Status 23/10/19: 'Danskhed' forløbet har I allerede haft (i 7. klasse), så det vil vi ikke gentage. Vi springer istedet frem til en skriftlig fremstilling, som I skal arbejde på i klassen i dansk-timerne torsdag og fredag i uge 43. Se nærmere her:

Skriveværksted 2 (fredag)

færdigskriv, redigering, korrektur + aflevering

Forløb: Skrive (færdig) + redigere + korrektur + feedback (respons) + redigering + korrektur + aflevering.

Mål: Aflevere færdig tekst i afleveringsmappe på elevintra i word doc format.

OBS: Tildel fil til aflevering jeres eget navn + valg af genre.

Evt:

Tegnsætning: https://dansk.gyldendal.dk/traening/tegnsaetning

Retskrivning: https://dansk.gyldendal.dk/traening/retstavning

Layout: https://dansk.gyldendal.dk/forloeb/skriftlig-fremstilling/layout

Skriveværksted 1 (torsdag)

Valg af genre + (støtte til) skriveproces

1) Genreuniverset

GenreUniverset præsenterer genrerne på en dynamisk måde, hvor du kan gå efter det store overblik eller zoome ind på de enkelte genrer og deres undergenrer.

GenreUniverset er opdelt i fiktive og ikke-fiktive genrer. Hver planet repræsenterer sin egen genre - fx romaner, læserbreve eller essays. Planeterne er organiseret i galakser, der repræsenterer overgenrerne - fx episke tekster eller argumenterende tekster. Hvis du zoomer ind på en planet, ser du dens orbits, der repræsenterer undergenrerne - fx kollektivromaner, science fiction-romaner eller brevroman.

Du kan zoome ind på genreplaneterne, du kan søge på genrer – og du kan gemme genrebeskrivelserne i din "genremappe". Bagefter kan du downloade beskrivelserne og kopiere dem over i den teksteditor, du plejer at arbejde med, så du kan bearbejde dem og bruge dem i skolearbejdet.

Se GenreUniverset via link eller her:

2) Analysecirkler (til forskellige genrer)

Når du skal analysere en novelle, en musikvideo, en nyhedsartikel eller et maleri, kan du bruge AnalyseCirklerne. Analysecirklerne kan også bruges til at få indblik i, hvordan de forskellige genrer fungerer og er sat sammen.

Der findes en analysecirkel til de forskellige genrer – fx NovelleCirkel, LyrikCirkel, BilledCirkel mv.

Gå til AnalyseCirklerne via link eller se dem her:

3) Skriverammer (værktøj til skriveprocessen)

Skriverammer til forskellige genrer her: https://dansk.gyldendal.dk/redskaber/skriverammer

Skriverammer er en samling stilladserende digitale skriveark, som du kan bruge, når du skal forberede din skrivning i forskellige genrer.

Det er frivilligt om du vil bruge skriveramme til denne opgave.

Skriverammerne er opdelt i to kolonner:

• Kolonnen til venstre indeholder hjælpesætninger og -spørgsmål, som skal guide dig i din skrivning.
• Kolonnen til højre er tom, og det er her, du skal begynde og forberede din skrivning, inden du skriver din færdige tekst i et andet dokument.

Øverst finder du genrens overordnede kendetegn. Du kan også finde en eksempeltekst, som kan hjælpe dig med gode vendinger og vise dig, hvordan du kan layoute din tekst.

Skriverammer findes i tre versioner:

I-ark - Et digitalt arbejdsark specielt udviklet til Gyldendals fagportaler og som nemt kan eksporteres til GoogleDrive/OneDrive eller deles med læreren via MitGyldendal. Du kan anvende AppWriter, CD-ord og Intowords til at få læst op og skrive, når du arbejder med disse skriveskabeloner.

Pdf - Hvis du foretrækker at printe skriverammerne ud og arbejde med dem i hånden.

Word - Hvis du eller din lærer selv vil skrive til og redigere i skriverammen.

Her er fire eksempler på skriveramme + et genre-eksempel fra Gyldendals portal:

• Portrætartikel
• Klumme
• Novelle
• Essay

Genretræ / ©Clio Online, 2016. Pernille Sihm

Rødgrød med fløde. Engang var det den mest danske ret, man kunne komme i tanke om. Men hvad er rødgrød i grunden, og hvilken ret har taget dens plads i de danske dessertkøkkener? Hvor mange danskere har egentlig set en stork, og hvorfor bliver vi hver sommer overraskede over, at Frisko Is ikke er dansk?

Når vi sætter flag på bordet til en fødselsdag, gør vi, måske uden at tænke over det, noget, der er typisk dansk. Det er nok de færreste, der går og tænker på, hvad og hvornår de gør noget, der er særlig dansk. Det er mest i situationer, hvor vi er særligt stolte eller flove over at være danske, at vi faktisk forholder os til danskheden.

At være dansk

Danskheden er alt det omkring os, i os og ved os, der er særligt dansk. Det er alt, fra cyklen vi kommer omkring på – til faste udtryk i sproget, fx udtrykket ”at være en heldig kartoffel”. Det er måden, vores samfund er opbygget på med vuggestuer og vagtlæger. Hver gang du gør noget, der er særlig dansk, bekræfter du, at du er en del af det danske fællesskab, som skaber danskheden.

Hvorfor er det vigtigt at vide, hvor vi kommer fra?

Ved at være opmærksom på, hvad der er typisk dansk, og hvad det betyder, kan man også tage stilling til, hvad man synes om det. Måske vil du opdage, at der er nogle danske ting eller værdier, du er mere begejstret for end andre. Måske er der nogle ting, du vil kæmpe for at bevare, mens der er andre ting, du vil prøve at begrave.

Det kan være både forbavsende og forbløffende at undersøge danskheden og dens væsen. Når du først får øjnene op for danskheden, vil du opdage, at den er alle steder.

I forløbet skal du arbejde med disse tekster:

• Maleriet Danmark 2009 af Peter Carlsen
• Musiknummeret Pænhed er kommet til byen af Annika Aakjær
• Digtet Danskheden af Henrik Nordbrandt

Hurtigskrivning

Hvad kommer du til at tænke på, når du hører ordet 'Danmark'?

Lav en hurtigskrivning (6 min.) på et notatark (word).

Særligt dansk

I grupper på fire:

Lav en fælles brainstorm over det I oplever som særligt dansk.

Fokuser især på, hvilke ord I er mest enige om beskriver 'danskhed'.

Skriv ordene ind i jeres 'danskhed' padlet her:

(padlet)

Dansked

Maleriet Danmark 2009 + musikvideoen Pænhed er kommet til byen

Kig på maleriet Danmark 2009 af Peter Carlsen herunder.

• Find så mange danske ting på billedet, som I kan. Indskriv jeres fund i et noteark delt i kategorierne ting, personer, dyr, steder, vejr, stemning, andet.
• Se musikvideoen Pænhed er kommet til byen af Annika Aakjær herunder, og udfyld et nyt danskhedsskema som med maleriet.

Danmark 2009 - Billedet hænger på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, Peter Carlsen, 2009

Pænhed er kommet til byen, Annika Aakjær, 2010, Playground Music

Symboler på danskhed (mens du læser)

• Hvad kan vejarbejdeafspærringen på Peter Carlsens maleri være et symbol på?
• Og hvad med den overdrevne fuglesang i begyndelsen af Annika Aakjærs musikvideo?

Find i fællesskab de danske symboler, der er i de to tekster.

Find værdiladninger (mens du læser)

Find værdiladede ting/ord i de to tekster. Skriv dem derefter op på tavlen i to kolonner (positive og negative).

• Kig grundigt på forgrunden i Peter Carlsens maleri – hvilke værdiladede ting kan I se? (bl.a. skrald, ødelagt plastik, stork, bevidstløs hjemløs)

I skal nok lede lidt grundigere efter værdiladningerne i Annika Aakjærs musikvideo, fordi hun har ’skjult’ dem

• Åbningsbilledet er af en masse små pyntefugle. Hvilken værdiladning indeholder de?
• Og hvad er det, der sker, da hun tager kakaodåsen frem?

Opsamling (efter du har læst)

Både Peter Carlsen og Annika Aakjær har gjort brug af mange symboler i deres tekster. På den måde kræver de noget af læseren/beskueren. Vi skal selv finde og afkode symbolerne.

De to kunstnere har også brugt mange værdiladninger.

• Hvad gør det for maleriet og musikvideoen, at der bliver brugt disse værdiladninger?
• Hvordan påvirker det dig som læser/beskuer?
• Hvorfor bruger de værdiladninger? Hvorfor siger de ikke bare deres mening lige ud?

Indtil nu har I undersøgt maleriet Danmark 2009 af Peter Carlsen for symboler og værdiladninger. Nu skal I lave en analyse af maleriet, hvor I bl.a. beskæftiger jer med komposition og sammenhæng.

Der er utrolig mange detaljer på Peter Carlsens maleri. Det kan virke uoverskueligt at skulle beskrive, hvad der er på maleriet, og derfor kan det være en fordel at inddele billedet i mindre dele. Det mest almindelige er, at man inddeler malerier i forgrund, mellemgrund og baggrund.

1) Inddel billedet

Beskriv for-, mellem- og baggrund i maleriet Danmark 2009.

2) Komposition

Gå sammen tre par.

• Sammenlign jeres beskrivelser af billedet. Er I enige om, hvad der er forgrund, mellemgrund og baggrund?
• Hvorfor kan det være svært at afgøre, hvor de forskellige ting og mennesker hører til?
• Er der noget, I er fuldkommen enige om?
• Hvad/hvem i billedet har en særlig vigtig position? Hvorfor har Peter Carlsen valgt netop det/den?
• Vælg en central ting eller person fra både for-, mellem- og baggrund. Hvordan påvirker det jeres opfattelse af tingen/personen, at Peter Carlsen har valgt at placere den netop der?

3) Meddigtning

Nu skal I sammen fortælle historien, der ligger til grund for maleriet. Tænk på alle de ting, I lige har fundet ud af, og prøv at stykke alle delene sammen til en fortælling om maleriet. Hvem er menneskerne på billedet, hvor er de på vej hen, hvad skal de, hvorfor har de våben i hænderne osv.?

Brug jeres fantasi, men kig godt på billedet. I skal ikke skrive jeres historie ned, men det kan være nødvendigt med stikord, for I skal kunne genfortælle historien for klassen.

Genfortæl herefter jeres historie for resten af klassen.

4) Analyse

Nu skal I fortsætte analysen af maleriet. Se først hver især på BilledCirklen, og herefter vælger I sammen i klassen, hvilke dele af BilledCirklen det kunne være interessant at arbejde videre med.

Skriv de udvalgte fordybelsesområder på tavlen, og inddel herefter klassen i passende grupper, så hver gruppe får et fordybelsesområde.

I grupper:

Nu skal I undersøge jeres fordybelsesområde ved hjælp af BilledCirklen.

Alle i gruppen skal tage noter og være i stand til at genfortælle, hvad I har fundet frem til.

5) Fortolkning

Nu skal du samle alle trådene fra analysearbejdet, så du kan ”binde en flot sløjfe” af din viden om maleriet.

• Hvorfor hedder maleriet Danmark 2009?
• Hvorfor har Peter Carlsen malet det?
• Hvad vil han have os til at tænke (over)?

Når du prøver at svare på spørgsmålene, er det vigtigt, at du tænker på dét, du har fundet ud af om de virkemidler, som kunstneren har brugt, fx farvevalg, komposition, symboler osv.

Skriv dine tanker ned.

6) Intertekstualitet

Kig grundigt på maleriet Friheden fører folket på barrikaderne af Eugène Delacroix (1830), som I finder herunder.

• Sammenlign maleriet med Peter Carlsens Danmark 2009

Friheden fører folket på barrikaderne er en hyldest til folket og dem, der døde under Den Franske Revolutionen i Junirevolutionen i 1830.

• Hvorfor bruger Peter Carlsen det maleri som skabelon til sit eget maleri? Hvad hylder Peter Carlsen i sit maleri?
• Er der andre intertekstuelle referencer i maleriet?

Friheden fører folket på barrikaderne Eugène Delacroix, 1830

Nu skal I arbejde videre med Annika Aakjærs musikvideo.

Denne gang skal I arbejde dels med musikvideoens billedside og dels med lyrikken, altså selve sangteksten.

Klassen deles i to hold – Hold 1: Lyrik og Hold 2: Billedsiden

OPGAVE Hold 1: LYRIK

1. Læs sangteksten

Læs teksten til sangen Pænhed er kommet til byen. Skriv dit umiddelbare indtryk på et noteark.

• Hvad handler teksten om? Er der en historie i teksten, beskriver den en følelse eller noget helt tredje?
• Er der rim i teksten? Hvor og hvordan?
• Hvad undrer du dig over? Skriv fire undrespørgsmål på et nyt noteark. Gem notearkene.

2. Analyse

I skal gå rundt mellem hinanden og høre hinandens undrespørgsmål. Notér svaret i stikord ud for spørgsmålet. Du må kun stille hver person ét spørgsmål.

Sæt jer sammen fire og fire. Tag en hurtig runde, hvor I fortæller om de mest interessante spørgsmål og svar. Der vil sikkert være nogle spørgsmål eller emner, der går igen. På baggrund af det, I lige har talt om, skal I blive enige om to områder, I vil undersøge nærmere.

I skal give jeres to områder videre til en anden gruppe, således at alle grupper får nye områder at undersøge.

Når I har besvaret de to områder, skal I arbejde videre med analysen.

3. Tættere på teksten

Led efter værdiladninger i sangteksten.

Lav et noteark med to spalter. Skriv positive ord i den ene spalte og negative i den anden.

• Er der flest positive eller negative ord? Hvad betyder det for teksten?

Annika Aakjær benytter sig flere gange af billedsprog. Titlen er Pænhed er kommet til byen. Det er billedplanet i sangteksten, men hvad betyder det egentlig – på realplanet? Og hvem stjal Danmark?

Billedplan og realplan

I billedsprog er der ofte både et realplan og et billedplan. I udtrykkene: Han er tårnhøj, og han er stærk som en okse er han realplanet (det virkelige), mens tårn og okse er billedplanet (det billede vi låner for at give udtrykket en bestemt virkning).

• I teksten støder vi på et ”vi”. Hvem er dette "vi", som siger ”Vind eller forsvind”? Og hvad betyder det?
• ”Vi” siger også: ”Lad falde hvad der ikke kan stå”. Det er et ordsprog, men hvad betyder det? Hvad siger de to udsagn om ”vi”?

Intertekstualitet

Måske har I allerede talt om, hvem der sagde ”Gi’ mig Danmark tilbage.”

Ellers skal I nu finde ud af, hvem der sagde det, og hvad hun mon mente med det?

• Hvorfor bruger Annika Aakjær noget fra en anden sang? Hvordan virker det?

4. Fortolkning

Hele lyrikgruppen mødes.

Gennemgå de forskellige opgaver, mens I aftaler, hvem der senere skal fremlægge hvad.

Nu hvor I har analysen af digtet frisk i hukommelsen, skal I i gang med fortolkningen.

• Hvad handler teksten om?
• Er der et tema eller et budskab?
• Hvorfor hedder sangteksten Pænhed er kommet til byen?
• Hvordan hænger indholdet sammen med danskhed?

5. Fremlæggelse

Afslutningsvis fremlægger de to grupper (lyrik og billedside) for hinanden, og det videre fortolkningsarbejde foregår i fællesskab i klassen.

OPGAVE Hold 2: BILLEDSIDEN

1. Video uden lyd

Se musikvideoen igen, denne gang uden lyd. Skriv dit umiddelbare indtryk på et noteark.

• Hvad handler videoen om? Er der en historie i videoen, beskriver den en følelse eller noget helt tredje?
• Hvad undrer du dig over? Skriv fire undrespørgsmål ind på et nyt noteark. Gem notearkene.

2. Analyse

I skal gå rundt mellem hinanden og høre hinandens undrespørgsmål. Notér svaret i stikord ud for spørgsmålet. Du må kun stille hver person ét spørgsmål.

Sæt jer sammen fire og fire. Tag en hurtig runde, hvor I fortæller om de mest interessante spørgsmål og svar. Der vil sikkert være nogle spørgsmål eller emner, der går igen. På baggrund af det, I lige har talt om, skal I blive enige om to områder, I vil undersøge nærmere.

I skal give jeres to områder videre til en anden gruppe, således at alle grupper får nye områder at undersøge.

Når I har besvaret de to områder, skal I arbejde videre med analysen.

3. Tættere på videoen

Brug evt. MusikvideoCirklen til dette arbejde.

Lys og farver:

• Hvordan er lyset i videoen?
• Hvad gør det for stemningen?
• Hvilke farver dominerer?
• Hvordan påvirker det stemningen?

Værdiladninger:

• Led efter værdiladninger i form af ting – skriv dem ned.
• Er der flest positive eller negative ting?
• Hvad betyder det for stemningen i videoen?

Miljø:

• Hvor foregår videoen henne? Beskriv stedet og det typisk danske ved det.

Annika Aakjær spiller hovedrollen.

• Hvad laver hun i videoen?
• Synes I, hendes handlinger passer sammen med kolonihaveidyllen? Hvorfor/hvorfor ikke?

4. Fortolkning

Hele billedgruppen mødes.

Gennemgå de forskellige opgaver, mens I aftaler, hvem der skal fremlægge hvad.

Nu, hvor I har analysen af videoen frisk i hukommelsen, skal I i gang med fortolkningen.

• Hvad handler videoen om?
• Er der et tema eller et budskab?
• Hvorfor hedder sangen: Pænhed er kommet til byen?
• Hvordan hænger indholdet sammen med danskhed?

5. Fremlæggelse

Afslutningsvis fremlægger de to grupper (lyrik og billedside) for hinanden, og det videre fortolkningsarbejde foregår i fællesskab i klassen.

Bogstavernes lyde ligger forskelligt i munden. Nogle lyde er helt fremme i munden, men andre er længere tilbage. Det gør deres lyde er meget forskellige, fra det bløde til det skarpe.

Læs op

Læs digtet Danskheden op for hinanden på skift med forskellig tempo og betoning.

I skal blive enige om, hvordan det skal fremføres.

• Er det en dreng eller en pige, der skal læse det højt?
• Skal det læses langsomt eller hurtigt, og hvor skal der holdes pauser?
• Er der nogle ord, der skal mere tryk på end andre?
• Med hvilken rytme skal digtet læses?

Analyse

• Hvad handler digtet om? Hvad beskriver det – en fortælling, en stemning eller en holdning?
• Kig på sproget i digtet. Skriv alle substantiverne, adjektiverne og verberne i hver deres spalte på et noteark. Hvilke ordklasser er dominerende?
• Kig nu godt på ordene i de forskellige ordklasser, og find de værdiladede ord. Er der overvejende plus- eller minusord? Og er det særligt én ordklasse, der har de værdiladede ord? Hvad betyder det for vores oplevelse af digtet?
• Hvordan bruger Henrik Nordbrandt gentagelsen? Hvilken virkning har det, at der er så mange gentagelser i digtet?

Hvad mener digteren?

Inddel klassen i tre grupper.

• Den første gruppe skal finde på argumenter for, at Henrik Nordbrandt mener dét, der står i digtet, på en positiv måde
• Den anden gruppe skal finde argumenter for, at Henrik Nordbrandt er ironisk og sarkastisk i digtet
• Den sidste gruppe skal være dommere, og de skal derfor finde på argumenter både for og imod, så de er klædt på til at vurdere de to gruppers argumenter

Dommergruppen styrer slagets gang – de hører, hvad de to grupper har at sige, og afslutter med at afsige en dom. Det hold med de bedste argumenter vinder.

Fortolkning

• Hvorfor har Henrik Nordbrandt skrevet dette digt?
• Hvad vil han have os til at tænke over?
• Hvorfor skriver han ikke bare dét, han mener, direkte?
• Er det typisk dansk at gemme sin mening i det komiske og ironiske?

Typisk dansk

I begyndelsen af forløbet nedskrev du, hvad der er typisk dansk. Find dine noter frem.

Nu skal du skrive videre på dine lister. Måske har du fået øjnene op for nogle nye sider af danskheden i arbejdet med teksterne.

Byt ord og idéer med klassekammeraterne.

© Colourbox

Et positivt Danmarksdigt

Skriv et Danmarksdigt med dine ord fra tidligere – det skal være med de positivt ladede ord.

Et negativt Danmarksdigt

Omskriv dit Danmarksdigt ved at udskifte de positive ord med de negative.

Diskutér i klassen

• Præsentér jeres produktioner for hinanden i klassen og tal om ligheder og forskelle.
• Hvad kunne grundene til at skrive den slags digte være?

1) Tag et billede af dig selv

Tag et billede af dig selv med en ting, du synes er typisk dansk. Tænk grundigt over, hvad det skal være for en ting. Du må gerne lave en opstilling, så der ikke er noget tilfældigt over dit valg af baggrund, lys osv.

Tænk over de medbetydninger, der kan ligge i den ting, du vælger. Vil du hjælpe beskuerne ved at gøre det helt tydeligt, hvilken medbetydning, der er den rette, eller vil du bevidst spille på én eller flere medbetydninger.

Du kan også overveje, om der skal være nogle tydelige værdiladninger i dit billede, så det bliver meget tydeligt, om du synes, det er positivt eller negativt, at det er en meget dansk ting.

Du skal begrunde dine valg ved at skrive dine tanker ned på et noteark.

2) Lav en plakat for Danmark

Forestil jer, at der skal laves en film, der fortæller om Danmark.

I skal lave plakaten for filmen.

Overvej nøje:

• titel
• motiv
• slaglinje

Tag selv billedet, eller brug jeres noter fra tidligere i forløbet til at søge efter billeder.

Opgaven laves på SmåP ved hjælp af programmet Pixlr.

Gå nu over til SmåP-opgaven: Lav en filmplakat.