Fredag 28/02/20
Klumme, essay og blog er alle ikke-fiktive REFLEKTERENDE genrer, der har det til fælles, at forfatteren tænker højt i teksten. Som læsere får vi indblik i forfatterens synspunkt og/eller oplevelse af en sag, et emne, en begivenhed, et synspunkt eller en idé.
Hver af de tre genrer har sine egne kendetegn og hver forfatter har sin egen skrive-stil. Den stil en tekst er skrevet i gør et bestemt INDTRYK på læseren. Modsat mange andre ikke-fiktive genrer er stilen i essay, klumme og blog meget personlig. Genrerne er subjektive. Forfatteren bruger både sine egne erfaringer og synspunkter og sin egen skrive-stil til at understrege sit personlige UDTRYK og få sit budskab igennem til læseren.
Klummen er medlem af opinionsgenren, fordi dette er klummens primære FUNKTION, at være 'meningsdannende', selvom klummen også er en reflekterende tekst. Essayet er derimod i højere grad en rent reflekterende tekst, selvom et essay også kan udtrykke forfatterens egne oplevelser og synspunkter, da dette er essayets FUNKTION, nemlig at dele tanker omkring et emne med læseren.
En blog er som genre både en reflekterende og en opinionsdannende tekst, hvis formål eller funktion det er at komme med en personlig eller subjektiv kommentar til et emne. En blog er oftest meget direkte kommunikerende (f.eks. med andre blogs/kommentarer) og sine læsere ved, at læseren (modtageren) selv har mulighed for at skrive og efterlade en direkte kommentar og på denne måde deltage direkte i den fælles kommunikation.
Vi bruger genrer til at kategorisere tekster. Nogle genrer har fællestræk og kommer i samme kategori. Det er tilfældet for essays, klummer og blogs. De hører alle til kategorien reflekterende tekster. I skal nu læse et eksempel på hver af de tre genrer.
Essayet - den kloge storesøster - er den ældste genre af de tre, og i forhold til en blog og en klumme er et essay typisk længere, mere sagligt og grundigere researchet.
Forfatteren til et essay tager læseren med sig rundt på en slags opdagelsesrejse i emnet – gerne med afstikkere til associerede emner.
Erindringer, viden, tanker og tro fylder ofte meget i essays.
I klummen - den frække lillebror - behandler forfatteren sit emne let og gerne humoristisk. Helst fra en fræk, skæv vinkel, som læseren ikke lige havde set komme.
Forfatteren overdriver ofte sin argumentation for at gøre indtryk på læseren. Klummer tager udgangspunkt i emner, som er aktuelle, eller som læseren nemt genkender fra sin egen hverdag.
Som en højtråbende efternøler er bloggen en personlig, fortløbende kommentar til lidt af hvert, og dens medie er internettet. Stilen i blogs kan være meget forskellig, men fælles er, at forfatterne siger noget om stort set hvad som helst stort og småt.
Den seriøse blogger er godt inde i sit emne, men tager gerne afstikkere og henviser til f.eks. andre blogs eller steder på internettet. En blanding af tekst med billeder, musik og videoer hører med.
Et essay kan være som en rejse i tid, sted og sind. Forfatterens associationer er et vigtigt transportmiddel på rejsen, men skal være sat ind i en meningsfuld kontekst. Stilen er således også reflekterende. Associationer kan beskrives som tanker, der kommer til os, når vi bliver påvirket af noget vi læser, hører, ser, lugter eller mærker. Et essay både skaber sammenhæng i et emne og åbner for nye forståelser af det.
I essayet Løbetur for livet leder forfatteren os på en rejse gennem et sygdomsforløb ved at sætte fokus på begrebet forfængelighed. Han udtrykker sit forhold til emnet med associationer fra:
Øvelse A: Associationskæde
Gruppevis (bordgrupper): I skal prøve at skabe så lang en kæde af associationer som muligt på tid.
Øvelse B: Dagens avis
Slå op på en side i en avis eller et blad, eller gå til en af aviserne online her: Politiken, Ekstra Bladet, Berlingske Tidende.
Essayet er en genre, hvor man reflekterer over et emne eller en problemstilling. Genren kræver, at man er i stand til at forbinde det saglige med det personlige. Man skal altså både vide noget om sit emne og være i stand til at flette sine egne overvejelser (refleksioner) ind i teksten på en passende måde. Essaygenren er placeret mellem fiktion og ikke-fiktion. Essayet er altså en en blandingsgenre, der tillader essayisten at krydre sine refleksioner med lidt fantasi (ikke løgne) for at styrke sine pointer.
Eksempel: Et essay kan handle om hvad som helst. F.eks. kan et essay handle om vigtigheden af en lykkelig barndom. Måske er dén, der skriver essayet – essayisten – kommet til at tænke over sin egen barndom. Det kan have givet anledning til at tænke, overveje og reflektere over, hvordan det er at være barn i dag. Måske har essayisten læst om nogle undersøgelser, hørt om kommunens måde at drive børnehaver på, været til forældremøde på sit eget barns skole osv. Det har givet essayisten nogle fakta, der kan indgå i essayet som den saglige del. Men essayisten har også selv en holdning til vilkårene for nutidens børn – og sammenligner måske nutidens vilkår med vilkårene for børn på sin egen tid. Det giver essayisten mulighed for at opfylde essayets krav om en personlig del. Men først nu kommer det svære ved at skrive et essay: Essayisten skal kunne veksle mellem saglige og personlige refleksioner og kunne skrive essayet på en sådan måde, at læseren ikke er i tvivl om, hvornår refleksionerne er saglige, og hvor når de er personlige.
Essayets genretræk
Hvis man kender essayets genretræk, så ved man, hvilke krav der gælder, når man selv skal skrive et essay. Her er fire essaygenretræk:
Skriveopgave (del 1): Tænk tilbage ...
Prøv at tænke tilbage i dit liv. Kan du erindre en begivenhed, som var enten positiv eller negativ for dig? Det kan være en udflugt, et besøg, en gave du har fået - eller noget helt fjerde. Det kan være sket for et halvt år siden eller for fem år siden. Det er lige meget. Det vigtigste her er, at det er en personlig og positiv eller negativ begivenhed. Prøv nu at beskrive den begivenhed i en kort tekst. Du skal ikke fortælle, hvorfor den var positiv eller negativ for dig. Du skal bare kort fortælle, hvad der skete – hvad begivenheden gik ud på.
Skriveopgave (del 2): Refleksioner ...
Nu skal du reflektere over, hvorfor du i dag synes, at begivenheden var positiv eller negativ. Du skal ikke igen beskrive selve begivenheden, men udelukkende formulere nogle overvejelser om begivenheden. Tænk dig grundigt om; der kan nemlig være flere grunde til, at du synes, det var en positiv eller negativ begivenhed. Dine refleksioner må gerne indeholde flere grunde, synspunkter og iagttagelser. Din tekst må højst fylde én side.
Skriveopgave (del 3): Skriv ...
Nu skal du forene dine tekster til et samlet essay. Overvej, om der er nogle af dine refleksioner, du kan flette ind i din beskrivelse af begivenheden. I et essay må du godt løbende kommentere det emne, du fortæller om. Det kan være, at du er nødt til at tilføje nogle ord og sætninger for at få essayet til at hænge sammen sprogligt. Det gør du så, når du finder det nødvendigt. Giv dit essay en titel.
EXTRA: Læsestrategier + opgaver til 'En Københavner i Jylland' (som vi springer over)
Stilen i en klumme er causerende. At causere betyder 'at snakke' eller 'at skrive let og underholdende'.
Klummer tager afsæt i noget aktuelt eller i let genkendelige hverdagssituationer. I aviser og blade hører klummer til under opinionsstoffet ligesom læserbreve og ledere. Holdninger, oftest skarpe, er den vigtigste bestanddel i klummer. Ofte er klummer også humoristiske og underholdende.
Men også overraskelse er et vigtigt element i klummer. Læseren må gerne tænke: ”Den havde jeg ikke lige set komme”. Man taler om ”den skæve” vinkel, når columnisten (klummeforfatteren) vender op og ned på den almindelige måde at betragte verden på.
Jeg er ekstatisk ved tanken om at kunne se Netflix uden at skulle leve med den der gnavende samvittighed over, at solen brager ned udenfor.
Sådan lyder rubrikken på Sandie Wesths klumme om vejret i Danmark. Et fænomen som de fleste danskere vil kunne relatere til.
Øvelse: Analyse
Øvelse: Fortolkning
Ordet ’blog’ kommer oprindeligt fra weblog – altså en logbog eller dagbog på nettet.
Alle med adgang til nettet kan blogge og dermed sende deres egne oplevelser og holdninger i omløb verden rundt.
Bloggen er knyttet meget tæt til den person, som skriver den. Essays og klummer bliver redigeret af andre før udgivelsen, men bloggeren er sin egen redaktør og trykker selv på udgiv-knappen.
En blog er ofte interaktiv idet den er direkte forbundet med sin læser, der har mulighed for at efterlade en kommentar eller måske bare 'like' et opslag.
For at gøre INDTRYK på læseren, bruger forfatteren sine egne oplevelser og erfaringer i teksten. Forfatteren appellerer til læseren for at forsøge at gøre læseren nysgerrig og interesseret og få læserens opmærksomhed og sympati omkring sine tanker og holdninger.
Eksempel: En blogger argumenterer måske for strengere straffe til voldsmænd. For at gøre indtryk på sine læsere, begynder bloggeren med sin egen oplevelse fra et diskotek, hvor han selv er blevet slået ned. Hvis oplevelsen gør indtryk på den, som læser historien, har bloggeren banet vej for at give udtryk for sine følelser: Magtesløshed, frygt for mere vold, ydmygelse. Og sine holdninger: Loven er for slap! Vi har brug for strengere straffe!
Øvelse: Gør indtryk på din lytter
Parvis: I skal øve jer på at gøre indtryk og herigennem give udtryk for jeres 'budskab'.
OBS: Genreplakaterne her beskriver en rent personlig eller privat blog. Selvom teksten er offentligt tilgængelig er formål og funktion alene knyttet til den person, der skriver bloggen.
Find evt. mere om definitionen på en blog i GenreUniverset.
Blogs fra virksomheder, politikere eller i webaviserne bliver brugt professionelt, ofte med en kommerciel eller politisk hensigt. Derfor virker de anderledes end den rent personlige blog, og bloggen som genre kan derfor være svær at blive klog på.
Men det er kendetegnende, at en blog:
Alle kan oprette en blog, f.eks. på online platforme som WordPress eller www.wix.com.
Links mellem blogs er en vigtig del af det at blogge. En blog kan have en ’blogroll’. Det er en liste med anbefalede links fra bloggeren til andre blogs.
Tilsammen skaber millioner af blogs over hele verden det, man kalder blogosfæren, som er et virtuelt offentligt rum, hvor alle har adgang til at ytre sig og kommunikere med hinanden.
Opgave 1: Brainstorm - hvad kan man skrive om?
Opgave 2: Udvælge gode blogs (lektie til onsdag 04/03/20)
Onsdag 04/03/20
Bordgrupper - diskuter:
Torsdag 05/03/20
Arbejd sammen i bordgrupperne og gennemgå følgende punkter:
Og nu: Graphic novels og billedromaner :)