, f.eks. ved at publicere via en online platform.
• Aflever (evt. udsnit af blog) i mappe på intra senest fredag 06/03/20

• Kort snak om sidste skoledag + dimission (10 min)
• Kort snak om opgivelser og fordybelsesområder til den mundtlige eksamen (10 min)
• Skriveværksted blog (20 min)
• Pause (5 min)
• Evaluering opinionstekster og argumentation, essay, blog og klumme (15 min)
• Opstart graphic novel + billedroman (10 min)
• Fremlæggelse (5 min): Hekla (11:25-11:30)

Arbejd sammen i bordgrupperne og gennemgå følgende punkter:

• Du kan beskrive genren opinionstekster.
• Du kan beskrive hvad argumentation er.
• Du kender til de tre appelformer, der kan bruges til at styrke en argumentation.
• Du kan beskrive, hvad kommunikation er.
• Du kan genkende de tre genrer, klumme, essay og blog, når du støder på dem i aviser, blade, bøger eller på nettet.
• Du har en klar idé om, hvor man som læser kan støde på hhv. klumme, essay og blog, og i hvilken sammenhæng og med hvilket formål, man vælger at bruge de tre genrer.
• Du kan gennemskue afsender/modtager forhold (kommunikation) for de tre genrer.
• Du kan gennemskue forfatterens formål, hensigt og budskab i de tre genrer.
• Du kan skrive meningsfuldt og personligt i de tre genrer.
• Du ved, hvad der er god takt og tone, hvis du blogger eller kommenterer på en blog.
• Du føler dig klar til at møde genrerne ved afgangsprøven i dansk – skriftlig fremstilling.