Din stemme er et redskab, du bruger hver eneste dag og i mange forskellige situationer.
Og det er ikke helt ligegyldigt, hvordan du bruger stemmen, hvis du vil være sikker på at formidle det rigtige budskab.
I dette forløb skal du lære at bruge seks forskellige 'knapper' eller begreber, som kan hjælpe dig til at bruge stemmen bevidst og hensigtsmæssigt.
Du skal undersøge andre stemmers karakteristika, funktion og virkning, og du skal lave en række øvelser, hvor du træner brugen af din egen stemme både i oplæsning, men også i andre kommunikative situationer.
Mandag 28/10/19
Lyt til denne stemmecollage og tal med din makker om:
Tal om stemmer
Gå i grupper og tal om, hvordan en god stemme er.
Tal så om, hvordan en irriterende stemme er.
Sæt ord på, hvad der gør den ene god og den anden irriterende.
I kan hente inspiration i ordboksen herunder.
Prøv, om I kan finde eksempler fra jeres hverdag på både gode og irriterende stemmer.
Gode stemmer
Gå sammen to og to. Tal først om:
Prøv hver især at lukke øjnene, og tænk tilbage på et minde med en god oplæsning eller en god fortæller. Det kan være et minde fra dengang, du var lille. Det kan være en stemme, du kender, for eksempel én fra din familie. Eller det kan være en oplæser eller en fortæller fra en lydbog eller fra TV.
Hold fast i denne oplevelse, og tal sammen om:
Stemmer der skurer i ørerne
Tal sammen om, hvad der karakteriserer en irriterende stemme.
Prøv om I kan komme i tanke om et konkret eksempel. Det kan være en stemme, I kender personligt, eller en stemme, I kender fra medierne.
Tirsdag 29/10/19
Gruppearbejde
I skal nu lytte til forskellige stemmer (lydtekster) og karakterisere dem.
Klassen inddeles i tre grupper. Hver gruppe får to stemmer (lydtekster) (se længere nede her på siden).
Opgave (ens for alle tre grupper):
1) Lyt stille og koncentreret til jeres to lydtekster (I behøver ikke høre dem til ende). For hver tekst, læg mærke til:
2) Snak sammen om jeres forskellige observationer og tanker.
3) Sammenlign de to stemmer (lydtekster), I har lyttet til. Tal om:
4) Opsamling i klassen:
Gruppe 1: (bordgruppe 1+2 ved dør/opslagstavle)
Gruppe 2: (bordgruppe 3+4 i midten af klasseværelset)
Helle Helle læser op fra Dette burde skrives i nutid
Gruppe 3: (bordgruppe 5+6 mod vinduerne)
Onsdag 30/10/19 (2 lektioner)
I har lyttet til forskellige stemmer og undersøgt dem. I skal nu lære om stemmens eller den mundtlige formidlings begreber, som I kan lære at 'skrue op og ned på' for at styre jeres egen stemme, f.eks. når I skal lave mundtlige fremlæggelser eller mundtlig formidling af tekster.
Artikulation betyder frembringelse af tale. Når man taler, artikulerer man. At artikulere betyder, at I former jeres tale (jeres frembringelse af det I siger) på en bestemt måde.
Bordgrupper:
eller med .....
... i forhold til artikulationen?
Parvis:
https://dansk.gyldendal.dk/learningObject/93d27b21-4292-43a3-afd6-54fc1ff9f7ec
https://www.youtube.com/watch?v=we1wh9ZhGe0
https://dansk.gyldendal.dk/learningObject/1948d38f-1930-42ae-95ec-dba02a5230a1
https://www.youtube.com/watch?v=qwN3DV8eSlc
https://www.youtube.com/watch?v=pUDqjcK0F1A
https://www.youtube.com/watch?v=2BByJDgJkNk
https://www.youtube.com/watch?v=zLubi32sKVE
https://www.youtube.com/watch?v=GcKFn-S2Vks
https://dansk.gyldendal.dk/learningObject/53c2f22d-fb0b-41df-9975-b12ef8f59d0a
Ordet frasering kommer af græsk phrasis, der betyder: 'tale, udtryk'.
Når I fraserer, former i jeres tale på en bestemt måde for at udtrykke noget bestemt.
Bordgrupper:
1) Tal om ...
2) Vælg en lydtekst i menuen LYDTEKSTER ovenover (listen fra før).
Lyt til teksten og tal især om, hvordan stemmen bruger pauser:
3) Læs passager af novellen Ribe C 7G op for hinanden (på print). Marker i teksten med en blyant, hvor der skal være pauser for ...
Tempo er et udtryk for hastigheden i en takt eller en rytme. Ordet tempo er italiensk for tid.
Bordgrupper:
1) Tal om:
2) Lyt til Helle Helles oplæsning
Tal om betydningen af hendes læsetempo i dette eksempel.
Parvis:
Find en læsemakker (vælg selv), find et godt sted at arbejde, og sammen læser i teksten Farligt møde (på print) højt for hinanden. Læs først i et hurtigt tempo og bagefter i et langsomt tempo. Prøv at skifte tempo undervejs.
Villy Sørensen, 2002
På vej til torvet hvor forretningerne og posthuset lå og hvor jeg næsten dagligt kom, skråede jeg over en legeplads med sandkasse, klatrestativ, vipper og gynger. En dag råbte en lille dreng fra klatrestativet:
– Hvor lang tid er der gået?
Da spørgsmålet ikke uden videre lod sig besvare, indlod jeg mig uforsigtigt i en, meget kort, samtale om problemet. Da jeg kom tilbage, råbte den samme lille dreng:
– Har du vel rørt mig?
Dagen efter lød det fra gyngerne:
– Der kommer børnelokkeren!
En anden lille dreng så vurderende op på mig fra sandkassen og mente:
– Sikke noget sludder!
Men han havde ikke myndighed til at forhindre at det samme råb blev gentaget når jeg kom forbi. Jeg gik en omvej til torvet. Men det skete at børn styrtede af sted når de så mig, flygtede ind i gadedøre og holdt dem på klem og øje med mig.
Børn vil gerne lege med faren og identificere den. Mennesker vil helst tro at der er noget om snakken. Jeg gik i fare hvor jeg gik, indtil jeg flyttede.
Det skete at jeg mødte den lille dreng der havde stillet problemet. Hvis han var sammen med andre, så han mig ikke. Hvis han var alene, smilede han og sagde:
– Hej!
fra "55 bagateller - prosatekster", Gyldendal
Torsdag 31/10/19 (2 lektioner)
Stemmestyrke: Der er stor forskel på, hvor højt mennesker taler. Nogle taler stilfærdigt, andre forholdsvis højt. Den enkelte afpasser normalt sin stemmestyrke efter forholdene, men har også sit eget normalleje. Tunghøre (hørehæmmede) kan derfor have svært ved at justere deres egen stemmestyrke i forhold til deres omgivelser.
Parvis: (i bordgrupperne)
1) Tal om ...
2) Lyt til dette eksempel (DM i oplæsning for unge)
Stemmehøjde betyder her, hvor dyb eller lys en stemmes tone eller lyd er.
Bordgrupper:
Læs sammen teksten af Trisse Gejl
Læs noget af teksten i et højt (lyst) toneleje og noget i et lavt (dybt) toneleje. Prøv jer frem. Hvad syntes I passer bedst? Hvor? Hvorfor?
Betoning handler om, hvor man lægger trykket (på hvilke ord) i en sætning.
1) Parvis: (i bordgruppen)
Læs flere gange og læg trykket på forskellige ord i denne sætning:
Jeg gider ikke gå til fodbold.
2) Bordgruppe: (tal sammen om følgende spørgsmål)
Lyt til eller husk tilbage på Yahya Hassans oplæsning.
3) Parvis: (I vælger selv hvem)
Læs på skift Tove Ditlevsens digt De evige tre højt for hinanden (på print)
Når I er færdige: Se og lyt til Tove Ditlevsen læse digtet op.
Hvordan oplever I hendes oplæsning?
Sammenlign med jeres egen oplæsning ...
Torsdag 31/10/19 (2 lektioner)
Oplæsning af fiktive tekster
Når du læser op, fortolker du teksten. Det er derfor vigtigt, at du har forberedt dig inden.
Hver for sig:
Parvis:
Hver for sig:
NB: Når I er færdige her, går vi straks videre med forløbet FREMLÆGGELSE.
EKSTRA: Digtoplæsninger fra 'Lyrikporten - 28 danske digtere':
https://www.youtube.com/watch?v=5DSJNZ_CYLc (Søren Ulrik Thomsen)
https://www.youtube.com/watch?v=TFIF99cf_HM (Asta Olivia Nordenhof)
https://www.youtube.com/watch?v=0pSTcOVMQFQ (Theis Ørntoft)
https://www.youtube.com/watch?v=rVHMrbV8joU (Olga Ravn)
https://www.youtube.com/watch?v=yrNfOhrzs24 (Naja Marie Aidt)
https://www.youtube.com/watch?v=LEiX1t8ilO0 (Lone Hørslev)
https://www.youtube.com/watch?v=ckNSGfwj3_E (Marianne Larsen)
https://www.youtube.com/watch?v=6gj45FFmhYc (Morten Søndergaard)
https://www.youtube.com/watch?v=UfzWWCF8yp4 (Nicolaj Stochholm)
https://www.youtube.com/watch?v=N70n-EHVPLU (Henrik Nordbrandt)
https://www.youtube.com/watch?v=RZ1TinzKBGs (Pia Juul)
https://www.youtube.com/watch?v=0z69MAr2dqw (Christel Wiinblad)
https://www.youtube.com/watch?v=dDaN6cfsHwg (Pablo Llambias)