Brug stemmen

Din stemme er et redskab, du bruger hver eneste dag og i mange forskellige situationer.

Og det er ikke helt ligegyldigt, hvordan du bruger stemmen, hvis du vil være sikker på at formidle det rigtige budskab.

I dette forløb skal du lære at bruge seks forskellige 'knapper' eller begreber, som kan hjælpe dig til at bruge stemmen bevidst og hensigtsmæssigt.

Du skal undersøge andre stemmers karakteristika, funktion og virkning, og du skal lave en række øvelser, hvor du træner brugen af din egen stemme både i oplæsning, men også i andre kommunikative situationer.

Lyt til denne stemmecollage og tal med din makker om:

• Hvor mange forskellige stemmer kan I høre?
• Hvordan er de forskellige?
• Hvad kan I finde ud af om hver person ved at lytte til stemmen alene?
• Hvilken stemme kan I bedst lide? Hvorfor?
• Hvilke stemmer kunne der også have været?

Tal om stemmer

Gå i grupper og tal om, hvordan en god stemme er.

Tal så om, hvordan en irriterende stemme er.

Sæt ord på, hvad der gør den ene god og den anden irriterende.

I kan hente inspiration i ordboksen herunder.

Prøv, om I kan finde eksempler fra jeres hverdag på både gode og irriterende stemmer.

Gode stemmer

Gå sammen to og to. Tal først om:

• Hvordan lyder en god stemme?
• Tilhører stemmen et bestemt køn?
• Tilhører stemmen en bestemt alder?

Prøv hver især at lukke øjnene, og tænk tilbage på et minde med en god oplæsning eller en god fortæller. Det kan være et minde fra dengang, du var lille. Det kan være en stemme, du kender, for eksempel én fra din familie. Eller det kan være en oplæser eller en fortæller fra en lydbog eller fra TV.

Hold fast i denne oplevelse, og tal sammen om:

• Hvordan lød den gode stemme?
• Hvordan var tempo, klang og tonehøjde?
• Hvilke følelser kunne stemmen vække dengang?
• Kan den samme stemme vække de samme følelser i dag?

Stemmer der skurer i ørerne

Tal sammen om, hvad der karakteriserer en irriterende stemme.

Prøv om I kan komme i tanke om et konkret eksempel. Det kan være en stemme, I kender personligt, eller en stemme, I kender fra medierne.

• Hvad er det, der gør stemmen irriterende at lytte til?
• Hvilke følelser vækker stemmen hos jer?
• Hvordan er tempo og tonehøjde?
• Hvad tænker du om personen, når du hører stemmen?
• Er der bestemte situationer, hvor man typisk møder en stemme, der ligner?

Gruppearbejde

I skal nu lytte til forskellige stemmer (lydtekster) og karakterisere dem.

Klassen inddeles i tre grupper. Hver gruppe får to stemmer (lydtekster) (se længere nede her på siden).

Opgave (ens for alle tre grupper):

1) Lyt stille og koncentreret til jeres to lydtekster (I behøver ikke høre dem til ende). For hver tekst, læg mærke til:

• Hvad er særligt ved netop denne stemme?
• Hvad fortæller/udtrykker stemmen?
• Er det en god eller dårlig stemme? Hvorfor? Hvad betyder god/dårlig her?
• Passer stemmen til det, der bliver sagt? (kontekst, situation, genre, budskab)

2) Snak sammen om jeres forskellige observationer og tanker.

3) Sammenlign de to stemmer (lydtekster), I har lyttet til. Tal om:

• Hvad er karakteristisk for dem hver især?
• Hvor er de ens, og hvor er de forskellige?

4) Opsamling i klassen:

• Præsenter jeres observationer og konklusioner i klassen.
• Brug korte lydklip fra jeres lydtekster til at illustrere jeres pointer.

I har lyttet til forskellige stemmer og undersøgt dem. I skal nu lære om stemmens eller den mundtlige formidlings begreber, som I kan lære at 'skrue op og ned på' for at styre jeres egen stemme, f.eks. når I skal lave mundtlige fremlæggelser eller mundtlig formidling af tekster.

Artikulation betyder frembringelse af tale. Når man taler, artikulerer man. At artikulere betyder, at I former jeres tale (jeres frembringelse af det I siger) på en bestemt måde.

Bordgrupper:

• Er der forskel på den måde I taler med jeres ...
  • klassekammerater
  • forældre
  • bedsteforældre
  • lærer
  • censor til eksamen

eller med .....

• kassedamen i Netto
• buschafføren
• vagten i paskontrollen

... i forhold til artikulationen?

Parvis:

• Lyt til forskellige dele af to eller flere lydtekster i menuen nedenunder.
• Hvor tydeligt taler personerne?
• På hvilke måder artikulerer stemmerne?
• Er der ligheder og forskelle på deres artikulation? Hvilke? Hvordan? Hvorfor?

Ordet frasering kommer af græsk phrasis, der betyder: 'tale, udtryk'.

Når I fraserer, former i jeres tale på en bestemt måde for at udtrykke noget bestemt.

Bordgrupper:

1) Tal om ...

• Hvordan bruges frasering i andre sammenhænge end oplæsning?
• Hvordan bruger I frasering, når I fremlægger, når I diskuterer i grupper, eller når I hyggesnakker med vennerne?

2) Vælg en lydtekst i menuen LYDTEKSTER ovenover (listen fra før).

Lyt til teksten og tal især om, hvordan stemmen bruger pauser:

• Hvilken effekt har brugen af pauser?
• Hvilken betydning får pauserne for tekstens betydning?

3) Læs passager af novellen Ribe C 7G op for hinanden (på print). Marker i teksten med en blyant, hvor der skal være pauser for ...

• ... at trække vejret?
• ... at forme (underbygge og udtrykke) tekstens indhold (betydning)?

Tempo er et udtryk for hastigheden i en takt eller en rytme. Ordet tempo er italiensk for tid.

Bordgrupper:

1) Tal om:

• Hvor mange situationer kan I komme i tanke om, hvor man taler enten hurtigt eller langsomt?
• Hvilke situationer taler man både hurtigt og langsomt?
• Hvilke situationer kan man komme til at tale for hurtigt eller langsomt?

2) Lyt til Helle Helles oplæsning

Tal om betydningen af hendes læsetempo i dette eksempel.

• Hvilken betydning har hendes læsetempo?
• Hvad ville der ske med tekstens indhold, hvis hun satte tempoet op?
• Ville I forstå teksten anderledes?
• Hvad er jeres egne erfaringer med læsetempo? F.eks. ved oplæsninger eller fremlæggelser?

Parvis:

Find en læsemakker (vælg selv), find et godt sted at arbejde, og sammen læser i teksten Farligt møde (på print) højt for hinanden. Læs først i et hurtigt tempo og bagefter i et langsomt tempo. Prøv at skifte tempo undervejs.

• Hvordan oplever i teksten forskelligt i forhold til læsetempo?
• Hvordan mener I teksten bør læses op, hvilket læsetempo passer til denne tekst? Hvorfor?

Stemmestyrke: Der er stor forskel på, hvor højt mennesker taler. Nogle taler stilfærdigt, andre forholdsvis højt. Den enkelte afpasser normalt sin stemmestyrke efter forholdene, men har også sit eget normalleje. Tunghøre (hørehæmmede) kan derfor have svært ved at justere deres egen stemmestyrke i forhold til deres omgivelser.

Parvis: (i bordgrupperne)

1) Tal om ...

• Er der forskel på jeres brug af stemmestyrke i forskellige situationer?
• Hvor og hvornår kan det være en fordel at skrue op for og ned for styrken?

2) Lyt til dette eksempel (DM i oplæsning for unge)

• Hvad gør deltagerne med styrken i deres stemme.
• Hvad fungerer godt til at danne billeder af eventyret?
• Gør de noget, der ikke fungerer?

Stemmehøjde betyder her, hvor dyb eller lys en stemmes tone eller lyd er.

Bordgrupper:

Læs sammen teksten af Trisse Gejl

Læs noget af teksten i et højt (lyst) toneleje og noget i et lavt (dybt) toneleje. Prøv jer frem. Hvad syntes I passer bedst? Hvor? Hvorfor?

Betoning handler om, hvor man lægger trykket (på hvilke ord) i en sætning.

1) Parvis: (i bordgruppen)

Læs flere gange og læg trykket på forskellige ord i denne sætning:

Jeg gider ikke gå til fodbold.

• Hvad sker der med sætningens betydning?
• Prøv nu at læse sætningen, hvor alle ordene betones så lidt som muligt.
• Hvad sker der nu med betydningen?

2) Bordgruppe: (tal sammen om følgende spørgsmål)

Lyt til eller husk tilbage på Yahya Hassans oplæsning.

• Hvordan vil I beskrive hans måde at betone sin tekst på?
• Hvorfor tror I, at han har valgt at betone teksten på den måde?
• Hvordan passer hans betoning sammen med tekstens indhold og udseende?

3) Parvis: (I vælger selv hvem)

Læs på skift Tove Ditlevsens digt De evige tre højt for hinanden (på print)

• I første runde skal I forsøge at betone så lidt som muligt.
• I anden runde skal I markere i teksten, hvor der skal betones særligt, og læse op ved hjælp af disse markeringer.
• Find nu et andet par. Læs digtet op på den måde, I synes digtet skal læses. Lyt til de andres oplæsning af samme digt, og sammenlign deres betoninger med jeres egne.

Oplæsning af fiktive tekster

Når du læser op, fortolker du teksten. Det er derfor vigtigt, at du har forberedt dig inden.

Hver for sig:

• I skal læse et kort uddrag af teksten Globryllup af Helle Helle (på print).
• Forbered jeres oplæsning som beskrevet nedenfor.
• Brug 'oplæsningskort' og 'klasseevaluering' (se nedenfor), med vurderingskriterer for den gode oplæsning, til at støtte din forberedelse.
• Optag nu jeres oplæsninger på jeres mobiltelefoner.

Parvis:

• Sammen lytter I nu til begge oplæsninger. Giv hinanden respons/feedback med udgangspunkt i vurderingskritererne fra jeres ark: 'oplæsningskort' og 'klasseevaluering'.
• Juster jeres oplæsning på baggrund af den respons I har fået. Læs og optag igen.

Hver for sig:

• Skriv korte noter til de kriterier I særligt gerne vil være opmærksomme på fremover.

NB: Når I er færdige her, går vi straks videre med forløbet FREMLÆGGELSE.