Billedanalyse

Online-undervisning i dag:

• Velkommen (2 min)
• NB: Ingen delte google-docs/arbejdspapirer til mig fra timen i dag :)
• Kort gennemgang af lektien (læse teksten her på siden igennem) til i dag: 1) Analysepunkter, 2) Fortolkning og 3) Perspektivering - og besvarelse af evt. spørgsmål I måtte have til teksten (10 min)
• Gruppearbejde (15-20 min)
  • Gennemgå og drøft hele teksten (her på siden) fra start til slut og besvar herefter i fællesskab følgende spørgsmål til del 1) Analysepunkter:
    • Hvilke analysepunkter har I erfaring i at bruge?
    • Hvilke analysepunkter føler I jer helt sikre i?
    • Hvilke analysepunkter har I nogenlunde styr på?
    • Hvilke analysepunkter er i usikre på?
    • Hvilke analysepunkter har I aldrig set før?
    • Hvilke analysepunkter eller delpunkter er I især interesseret i at lære mere om?
  • Efter jeres egen gennemgang i gruppen, besvarer i spørgsmålene i padletten nederst på siden - husk navne og/eller gruppenummer sammen med jeres svar!
• Fælles opsamling (10 min) - vi mødes igen i fælles-chat 10:40
• Lektie: Sørge for at få afleveret alle jeres svar i padletten (hvis I ikke nåede det under jeres gruppearbejde i undervisningen i dag) (15 min +/-)
• På gensyn (2 min)

Genre

Billedkunst er en fællesbetegnelse for kunstværker, der består af materialer, billeder, former og farver. Billedkunsten forholder sig altid på en eller måde til virkeligheden og samfundet, og den er meget foranderlig og ændrer sig sammen med historien og samfundet.

• Billedsprog - Billedkunst kommunikerer med billedsprog, dvs. med billeder, former og farver. Billedsprog sætter gang i vores sanser og vores følelser på en mere umiddelbar måde end ord, og vi reagerer hurtigere på billeder end på ord. Når man analyserer billedsprog, må man bruge sine sanser og sine følelser.
• Rum - Billedkunst hænger nært sammen med rum, dvs. den arbejder med den tredje dimension: Dybde. Billeder skaber en illusion om rum ved hjælp perspektiv og størrelsesforhold, mens skulpturer og installationer er 3-dimensionelle.
• Maleri - Malerkunst er den mest almindelige kunstform gennem tiden. Malerier består af en malegrund, dvs. dét materiale, der er malet på (lærred, papir, træplade, metal) og de materialer, der er malet med (oliemaling, akvarel, lim, kalk). Maleriets udtryk varierer meget alt efter, hvilken form for materialer, der er brugt.
• Installationskunst - Installationskunst er udelukkende et moderne fænomen (moderne = efter 1. verdenskrig / installationskunst vinder frem og får sit navn fra slut-1950'erne og frem). En sådan kunst inddrager tilskueren og omgivelserne på en aktiv måde i forhold til mere klassisk kunst. Det kan fx være kunstværker, der breder sig ud i rum, eller værker, der opfordrer publikum til at gøre noget ved dem.

Motiv

Motivet er den situation, som kunstværket gengiver. Man finder motivet ved at spørge: Hvad forestiller kunstværket? Motivet kan være alt fra historiske begivenheder over anonyme mennesker og landskaber til rent geometriske former som fx cirkler og kvadrater.

• Abstrakt eller virkelighedsnært - Ligner motivet noget konkret fra virkeligheden, eller er det abstrakt? Nogle billeder forsøger fx at ’kopiere’ virkeligheden, således at man næsten ikke kan se, at værket er ’lavet’, mens nogle er rent abstrakte uden et egentligt motiv og kun består af former og farver. Mange værker rummer både noget konkret og abstrakt. Hvis det er tilfældet, så læg mærke til, hvilke konkrete elementer der er, og hvilke abstrakte.
• Sted, personer, fænomener - Forestiller motivet et bestemt sted, nogle bestemte personer eller bestemte fænomener? Det kan fx være en banegård, en dame, der lufter sin hund, en solopgang osv.? Sker der noget i billedet?
• Motiv eller situation - Hvis kunstværket er en installation, er det ikke sikkert, at det egentlig forestiller noget. Måske er værket i sig selv en situation. Så må man spørge til værkets situation, fx: Hvor befinder værket sig? Hvilke elementer består det af (fx forskellige metalgenstande hængt op på en væg, spejle og lys og lyd, en pissekumme)? Hvad sker der med eller mellem genstandene?

Komposition

Når man analyserer et kunstværks komposition, undersøger man, hvilke grundformer det består af, hvordan de er sat sammen og med hvilken effekt. Kompositionen spiller en stor rolle for vores oplevelse af kunstværkets stemning og historie.

• Grundformer - Billedkunst er meget ofte bygget op omkring en eller flere af de geometriske grundformer: cirkel, trekant og firkant. Formerne er ofte ’skjult’, men de spiller en rolle for vores oplevelse af enten bevægelse eller stilstand. Læg mærke til, om der er nogle skjulte grundformer i værket.
• Bevægelse eller stilstand - Billedkunst kan udtrykke bevægelse, og den kan udtrykke stilstand. Symmetri skaber stilstand og harmoni, og asymmetri skaber bevægelse og dynamik. Lodrette og vandrette linjer skaber harmoni og stabilitet, mens diagonale linjer og buede linjer skaber bevægelse og dynamik. Hvordan er forholdet mellem bevægelse og stilstand i værket? Er der symmetri eller asymmetri? Hvilke linjer skaber bevægelse, og hvilke skaber ro?
• Perspektiv - Billeder er flade, men de giver indtryk af at være 3-dimensionelle rum (skaber illusioner om rum). Ved at placere billedets elementer i forhold til perspektiv og størrelsesforhold skaber kunstneren dybde og rum i billedet. Man kan sige, at perspektivet er billedkunstens illusionsværktøj. Er der brugt perspektiv i værket? Er der fx nogle diagonale linjer, der samles i et forsvindingspunkt? Moderne kunst bryder ofte med illusionen om at skabe rum og nedbryder derfor også perspektivet. Prøver værket at skabe en illusion om rum, eller prøver det at nedbryde (som virkemiddel) illusionen?
• Forgrund, mellemgrund, baggrund - Når værket skaber rum, skaber det samtidig oplevelsen af, at noget ligger fremme i billedet, og noget ligger tilbage. Det kan kunstneren bruge til at skabe betydning i billedet. I billedets forgrund ser vi som regel hovedpersonen eller hovedhandlingen, og mellem- og baggrunden fungerer som kulisse. Hvad er placeret i hhv. forgrund, mellemgrund og baggrund? Hvordan hænger det sammen med billedets motiv og fortælling?

Farver

Farver taler til vores sanser og følelser mere umiddelbart end ord. Farver udløser associationer, og de er forbundet med symbolik. Vi forbinder de forskellige farver med forskellige stemninger og værdier, og det kan billedkunstneren bruge til at skabe betydning i sit værk.

• Stemning - Varme farver (rød-orange-gul) virker dynamiske og opstemmende, mens de kølige farver (grøn-blå lilla) virker beroligende. Mørke farver virker tunge og trækker sig sammen, mens lyse farver er lette og udvider sig. Hvilke farvetoner er brugt, og hvilken stemning skaber de?
• Symbolik - Vi forbinder de forskellige farver med forskellig symbolsk betydning. Hvid er fx renhed og uskyld, mens rød er kærlighed, lidenskab og energi (NB: Kan være traditions- og kulturbestemt - betyder ikke nødvendigvis det samme i forskellige kulturer). Søg på internettet efter farvernes symbolske betydning, og overvej, om der er symbolsk betydning på spil i værket.
• Kontrast og balance - Farverne er også med til at skabe enten ro eller bevægelse. En stærk rød til højre i et billede kan fx have modvægt af kontrastfarven blå til venstre i billedet, hvilket skaber balance og harmoni. Læg mærke til, hvordan farverne er placeret i forhold til hinanden, og hvilken effekt det har. Skaber de ro eller bevægelse?

Fortælling

Billedkunst kan fortælle en historie. Selvom alle kunstværkets elementer er til stede samtidig på ét sted (værket), kan vi opleve, at der er tid og rum imellem dem. Mennesker har en grundlæggende evne til at opleve verden i fortællinger, og det gælder også for vores oplevelse af billedkunst. Det kan kunstneren bruge til at skabe en fortælling. Fortællingen vil altid hænge nøje sammen med værkets komposition.

• Forløb - Er der et forløb i værket, dvs. er der noget, som sker før noget andet eller på forskellige steder eller i forskellige rum? Forløbet kan fx skabes med perspektiv, således at forgrunden er ’nu’, og baggrunden er ’før’. Det kan også skabes ved linjer, der går fra venstre mod højre i billedet, ligesom læseretningen i den vestlige verden. Hvordan er kompositionen med til at skabe et forløb?
• Ydre eller indre - Beskriver værket noget ydre, fx personer, begivenheder, genstande eller fænomener, eller beskriver det nærmere noget indre, fx en følelse, en tilstand eller et drømmeunivers? Hvordan understøtter kompositionen oplevelsen af, om det er et ydre eller et indre univers?
• Symboler - Kompositionen spiller en vigtig rolle for, hvordan vi oplever forholdet mellem motivet og symbolerne. Symboler kan bruges til at fortælle om personers eller fænomeners tilstand og egenskaber:
  • Farvesymbolik (se under komposition) kan fx beskrive, om en person er deprimeret eller opstemt.
  • Symbolske figurer (fx en hvid due for fred, eller en ørn for sejr) kan fx være med til at fortælle om begivenheder i billedet.
  • Drømmesymbolik (fx vand for det ukendte eller vilde dyr for drifter) kan fortælle om personernes psykiske tilstand.
• Stemning - Hvilken stemning udtrykker kunstværket? Hvordan er kompositionen med til at skabe den stemning (bevægelse og dynamik, stilstand og ro, farver)? Hvordan hænger stemningen sammen med motivet?

Sammenhæng

Sammenhængen er alt dét, som er uden for selve kunstværket, men som har betydning for vores forståelse og oplevelse af værket. Nogle værker indgår i en nær sammenhæng med fx publikum, mens andre værker er mere uafhængige og betyder det samme, uafhængigt af hvor de befinder sig og hvornår.

• Omgivelser - I hvilke omgivelser optræder kunstværket? Er det forklædt som noget andet, som gør, at det falder ind i omgivelserne? Er der en neutral relation mellem omgivelserne og værket, eller har relationen betydning? Hvis et klassisk maleri fx udstilles på Statens Museum for Kunst, er der en neutral relation, men hvis samme museum udstiller en pissekumme, har relationen betydning.
• Begivenheder - Er der nogle bestemte begivenheder, der spiller en rolle i forhold til værket? Det kan fx være, at værket gengiver en historisk eller religiøs begivenhed. I givet fald er det interessant at overveje, hvordan værket fortolker begivenheden. Det kan også være, at værket kommenterer en særlig begivenhed i vores samtid eller en udvikling i samfundet.
• Publikum - Inddrager værket publikum? Skal publikum gøre noget ved værket?
• Virkemidler - Bruger kunstneren bestemte virkemidler til at få publikum til at kigge eller lytte, fx lys, lyd osv.?
• Kunstneren - Siger værket noget om kunstneren selv? Har kunstneren brugt sig selv i værket?
• Andre kunstværker - Siger værket noget om - eller bruger - andre kunstværker? Det kan fx være, at kunstneren har malet oven på et ældre maleri, eller på en eller anden måde har kopieret et andet værk.

Tema

Et kunstværks tema er den grundidé eller grundtanke, der ligger bag værket. Man kan spørge, hvorfor kunstneren har valgt lige netop dette motiv, og hvorfor hun har udtrykt det på lige netop denne måde? Temaet hænger altså nært sammen med både motiv, situation, komposition og sammenhæng.

Temaer, som ofte optræder i billedkunsten:

• Universelle værdier - Handler kunstværket om nogle universelle værdier, dvs. værdier som gælder for alle? Det kan fx være, at kunstværket handler om det gode overfor det onde eller om det sande og det skønne overfor det usande og det grimme. Mange ældre kunstværket skildrer fx det sande og det gode (fx religiøse eller politiske begivenheder). Men det kan også være, at værket stiller spørgsmålstegn ved den måde, hvorpå vi normalt forstår, hvad som er sandt, godt og skønt.
• Dagligdagen - Kunst forbindes ofte med noget, der er lidt fint, og som hører til på kunstmuser og på rige menneskers vægge. Men meget kunst er faktisk optaget af at skildre livet, sådan som det ser ud for helt almindelige mennesker. Uden forskønnelse og langt fra guder, konger og heltes virkelighed.
• Under overfladen - Prøver kunstværket at give udtryk for noget, som vi normalt ikke ser med vores blotte øje? Måske vil kunstneren skildre det indre liv, dvs. give udtryk for følelser, stemninger, psykiske tilstande eller drømme?
• Debat - Prøver kunstværket at vække debat? Det kan fx være, at kunstværket vil provokere, dvs. udfordre vores almindelige opfattelse af kunsten og verden. Det kan fx være i form af installationer af døde dyr eller grænseoverskridende kropskunst. Også ældre kunst, der skildrer dagliglivet, vil måske vække debat omkring vilkårene for fattige eller andre udsatte mennesker i samfundet. Megen kunst vil udfordre vores opfattelse af kunst, simpelthen, og stiller spørgsmålstegn ved, hvor kunsten hører hjemme - på museer eller i vores alle sammens liv?
• Kroppen - Kroppen er et hyppigt tema i kunsten. Den kan være, at kunstværket er optaget af den smukke krop, som fx de gamle græske statuer, der hylder den ideale, stærke og harmoniske krop. I kunstværker, der er optaget af den smukke krop, sker der ofte en idealisering af kroppen, dvs. at man sjældent ser tykke, slidte, eller meget forskellige kroppe. I modsætning til den smukke krop kan kunsten også være optaget af den virkelige krop. Dvs. den krop, som fx er lidt skæv, lidt tyk, har lidt løs hud og er forbundet med drifter og seksualitet.

I din FORTOLKNING skal du samle alle trådene fra dine analysepunkter (!) og lave en endelig helhedsforståelse (syntese) af samspillet mellem værkets indhold (budskab, betydning) og form (genre, virkemidler).

Du kan KONKLUDERE på nogle afsluttende og overordnede spørgsmål til værket og kunstneren: Hvad er hensigten med værket? Hvad vil det mig?

Du kan PERSPEKTIVERE dine svar til andre værker og fortællinger ... se mere i punkt 3) ....

I din perspektivering af kunstværket skal du bruge de konklusioner omkring SAMMENHÆNG, som du kom frem til i din analyse - altså summen eller syntesen på alle dine overvejelser til de forskellige analysepunkter under punkt 1). Du skal lave en samlende helhedsforståelse af den eller de sammenhænge, som værket indgår i, både billedkunstmæssigt og samfundsmæssigt.

Perspektivér til sidst værket til dig selv og din måde at betragte verden på (som beskuer, som deltager, som 'budskabets' modtager). Siger værket dig noget? Er der nogen sammenhæng med din verden? Hvad er din egen holdning til værkets tema?