Komposition

(billedanalyse fortsat)

Onsdag 15/04/20 (2 x 45 min) + lektie (max 45 min)

NB: Vi gennemgår jeres fund og analysearbejde undervejs i undervisningen torsdag og fredag i uge 16, og I afleverer/deler jeres arbejdspapirer med jeres færdige billedanalyse til mig senest fredag 17/04/20 :)

OBS: Nye bordgrupper: (dansk/uge 16):

William, Emma, Caroline, Andreas
Helena, Rebecca, Laurits, Oskar
Yasaman, Freja V, Christian, Victor
Sofie, Signe, Carl, Lucas W.
Oliver, Alexander, Hekla, Freja SB
Sarah, Cecilie, Simon, Lukas S

Dansk onsdag 15/04/20 kl. 10:05-11:35 + lektie

Kære 9V :)

I dag skal I arbejde selvstændigt i jeres nye bordgrupper (via chat på Teams) og sammen gennemføre en billedanalyse (maleri, plakat eller fotografi) og beskrive denne i en fælles google-docs (evt. word.doc) i form af arbejdsnoter (som I deler med mig, når I er færdige: mail@sophiepucill.dk).
Jeres arbejdspapirer (delt google-docs eller word.doc på Teams) skal være afleveret/delt med mig senest på fredag 17/04/20.
NB: Dette er en aflevering, men det er kun jeres fælles arbejdspapirer jeg skal se.
Jeg har lagt et forslag til disposition i opgavebeskrivelsen!
I jeres analyse skal I have fokus på både detaljer og deres sammenhæng i forhold til analyse, fortolkning og perspektivering af det valgte billede.
Forneden har jeg lagt en række kilder/links (A-L) til sider på internettet, der alle omhandler forskellige aspekter af billedanalyse og -komposition.
Jeres arbejde går ud på at udforske indholdet på de forskellige sider, og sammen finde frem til netop de aspekter, som I finder mest interessante og brugbare i en analyse af netop jeres udvalgte billede (maleri, plakat eller fotografi).
I kan evt. dele arbejdet op undervejs og kigge på siderne sammen to og to, men I skal ende med at lave én samlet opgave/analyse sammen som bordgruppe.
Jeres udvalgte aspekter (I skal ende med at have valgt mindst 3 aspekter tilsammen) skal identificeres og beskrives (i punktform), og I skal ydermere forklare, hvorfor I har valgt netop dem.
Vi gennemgår jeres overvejelser, fund og resultater i undervisningen i morgen torsdag og på fredag.
PS: Hvis I finder andre sider end disse, som I gerne vil bruge, er det fint og godt, bare I noterer dem og lister dem til sidst under jeres samlede kildehenvisning.
God fornøjelse!

Opgavebeskrivelse: Research af kilder, fokus på udvalgte aspekter (analysepunkter) og en billedanalyse

Vælg sammen ét billede i jeres gruppe (maleri, plakat, fotografi), som I gerne vil analysere.
Beslut jer for en fremgangsmåde og plan (inkl. tidsramme) for jeres arbejde + en evt. arbejdsdeling i jeres bordgruppe.
Gå i gang med at læse og undersøge kilderne/materialet (A-L) forneden nærmere (links + video) + evt. andet materiale/kilder I finder frem til selv.
Find sammen frem til mindst 3 aspekter, som I finder mest interessante og brugbare i forhold til netop jeres udvalgte billede. I kan evt. starte med at udvælge en brugbar pulje på flere aspekter og herefter vælge de 3 mest interessante ud.
Husk at diskutere og tale sammen undervejs om jeres overvejelser (ikke kun fokusere på at skrive). Forestil jer, at jeres arbejde er en forberedelse til en mundtlig fremlæggelse á la den mundtlige eksamen i dansk.
Skriv jeres overvejelser for hvert af de tre udvalgte aspekter (i punktform) ind i jeres fælles google-docs:
Prøv jer nu frem med en analyse af det valgte billede, hvor I bruger netop de aspekter, I er blevet enige om at vælge ud.
Jeres arbejdsnoter skal inkludere - udover identifikation, beskrivelse og forklaring af jeres valgte aspekter - en kopi af jeres valgte billede indsat (husk billedtekst), selve analysen, med fortolkning og perspektivering, samt alle kildehenvisninger.
Jeres DISPOSITION for jeres arbejdspapirer/aflevering kan fint se sådan ud:

A) https://indidansk.dk/linjer-i-billeder

B) https://indidansk.dk/beskaering

C) http://analysesiden.dk/komposition/

D) https://dansksiderne.dk/index.php?id=3461

E) http://billedguiden.dk/?page_id=43

F) http://www.ulnits.eu/DANSK/billeder.html

G) http://www.vognstoft.dk/danskopg/Analyseskemaer/Billedanalyse/Billedkomposition.pdf

H) https://kunsten.dk/da/indhold/bevaegelse-1976

https://indidansk.dk/det-gyldne-snit

K) https://sites.google.com/sophiepucill.dk/bagkostdansk9v/billedanalyse

L) https://sites.google.com/sophiepucill.dk/bagkostdansk9v/billedanalyse/farvel%C3%A6re

Torsdag 16/04/20 (1 x 45 min) + Lektie (arbejde videre med jeres billedanalyser)

Online-undervisning (10:50-11:35) - efter klassens tid 10:05-10:50

Lektie1 til i dag: Læse op om de forskellige typer af farvekontraster under fanebladet: Farvelære + se filmen 'Goethes farvelære' (52 min): https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/lyset-morket-og-farverne
Lektie2 til i dag: Billedanalyse i bordgrupperne.
Velkommen + dagens program (2 min)
Opsamling på foreløbige arbejde med billedanalyse (10)
Feedback (5 min)
Spørgsmål/svar (10 min)
Korte her-og-nu fremlæggelser med skærmdeling af jeres arbejdspapirer - til inspiration for det videre arbejde (15 min)
På gensyn (2 min)
Evt. eftermøde (15 min)

Fredag 17/04/20 (1 x 60 min) + (1 x 35 min) + lektie (gøre jeres billedanalyse færdig)

Online-undervisning (12:20-13:20) + Selvstændigt gruppearbejde (13:20-13:55)

Lektie til i dag: Arbejde videre på jeres billedanalyser i bordgrupperne.
Velkommen + spørgsmål og svar billedanalyser (5 min)
Gennemgang af dagens program (2 min)
Storgruppedannelse + Sophie (se grupper længere nede) (2 min)
Gruppearbejde - fremlæggelse af billedanalyser med skærmdeling af arbejdspapirer + feedback (30 min) - vi ses igen i fælles chat kl. 13:00
Opsamling Hvad fik I ud af fælles gennemgang og feedback? (10 min)
Kort intro til ekstramateriale + lektie til mandag (10 min)
Vil I gerne have nye bordgrupper til næste uge 17?
Selvstændigt gruppearbejde frem mod færdiggørelse af jeres billedanalyser (arbejdspapirer) i bordgrupperne (35 min)

Storgrupper (i dag)

Gruppe A:1) William, Emma, Caroline, Andreas 4) Sofie, Signe, Carl, Lucas W.
HUSK + Sophie i ALLE chat-grupperne, så jeg kan komme rundt til jer :)

Gruppe B:2) Helena, Rebecca, Laurits, Oskar3) Yasaman, Freja V, Christian, Victor
Gruppe C:5) Oliver, Alexander, Hekla, Freja SB6) Sarah, Cecilie, Simon, Lukas S

Ekstra-materiale (1) to ting I har efterlyst mere viden om:

Sammenhæng:

Hvor er billedet helt konkret placeret (når det udstilles)? Hænger billedet på en grøn væg, en hvid væg, på museum, i din stue, på et galleri, på en mur, på et palads, i en butik, på et hospital, et apotek, en station, alene eller sammen med andre billeder - og hvilke andre billeder eller kunstværker? Hænger billedet højt, lavt, skævt, omvendt? NB: Når I finder billeder på nettet, er de i udgangspunktet løsrevet fra at være udstillet et bestemt sted, men de vil alligevel altid være knyttet til en bestemt hjemmeside eller portal, og den sammenhæng kan man godt analysere på.
Hvem er beskueren? Hvis blik ser på billedet? Hvor, hvordan og hvorfor? (altså et afsender/modtager-forhold)
Hvilken historisk sammenhæng fungerer billedet i - altså årstal for, hvornår billedet blev lavet, og årstal for, hvornår og hvordan det blev modtaget / aflæst / set på en bestemt måde. Her er det vigtigt at huske på, at også beskueren er placeret i en bestemt historisk (og derfor også en bestemt kulturel og/eller politisk) sammenhæng :)

Konkret/Abstrakt:

I billedkunsten har kunstnere gennem tiden altid arbejdet i et spændingsfelt mellem konkret og abstrakt - både i forhold til valg og udførelse af deres motiv og i forhold til brug af materialer og virkemidler.

Konkret betyder, at noget syntes at være her i virkeligheden sammen med os. F.eks. et billede, der gengiver eller skaber en vellignende illusion af virkeligheden. Vi kan helt konkret se en grøn skov, en pige, en hund osv. Vi ved godt, at det ikke er en skov, eller at skoven måske overhovedet findes i virkeligheden, men det er så konkret en skov (for vores blik), at vi gør skoven konkret for os selv.
Konkret peger også på et billedes materialitet, altså de materialer og virkemidler, farver, former, linjer og detaljer, man faktisk kan se på billedet. Vi kan helt konkret se en rød firkant, en blå linje, en sort streg, en orange cirkel.
Abstrakt betyder, at et billede netop ikke forsøger at gengiver eller skaber en vellignende illusion af virkeligheden. Vi kan ikke se en genkendelig virkelighed i billedet, og det er heller ikke meningen, at vi skal kunne det. Heraf betegnelsen: Abstrakt kunst.
Abstrakt betyder også, at det vi ser ikke er her i virkeligheden, men at det er noget vi tænker os til eller forestiller os. F.eks. når man kan se abstrakte former i et ellers virkelighedstro billede. Den grønne flade kan altså både være en skov, vi kigger ind i, og en grøn form, der indgår i billedets samlede komposition.

Ekstra-materiale (2) til faglig fordybelse, fornøjelse og inspiration:

Filmen her er lavet til 7. klassetrin og gennemgår centrale dele af en billedanalyses elementer, dog uden at gå i dybden med de mere tekniske detaljer, f.eks omkring farvekontraster,, som man forventer, at I kan arbejde med i nogen grad i 9. klasse. (14:51)

Kærs kunstkalender (udsendelser på YouTube) med udgangspunkt i kunstværker på SMK (00:42)

Se mere her: https://www.smk.dk/section/kaers-kunstkalender/

Intro til Kærs kunsthistorier under Corona (udsendelserne vises hver onsdag på Facebook) (01:10)

www.facebook.com/203161326367612/posts/3374356215914758/?vh=e&d=n

Mandag 20/04/20 (1 x 45 min)

Online-undervisning (13:10-13:55)

Lektie til i dag: Se opgavebeskrivelse A) + B) (se lidt længere nede).
Velkommen + dagens program (8 min)
Opdeling i chat-grupper + Sophie med hvert sted (2 min)
Gruppearbejde (30 min)
Opsamling og farvel (5 min)

Farvekontraster som virkemidler i billeder (igen) - fordi det er god viden i forhold til komposition, rumfornemmelsen og vigtige detaljer i et billede:

A) Din forberedelse (lektie) inden gruppearbejdet i dag (individuel opgave):

Læs om de syv farvekontraster i teksten nedenfor.
Find forskellige billeder (maleri, grafik, fotografi), der gør brug af farver - meget gerne og allerhelst billeder på væggen derhjemme (måske I har malerier, grafik eller plakater hængende). Ellers på ArtLine, på nettet, eller gemt på din computer.
Prøv nu at få øje på og identificere nogle af de farvekontraster, du lige har læst om, i de forskellige billeder.
Vælg nu ét af dine fundne billeder ud til fremlæggelse for din gruppe. Tag et billede af billedet :) med din telefon, og sæt det ind øverst i det dokument, hvor dine arbejdsnoter skal stå.
Overvej nu, hvilken funktion farvekontrasterne i billedet har for komposition og fortælling.
Er farvekontrasterne brugt:
Forbered din fremlæggelse. NB: du behøver ikke skrive en masse, men kan f.eks. nøjes med at liste dine vigtigste pointer op i punktform.
God fornøjelse!

B) Jeres opgave sammen i bordgrupperne i dag:

Via skærmdeling skal I på skift fremlægge jeres valgte billede og fundne farvekontraster for hinanden. Husk: Identificer, beskriv og forklar + ganske kort analyse af, hvad nettop den eller de farvekontraster bruges til i jeres valgte billede.

1) Lys/mørke-kontrast (valør)

2) Kulde/varme-kontrast

3) Komplementærkontrast

4) Egenkontrast

5) To illustrationer af kvantitetskontrast

6) Kvalitetskontrast

7) Simultankontrast

De syv farvekontraster:

1) Lys/mørke-kontrast - Sort og hvid er ikke farver i sig selv, men når de alligevel bruges i billeder udgør de den kraftigste lys/mørk-kontrast øjet kan opfatte.

NB: Sort og hvid er ikke farver, men beskriver lys og mørke. I ren form skaber de stor kontrast. Samtidig bruger man sort og hvid til at skrue op og ned for farvers lysstyrke. Når man tilsætter sort eller hvid til en farve, siger man, at man ændrer dens valør (farve- eller lysstyrke).
En stærk kontrast mellem sort og hvid fanger øjets opmærksomhed og 'trækker' vores blik til sig og ind i billedet (som f.eks illustreret under egenkontrast).
For farver er gul (primærfarve) og violet (sekundær komplementærfarve) den stærkeste kontrast, fordi gul har den stærkeste lysstyrke i hele farvespektret, mens rød (primærfarve) og grøn (sekundær komplementærfarve) er lige stærke i lysstyrke, fordi grøn har den svageste lysstyrke (som f.eks. illustreret under kvantitetskontrast).
Et billede der er monokromt, dvs. malet med kun en farve, kan også have en stærk lys/mørk-kontrast (i forhold til sammenhæng, altså billedets omgivelser, hvor det er placeret).

2) Kold/varm - Billedmæssigt (altså hvordan øjet oplever det) vil de kolde farver trække sig bagud i billedet, imens de varme farver vil komme frem i billedet.

Farverne fra gul over orange til rød rødviolet vil vi normalt betegne som varme. Imens gulgrøn over grøn, blå til violet betegnes som kolde. Men: Det er snarere farvernes indbyrdes forhold, som afgør om de er kolde eller varme.
En kold farve kan sammen med en endnu koldere farve virke varm. Sættes den samme farve sammen med en varmere farve, end sig selv, så vil den virke kold.

3) Komplimentærkontrast - Når to komplementærfarver sættes sammen understreger og aktiverer de hinandens specielle farvekarakter.

Kontrasten opstår, når man sætter en primærfarve sammen med en blanding af de to andre primærfarver, f.eks rød med grøn (gul + blå).
Komplementærfarver fremhæver og forøger strålekraften hos hinanden, samtidigt udgør de et harmonisk hele, fordi det betyder, at alle primærfarverne er til stede, omend de to af primærfarverne (f.eks. rød og gul) er blandet til en orange (sekundær komplimentærfarve).
Hvis man blander to komplementærfarver med hinanden, vil man få den samme mørkegrå farve ud af det, lige meget hvilke man vælger, fordi de altid ialt består af alle tre primærfarver.

4) Egenkontrast - når man sætter farver sammen, som i lysstyrke og/eller farveintensitet i høj grad adskiller sig og er så forskellige eller langt fra hinanden som muligt, så har man egenkontrast.

Ligesom den stærkeste lys/mørke-kontrast er sort/hvid, så er de tre primærfarver (gul, rød og blå) udtryk for den kraftigste egenkontrast i forhold til hinanden.
Virkningen aftager ved brug af sekundære og herefter tertiære farver i det samme billede.
Egenkontrast er et kraftfuldt virkemiddel, der understreger og fremhæver vigtige opmærksomhedspunkter i et billede og/eller trækker øjet ind på/i billedet et helt bestemt sted i forhold til komposition og bevægelse.
Egenkontrast kan også gøre en helt billedflade kraftfuld og skabe stor opmærksomhed, hvis egenkontrasten strækker sig over store dele af billedfladen, hvilket man f.eks ser tydeligt i den måde skilte og f.eks. valgplakater er farvelagt.

5) Kvantitetskontrast - opstår når der er et stort spring mellem to farvers lysstyrke og fladeudstrækning (hvor stor en del af fladen, farven dækker).

Et billede der er holdt i matte, dæmpede, brækkede blå eller violette farver kan opvejes ved at en klar og lys orange/gul genstand, som kun flade- eller arealmæssigt fylder en ganske lille del af billedet, i forhold til det blå, men pga. lysstyrken er der alligevel ligevægt i billedet.

6) Kvalitetskontrast - Billedmæssigt vil en farve i høj kvalitet og lysværdi (kraft og intensitet) rykke frem i billedet, hvorimod en farve med lav kvalitet og lysværdi vil trække sig bagud.

Kvalitetskontrasten er modsætningen mellem de matte, brækkede, dæmpede farver og de mættede, klare og farveintense farver.
Jo mere man 'knækker' en farve, altså 'skruer ned' for farvens egen lysintensitet ved at blande og dæmpe den med f.eks. enten hvid eller sort, eller begge dele, jo mindre farvekvalitet vil den have.

7) Simultankontrasten opstår i det øjeblik man sætter skarpt lys på f.eks. en rød farve og stirrer direkte ind i den. Når man så slukker lyset vil øjet simulere formen af den råde farve, men nu vil den blot vise sig som et grønt skær.

Billedmæssigt bruges det, ved at sætte en gråtonenuance (en neutral grå farve) sammen med en stærk kulør. Pga. farvens stærke kulør og vores indbyggede behov for balance vil vores øjne nu 'se' komplementærfarven i gråtonen.
På denne måde kan en kunstner vælge at bruge en gråtonenuance som var det en komplementærfarve (både primær og sekundær) i billedet, for at skabe harmoni (ro i et billede) og balance.

Mandag 20/04/20 (1 x 45 min) + evt. lektie (arbejdspapirer klar til aflevering tirsdag)

OBS: Nye bordgrupper: (dansk/uge 17) + HUSK: Sophie koblet til alle grupper (chat/Teams), når vi er online sammen :)

Emma, Helena, Lukas S, Oliver
Cecilie, Rebecca, William, Carl
Yasaman, Hekla, Andreas, Lucas W
Freja SB, Signe, Victor, Simon
Sofie, Freja V, Laurits, Christian
Sarah, Caroline, Alexander, Oskar

Online-undervisning (13:10-13:55)

Lektie til i dag: Kort fremlæggelse af selvvalgt billede (hjemmefra) med fokus på farvekontraster.
Velkommen + dagens program (2 min)
Opdeling i (nye!) chat-grupper + Sophie med hvert sted (2 min)
Gruppearbejde - husk at afmåle jeres tid, så I når at høre alle! - (35 min)
Opsamling og på gensyn (5 min) [vi mødes igen i fælles-chat kl. 13:50]

Dagens opgave (ude i jeres chat-grupperne + Sophie):

Korte fremlæggelser (med del skærm) på skift af selvvalgte billeder (hjemmefra) med fokus på farvekontraster.
Husk at afmåle jeres tid, så I når at høre alle! Husk tid til spørgsmål/svar og kommentarer efter hver fremlæggelse! (hvilket vil sige max. 5 min pr. fremlæggelse + 2-3 min til evt. spørgsmål, kommentarer etc. pr. person)
NB: Jeres arbejdspapirer med fremlæggelsen skal afleveres til mig efter timen (dele google-docs eller aflevere word.doc i Teams under 'Opgaver') - og billedet skal selvfølgelig være med i jeres dokument! Afleveres senest tirsdag aften 21/04/20 :)

Page updated

Report abuse