Hans / Hendes / Sin

Henvisning til subjekt i singularis (grundled i ental)

Når den der ejer noget, er subjekt (grundled) i sætningen, henviser man med sin:

• Drengen tog altid sin kasket omvendt på
• Søren gav sine hunde kødben
• Hun hørte sin far spille guitar

Det gælder både hvis sin kommer før subjektet, og hvis sin kommer efter subjektet:

• Pigen trak sin cykel på fortovet
• Sin cykel trak pigen på fortovet
• Camilla tog sin nye kjole på til festen
• Efter sin højde at dømme kunne Camilla godt blive model

I disse sætninger er hhv. drengen, Søren, hun, pigen og Camilla subjekt, og da det er dem der henvises til, bruger man sin.

Hvis sætningen i stedet havde været:

• Pigen trak hendes cykel på fortovet

– havde hendes ikke henvist til pigen, men derimod en anden person (som ikke optræder i sætningen). Der ville med andre ord have været tale om at pigen trak en anden persons cykel.

Henvisning til et andet led end subjektet

Bemærk, at når man henviser til noget andet end subjektet, bruger man aldrig sin, men hans/hendes/dens/dets/ens:

• Caroline fik lov til at låne hans blyant
• Tyven fik øje på Peter, tog hans pung og løb
• Nogle gange skal man gøre noget som er godt for ens humør.

Sin eller dens/dets

Man bruger også sin, når det subjekt man henviser til, ikke er en person - dens/dets kan dog også bruges:

• Bygningen var efter sin/dens renovering steget adskillige millioner i værdi
• Computeren var efter sin/dens reparation blevet meget hurtigere
• Løbet var efter sin/dets ruteomlægning blevet meget populært.

Sin eller ens

Når det subjekt man henviser til, er ordet man, bruger man sin:

• Man skal huske at slukke sin mobiltelefon i biografen.
• Når man cykler, er det fornuftigt at tage sin cykelhjelm på.
• Man cykler med sin cykelhjelm på hovedet og ikke på styret!

Faste vendinger

Derudover bruges sin også i visse faste vendinger, fx

• I sin tid brugte vi lang tid på at lave denne strategi, men nu er den forældet
• På sin vis kan I gøre hvad I har lyst til
• I al sin enkelhed går sagen ud på at …

Henvisning til subjekt i pluralis (flertal)

Når subjektet ændres fra singularis (ental) til pluralis, bruges deres (jeres, vores) og ikke sin. Det hedder Vincent leger med sin hund, og Vincent og Amalie leger med deres hund. På samme måde som jeg leger med min hund, og vi leger med vores hund.

Dvs. at når det subjekt man henviser til, er 3. person pluralis, bruges deres – og ikke sin/sit/sine, fx

• De fik deres penge til tiden
• Eleverne tog deres soveposer med på kanotur
• Søren og hans kæreste tog deres cykler til stranden (her er hans kæreste en del af subjektet, og derfor hedder det ikke sin kæreste).

Der er en tendens til at bruge sin/sit/sine i denne type sætninger, især når sætningen er lang, og der er langt mellem subjektet og henvisningen (pronomenet). Tendensen er især stærk hvis objektet (genstandsleddet) er i pluralis. Sammenlign følgende eksempler med objekt i pluralis og singularis:

• Mange børn har svært ved at undvære deres/sine forældre i længere tid
• Mange børn har svært ved at undvære deres far i længere tid.

Efter hovedreglen er deres det korrekte i begge sætninger.

Undtagelser:

Indeholder sætningen også ordet hver, kan man bruge begge dele, både sin/sit og hans/hendes. Som hovedregel kan man bruge hver sin/sit når det substantiv (navneord) der kommer efter, står i singularis (ental), fx

• De fik udleveret hver sin arbejdstelefon
• I får hver sin computer
• Vi tog hver sin instruktion og gik ud i skoven.

Når det efterfølgende substantiv står i pluralis (flertal), bruges deres/vores/jeres, fx

• Vi tog hver vores instruktioner og gik ud i skoven
• De har hver deres børn at tænke på
• Vi går ud med hver vores venner i aften
• I må købe hver jeres lakridser når I har så forskellig smag.

Kilde: sproget.dk