Farvelære

• 1) Lys/mørke-kontrast - Sort og hvid er ikke farver i sig selv, men når de alligevel bruges i billeder udgør de den kraftigste lys/mørk-kontrast øjet kan opfatte.
• NB: Sort og hvid er ikke farver, men beskriver lys og mørke. I ren form skaber de stor kontrast. Samtidig bruger man sort og hvid til at skrue op og ned for farvers lysstyrke. Når man tilsætter sort eller hvid til en farve, siger man, at man ændrer dens valør (farve- eller lysstyrke).
• En stærk kontrast mellem sort og hvid fanger øjets opmærksomhed og 'trækker' vores blik til sig og ind i billedet (som f.eks illustreret under egenkontrast).
• For farver er gul (primærfarve) og violet (sekundær komplementærfarve) den stærkeste kontrast, fordi gul har den stærkeste lysstyrke i hele farvespektret, mens rød (primærfarve) og grøn (sekundær komplementærfarve) er lige stærke i lysstyrke, fordi grøn har den svageste lysstyrke (som f.eks. illustreret under kvantitetskontrast).
• Et billede der er monokromt, dvs. malet med kun en farve, kan også have en stærk lys/mørk-kontrast (i forhold til sammenhæng, altså billedets omgivelser, hvor det er placeret).

2) Kold/varm - Billedmæssigt (altså hvordan øjet oplever det) vil de kolde farver trække sig bagud i billedet, imens de varme farver vil komme frem i billedet.

• Farverne fra gul over orange til rød rødviolet vil vi normalt betegne som varme. Imens gulgrøn over grøn, blå til violet betegnes som kolde. Men: Det er snarere farvernes indbyrdes forhold, som afgør om de er kolde eller varme.
• En kold farve kan sammen med en endnu koldere farve virke varm. Sættes den samme farve sammen med en varmere farve, end sig selv, så vil den virke kold.

3) Komplimentærkontrast - Når to komplementærfarver sættes sammen understreger og aktiverer de hinandens specielle farvekarakter.

• Kontrasten opstår, når man sætter en primærfarve sammen med en blanding af de to andre primærfarver, f.eks rød med grøn (gul + blå).
• Komplementærfarver fremhæver og forøger strålekraften hos hinanden, samtidigt udgør de et harmonisk hele, fordi det betyder, at alle primærfarverne er til stede, omend de to af primærfarverne (f.eks. rød og gul) er blandet til en orange (sekundær komplimentærfarve).
• Hvis man blander to komplementærfarver med hinanden, vil man få den samme mørkegrå farve ud af det, lige meget hvilke man vælger, fordi de altid ialt består af alle tre primærfarver.

4) Egenkontrast - når man sætter farver sammen, som i lysstyrke og/eller farveintensitet i høj grad adskiller sig og er så forskellige eller langt fra hinanden som muligt, så har man egenkontrast.

• Ligesom den stærkeste lys/mørke-kontrast er sort/hvid, så er de tre primærfarver (gul, rød og blå) udtryk for den kraftigste egenkontrast i forhold til hinanden.
• Virkningen aftager ved brug af sekundære og herefter tertiære farver i det samme billede.
• Egenkontrast er et kraftfuldt virkemiddel, der understreger og fremhæver vigtige opmærksomhedspunkter i et billede og/eller trækker øjet ind på/i billedet et helt bestemt sted i forhold til komposition og bevægelse.
• Egenkontrast kan også gøre en helt billedflade kraftfuld og skabe stor opmærksomhed, hvis egenkontrasten strækker sig over store dele af billedfladen, hvilket man f.eks ser tydeligt i den måde skilte og f.eks. valgplakater er farvelagt.

5) Kvantitetskontrast - opstår når der er et stort spring mellem to farvers lysstyrke og fladeudstrækning (hvor stor en del af fladen, farven dækker).

• Et billede der er holdt i matte, dæmpede, brækkede blå eller violette farver kan opvejes ved at en klar og lys orange/gul genstand, som kun flade- eller arealmæssigt fylder en ganske lille del af billedet, i forhold til det blå, men pga. lysstyrken er der alligevel ligevægt i billedet.

6) Kvalitetskontrast - Billedmæssigt vil en farve i høj kvalitet og lysværdi (kraft og intensitet) rykke frem i billedet, hvorimod en farve med lav kvalitet og lysværdi vil trække sig bagud.

• Kvalitetskontrasten er modsætningen mellem de matte, brækkede, dæmpede farver og de mættede, klare og farveintense farver.
• Jo mere man 'knækker' en farve, altså 'skruer ned' for farvens egen lysintensitet ved at blande og dæmpe den med f.eks. enten hvid eller sort, eller begge dele, jo mindre farvekvalitet vil den have.

7) Simultankontrasten opstår i det øjeblik man sætter skarpt lys på f.eks. en rød farve og stirrer direkte ind i den. Når man så slukker lyset vil øjet simulere formen af den råde farve, men nu vil den blot vise sig som et grønt skær.

• Billedmæssigt bruges det, ved at sætte en gråtonenuance (en neutral grå farve) sammen med en stærk kulør. Pga. farvens stærke kulør og vores indbyggede behov for balance vil vores øjne nu 'se' komplementærfarven i gråtonen.
• På denne måde kan en kunstner vælge at bruge en gråtonenuance som var det en komplementærfarve (både primær og sekundær) i billedet, for at skabe harmoni (ro i et billede) og balance.

• Komplementære farver – modsatte farver i farvecirklen, primær mod sekundær.
• Brækkede farver – man brækker eller 'knækker' en farve ved at blande den med en anden.
• Farvens mæthed – er en farves evne til at holde sorthed og hvidhed borte, hvilket får farverne til at fremstå intense, dybe og klare.
• Kolde farver – de kolde farver er på den blå/grønne side af farvecirklen (meget generelt fortalt - der findes både varme og kolde blå og grønne farver).
• Varme farver – de varme farver er på den rød/gule side af farvecirklen (meget generelt fortalt - der findes både varme og kolde røde og gule farver).
• Farvens valør – en farve, der påvirkes af gråtoner (sort + hvid) får en anden valør eller tone.
• Akromatiske (farveløse) farver – sort og hvid er ikke farver. De er lys og mørke.
• Et monokromt værk er malet i mere eller mindre den samme farve (ensfarvet).

Her er nogle bud på, hvad farverne kan symbolisere og hvordan de måske kan påvirke den, der kigger på dem. NB: Dette vil altid være præget af traditioner, kultur og historie, men gennem tiden er mange 'værdier' alligevel blevet hængende, og kan stadig være en del af vores fælles 'billedsprog'.

RØD

• Positiv: Varm, kærlig, spænding, styrke
• Negativ: Aggressivitet, vrede, brændende
• Symbolik: Kærlighed, erotik, passion, revolution, advarsel, krig, blod

ORANGE

• Positiv: Glæde, opmuntrende, humoristisk, venlig
• Negativ: Frustration, umoden, ligegyldighed, mindreværd
• Symbolik: Ild, varme, glæde, sol, livskraft

GUL

• Positiv: Kreativ, logisk, glæde, optimisme
• Negativ: Angst, jalousi, depressiv, nervøs
• Symbolik: Fejhed, falskhed, guld, sygdom, livskraft, ungdom, sol/sommer, fornyelse

GRØN

• Positiv: Harmonisk, styrkende, frisk, ny, fredelig, ligevægt
• Negativ: Svag, stillestående, kedelig
• Symbolik: Håb, ny start, ungdom, umoden, misundelse, egoisme, jalousi, miljørigtig, genbrug, sundhed, held

TYRKIS

• Positiv: Forfriskende, beroligende
• Negativ: Kulde, afvisende
• Symbolik: Kulde, friskhed, uendelighed

BLÅ

• Positiv: Beroligende, afslappende, logisk, sandhed, effektiv, fremskridt, orden, intelligens
• Negativ: Melankolsk, trist,
• Symbolik: Ro, stabilitet, orden, spirituel, visdom, tillid, kvalitet, styrke, vand

VIOLET

• Positiv: Sandhed, ambitiøs, kvalitet, intuition, prestige.
• Negativ: Nervøst, angst, depressivt, arrogant, grusomt
• Symbolik: Uvejr, højtidelighed, spirituel / religiøs, mystik, kongelig (royal), fromhed, ære

ROSA

• Positiv: Sensuel, rolig, omsorg, empati
• Negativ: Stress, svaghed, hæmninger, urealistisk
• Symbolik: Feminint, omsorg, fantasi, drømme

HVID

• Positiv: Rolig, elegant, sofistikeret, effektivt
• Negativ: Koldt, sårbar, tomhed, sterilt
• Symbolik: Renhed, fred, uskyld, sart, perfekt, uberørt

GRÅ

• Positiv: Balance, solid, stabil
• Negativ: Deprimerende, kedelig, død
• Symbolik: Tristhed, gammel, intelligens, elegant, mystisk, ensomhed

SORT

• Positiv: Elegant, eksklusiv, effektiv
• Negativ: Deprimerende, sørgelig, uhyggelig, tungt, pessimisme
• Symbolik: Sorg, ondskab, død, forbud, rigdom

BRUN

• Positiv: Tryghed, stabil, pålidelig, hjemme, komfort, ro
• Negativ: Kedelig, usjov, stillestående
• Symbolik: Tryghed, trivsel, jord