Introduktion

Ikke-fiktions-tekster eller sagprosa er, i modsætning til fiktionstekster, ikke opdigtede.

Ikke-fiktions-tekster kan:

• Informere om virkeligheden (berette, beskrive, rapportere)
• Mene noget om virkeligheden (argumentere, kritisere)
• Vejlede i at færdes i og bruge virkeligheden (forbyde/tillade, opfordre, vejlede).

Som det fremgår, er det virkeligheden, der er kernen i ikke-fiktions-tekster – den fælles og virkelige virkelighed, ikke den opdigtede virkelighed.

Drøft i grupper:

• Hvor finder I ikke-fiktions-tekster – i trykt form, i tv, på internettet og ... ?
• Hvad kan I sige om disse former for ikke-fiktions-tekster?

20/11/19

Sammenhængen mellem tekst og virkelighed

Kontrakten om troværdighed mellem afsender og modtager

Fælles for de mange ikke-fiktions-genrer er, at de alle forholder sig til den fælles virkelighed, vi alle lever og tager del i.

Den, der skriver ikke-fiktions-tekster, vil gerne etablere en 'aftale' med læseren, at teksten er sand og oprigtigt ment. At teksten er troværdig, og at læseren kan have tillid til teksten.

Hvis der i en nyhedsartikel står, at der nu er blevet udviklet en pille, der kan dæmpe bestemte smerter eller kurere en bestemt lidelse, så regner læseren med, at det er sandt, at der er blevet udviklet en sådan pille. Ellers bryder journalisten aftalen om troværdighed og tillid med læseren.

Hvis vi læser den samme ’nyhed’ i en fiktionstekst, så ved vi, at ’nyheden’ kan være opdigtet som en del af en god historie.

Eksempel 1: Breve

Lidt af det samme gælder, hvis du skal skrive et brev. Modtageren af brevet vil forvente, at brevets indhold afspejler din virkelighed. Skriver du om nogle oplevelser eller tanker, så går modtageren ud fra, at oplevelserne eller tankerne er virkelige – sandfærdige og oprigtigt mente – og ikke noget, du bare finder på, altså digter.

Men der kan være forskel på breve:

• Et brev til en ven er en personlig tekst, som vi kan kalde uformel. Her er der kun løse regler for, hvordan man kan skrive brevet.
• Et brev til kommunen er derimod en formel tekst, hvor man må overholde andre og mere stramme regler for, hvordan man skriver.

Et brev er en genre – en ikke-fiktions-tekst – hvor de to typer breve - personlig og formel - er to forskellige undergenrer af genren ikke-fiktions-tekster.

Genretræ / Illustration: Clio

Drøft i bordgrupperne:

• Hvilke forskellige former for personlig uformel skriftlig kommunikation kan I komme i tanke om?
• Hvilke forskellige former for upersonlig formel skriftlig kommunikation har I erfaringer med? Hvilke former bruger I mest og mindst?
• Kan I sige noget om forholdet mellem brug af både personlige og formelle skriftlige ikke-fiktionsgenrer og folks alder?

Eksempel 2: Nyhedsartikler

Nyhedsartikler hører til genren informerende ikke-fiktions-tekster.

Nedenfor er et eksempel på en nyhedsartikel.

Formen: En 'nyhedsnotits' eller 'citathistorie' idet mediet MetroXpress bringer et budskab i deres eget medie, der hentet direkte fra nyhedsbeaureauet Ritzau.

Altså: Det samme budskab bliver brugt og går igen i flere medier med nogenlunde identisk indhold. F.eks. her, i dagbladet Berlingske, som tydeligt citerer Ritzau som kilde:

https://www.berlingske.dk/samfund/dr-har-valgt-sin-foerste-kvindelige-chef-2

Bordgrupper:

1) Hvilket slags medie er MetroXpress? Hvem er afsender og modtager? Hvad er budskabet? Hvad er konteksten? Hvordan er sproget?

2) Hvilket slags medie er Ritzau? Hvem er afsender og modtager? Hvad er budskabet? Hvad er konteksten? Hvordan er sproget?

3) Hvad er en nyhed? Giv tre eksempler på, hvad der ville være en nyhed på BK. Det skal være nyheder, som du kan forestille dig vil kunne blive trykt i et skoleblad eller i lokalavisen. Indsæt jeres nyheder her:

Opgave: Skriv overskrifter og indledninger til tre nyhedsartikler

Med udgangspunkt i jeres nyhedseksempler fra opgaven 'Hvad er en nyhed på BK?' (se padlet ovenover), skal I hver lave tre fængende indledninger (manchetter) til tre nyhedsartikler.

I skal samtidig arbejde omhyggeligt med tre tilhørende overskrifter (rubrikker og evt. underrubrikker), så jeres læsere bliver nysgerrige og får lyst til at læse nyhedsartiklen.

I skal begynde på selve tekstdelen (brødtekst) med et godt og effektivt anslag, men ikke skrive den fulde brødtekst.

Husk også byline og evt. billedtekst.

Se evt. Tips til ANSLAG og Tips til SKRIV LEVENDE og Tips til LAYOUT som inspiration.

Format: Ca. 300-400 tegn pr. nyhedsartikel inkl. mellemrum, eksl. evt. illustrationer og billedtekst.

Afleveringsopgave i mappe på intra senest: fredag 29/11/19

Nyhedsartikler fortæller os om forandringer i verden – store eller små.

Det kan være en global nyhed om, at der er sket en naturkatastrofe et sted i verden. Eller nyheden kan dreje sig om, at byens lokale supermarked udvider, så butikken bliver større.

Nyhedstrekanten:

Man bruger nyhedstrekanten, for hurtigst muligt at informere læseren, og for at gøre artiklen nem at overskue.

Det er nyheden, der er i fokus, og det skal ikke være svært at finde ud af, hvad artiklen handler om, eller hvad det vigtige er.

Nyhedsartikler er opbygget, så det væsentligste står først og fylder mest, mens det mindre væsentlige følger længere nede i teksten og fylder mindst.

Layout (regler)

• Artikler følger nogle regler om layout.
• En artikel i en rigtig papir-avis skal skrives i 3-4 spalter. En artikel på internettet står dog sjældent i spalter.
• Sæt gerne et billede ind. Sørg for at angive hvem, der har taget billedet. Husk billedtekst.
• En nyhedsartikel skal have en rubrik (overskrift). Rubrikken skal skrives med meget større bogstaver end brødteksten.
• Husk at angive journalistens navn (afsender) og dato. Dette kaldes en byline.
• Skriv med letlæselig skrift størrelse 12. F.eks i typografierne 'Times New Roman', 'Georgia' eller 'Helvetica'.
• Teksten skal venstrejusteres.
• Højremargin skal være forsøgt gjort lige, f.eks. med brug af ord-deling.
• Brug gerne citatbokse og diagrammer med data fra undersøgelser og faktabokse.
• Brug gerne citater fra interviews. Husk at angive navnene tydeligt. F.eks. Moderen til skudofferet, Linda Jeppesen, udtaler: "Jeg bliver aldrig mig selv igen."

layout (ordbog)

Rubrik (R) En rubrik er selve artiklens overskrift. I en artikel finder man rubrikken i toppen, hvor den som regel er skrevet med meget stor skrift. Rubrikken skal fange læserens opmærksomhed, men også fortælle noget om handlingen.

Underrubrik (UR) En underrubrik er en lille ekstra overskrift som supplerer rubrikken. Den uddyber artiklens handling eller pointe, ofte i kun 1 eller 2 sætninger. Underrubrikken sidder lige under rubrikken (derfor navnet).

Mellemrubrik (MR) En mellemrubrik sidder inde i selve artiklen (i brødteksten). Der er ofte flere mellemrubrikker, og de bruges som overskrifter til de forskellige afsnit i artiklen.

Manchet (Ma) En manchet er en kort tekst, som er placeret i starten i en artikel. Den er ofte markeret med fed skrift eller har større bogstaver. Den skal hurtigt give læseren indblik i hvad artiklen handler om - altså artiklens vigtigste punkter. En manchet er IKKE det samme som en underrubrik. En manchet er længere og mere fyldig.

Byline (BL) En byline er en linje i en artikel, hvor der står, hvem journalisten er, og hvornår artiklen er skrevet. En byline fungerer derfor som en slags kildeangivelse.

Brødtekst (BT) Brødteksten er selve teksten, hvor artiklen fortæller nyheden.

Billedtekst Under billeder i avisen er der ofte en forklaring eller supplerende tekst som forklarer hvad der sker på billedet. Fotografens / tegnerens navn skal angives.

Faktaboks En faktaboks er en måde, man kan opstille og vise fakta på en nem og overskuelig måde. Faktabokse kan se ud på mange forskellige måder.

Citat / citatboks / fremhævet citat Et udvalgt citat fra artiklen, som har en særlig god forbindelse til tekstens eller afsnittets indhold. Det kaldes en 'boks', når den træder ud af den øvrige tekst og står alene. Her er den ofte markeret med større bogstaver, eller er sat i en ramme. Citatboksen skal gøre læseren interesseret og klar til det, der kommer i artiklen.

Spalter Almindelige papir-aviser og internet-aviser har ikke ens layout. F.eks. står artikler i spalter, hvis de er i en papir-avis. I internet-aviser bruges der sjældent spalter, fordi der også skal være plads til reklamer, videoklip og links inde i selve artiklen.

Bordgrupper: (to og to)

1. Find tre nyhedsartikler i avisen, I har fået udleveret, som mest fanger jeres interesse.
2. Vælg den rubrik, som I syntes fungerer bedst.
3. Vælg den manchet, som I syntes fungerer bedst.
4. Vælg det anslag, som I syntes fungerer bedst.
5. Vælg den brødtekst, som I syntes er skrevet bedst.
6. Vælg det flotteste layout.
7. Undersøg, beskriv og forklar, hvorfor og hvordan jeres valgte layout, rubrik, manchet, anslag og brødtekst opleves som gode, interessante og effektive.
8. Brug nu jeres viden om og erfaring med nyhedsartikler, hvor I både bruger fagbegreber for nyhedsartikler (se ovenfor) og de to kommunikationsmodeller (se nedenfor), til at fremlægge jeres synspunkter for hinanden i bordgruppen.
9. Tilsidst fremlægger tre par deres analyse for klassen.

Fra novelle til nyhedsartikel

Opgave: Omskriv indhold fra en novelle til en nyhedsartikel (individuel)

1. Vælg en novelle (fiktion), du har læst, som ikke er alt for lang.
2. Omskriv novellens vigtigste og mest centrale indhold til en nyhedsartikel (ikke-fiktion).
3. Brug nyhedstrekanten (se ovenover) som skabelon for din artikel.
4. Brug kommunikationsmodellen (se ovenover) til at forstå og reflektere over dit skrivearbejde.
5. Brug gerne genrekort, genremål og de to eksempler (herunder) som inspiration.

PS: Efter mange forespørgsler, må I gerne bruge et eventyr, frem for en novelle, som udgangspunkt for jeres nyhedsartikel. Vi taler lige om det i morgen mandag 02/12 :)

I arbejder videre med skriveopgave 2 (beskrevet ovenover).

Vær opmærksom på følgende spørgsmål:

• Hvad er novellens vigtigste og mest centrale indhold, som I nu vil omskrive til en nyhedsartikel?
• Har I styr på hvad, hvem, hvor, hvornår, hvordan og evt. hvorfor?
• Hvilken vinkel har I valgt til jeres nyhedsartikel? (se gennemgang af 'vinkel' ovenover)
• Har I taget stilling til de 5 nyhedskriterier (AVISK) i forhold til jeres nyhedsartikel?
  • Aktualitet
  • Væsentlighed
  • Identifikation
  • Sensation
  • Konflikt
• Hvordan vægter I de forskellige informationer i jeres nyhedsartikel? (brug nyhedstrekanten som guide og skabelon)
• Hvordan skal sproget i jeres nyhedsartikel være? (se gennemgang af objektiv/subjektiv, samt genreplakat og skrivemål)
• Hvordan kan I inddrage direkte citater eller udtalelser fra fagpersoner og/eller eksperter i jeres nyhedsartikel?
• Vil I bruge faktaboks? Hvorfor? Er det nødvendigt? Hvad skal der stå?
• Har I styr på illustrationer/billeder, kreditering og kilder?
• Er jeres kommunikation effektiv? (brug kommunikationsmodellen til at anlysere)
• Lever jeres rubrik, manchet og anslag op til hvere deres funktion i teksten?
• Lever jeres brødtekst op til nyhedstrekantens principper?
• Er I opmærksomme på layout?
• Er I opmærksomme på korrektur?

Gode råd:

• Brug tid på at finde en god vinkel, der opfylder nyhedskriterierne (AVISK).
• Brug god tid på at formulere en fængende rubrik.
• Vær omhyggelig med jeres manchet.
• Brug et godt anslag til effektivt at pege jeres nyhedsartikel i en bestemt retning (vinkel).
• Brug nyhedstrekanten til at organisere jeres brødtekst.
• Brug tid på et flot layout.
• Husk! at læse korrektur - vær grundig - se på teksten med iskolde øjne :)

Og nu: Nyhedsformidling