Vi kan blive syge af indre eller ydre årsager. Akutte sygdomme er sygdomme, der opstår pludseligt eller varer kort tid. Kroniske sygdomme er sygdomme, der varer lang tid eller udvikler sig langsomt.
Autoimmune sygdomme
Sygdomme, som skyldes en indre tilstand kaldes autoimmune sygdomme. F.eks. kræft, der skyldes, at nogle celler er muteret. De fungerer ikke længere som normalt og kan heller ikke styres. Cellerne formerer sig og bliver til svulster. Kræft er ondartede svulster (maligne tumor), som afhængigt af kræfttypen - lungekræft, brystkræft, blodkræft, livmoderhalskræft m.m. - kan føre til død indenfor kortere eller længere tid. Kræft kan helbredes gennem kemoterapi (behandling med stærk medicin) eller operation, hvor man prøver at slå svulsten ihjel eller fjerne den.
En anden, indre sygdom er sukkersyge (diabetes). Diabetes skyldes mangel på insulin. Insulin er et hormon, der skal bruges, for at det sukker, vi spiser, kan komme over fra blodet ind i cellerne. Uden insulin bliver sukkeret i blodet og cellerne dør af mangel på energi (som sukkeret skaffer os).
Der er to typer diabetes: Diabetes 1, hvor kroppen slet ikke kan producere insulin - og diabetes 2, hvor kroppen laver for lidt insulin eller for dårlig insulin. I begge tilfælde skal den syge indtage insulin. Det sker typisk ved hjælp af indsprøjtning. Novo Nordisk er blevet et af Danmarks største virksomheder ved at producere insulin-medicin.
Infektionssygdomme
Kroppen kan angribes af mikroorganismer som virus, bakterier og svampe. Sygdomme som skyldes indtrængende mikroorganismer kalder vi for infektionssygdomme.
De fleste bakterier er normalt uskadelige, men der findes en lang række vigtige sygdomsfremkaldende bakterier for dyr og mennesker og enkelte for planter. Det drejer sig f.eks. om:
Madforgiftning, f.eks. fra Escherichia coli og Salmonella-bakterier.
Lungebetændelse, som kan skyldes pneumokok-bakterier.
Stivkrampe, som skyldes bakterien Clostridium tetani. Bakterien findes i jord og derfor er det vigtigt at vaske hænder, der har været i berøring med jord. Stivkrampe er en grusom dødelig sygdom, hvor kroppen kan blive så stiv, at man ikke kan ånde. Dødeligheden blandt babyer er 90 %. I Danmark er vaccination mod stivkrampe en del af børnevaccinationsprogrammet. Vaccinen holder ikke hele livet. Hvis man ikke har været vaccineret de sidste 10 år, bør man få det gjort.
Mavesår, som skyldes Helicobacter pylori - bakterien.
Bakterielle sygdomme behandles med antibiotika, som f.eks. penicillin. Se nærmere nedenunder.
Virus er mikroorganismer, som består af et lille stykke DNA eller RNA (en simpel form for DNA), som ligger inde i en kerne, der igen er omringet af en proteinmembran.
Virus er egentlig ikke levende. Det virker kun, når det trænger ind i en celle. Her vil den få cellen til at lave mange kopier af virusen. Disse mange kopier sprænger værtcellens membran og trænger ind i tilstødende celler. Angrebet er startet.
Virus er skyld i mange infektionssygdomme, som f.eks. forkølelse, influenza, mæslinger, AIDS (som skyldes HIV-virus) og hundegalskab.
Virus-sygdomme kan IKKE behandles med antibiotika. Ofte vil lægen sige, at man skal tage hjem i seng og lade kroppens immunforsvar klare det. Se nedenunder.
Immunforsvaret
Huden er kroppens første forsvar mod infektioner. Huden er svær at gennemtrænge og har lav pH-værdi, altså har en sur overflade. Slim på slimhinde kan føre mikroorganismer væk eller til steder, hvor de kan slås ihjel.
Hvide blodlegemer:
I blodet finder vi de hvide blodlegemer (leukocytter). De hvide blodlegemer kan inddeles i forskellige typer:
Granulocytter: der er flere slags. Nogle af dem slår de indtrængende mikroorganismer ved at æde dem eller dræber dem med enzymer. Andre typer udskiller stoffet histamin, som udvider blodbanerne og gør det lettere for immunforsvaret at angribe mikroorganismerne.
Monocytter: hvide blodlegemer, der går ud i vævet og bliver til kæmpe-ædeceller (makrofager), som æder mikro-organismerne, især i mave-tarm region og luftveje.
Lymfocytter: Alle celler, derfor også mikroorganismer, har en unik sammensætning af kulhydrater og proteiner på deres cellemembran, de såkaldte antigener. Lymfocytter er i stand til at genkende antigener og derfor de mikroorganismer, der tidligere har angrebet kroppen. Genkender de en angribende mikroorganisme, sætter de et protein kaldet antistof på organismen. Antistoffet får enten mikroorganismen til at gå i stå eller lokker makrofager til at æde organismen.
Betændelse:
Betændelse er en bestemt måde, som kroppen prøver at hele sig selv på. Betændelse er altså ikke en sygdom (som mange tror), men det modsatte: en form for helbredelse.
Celler i et væv kan ødelægges eller dræbes, f.eks. ved et slag, en kemisk påvirkning (et bistik), en infektion eller iltmangel.
Når et væv ødelægges, ødelægges også nogle bestemte celler i vævet, som kaldes mastceller. Mastcellerne sætter dermed betændelsen i gang. På grund af ødelæggelsen udskiller mastcellerne histamin. Histamin får blodkarene til at udvide sig og får blodkarenes vægge til at blive tyndere. Det betyder, at der bliver mere plads til de hvide blodceller, samt at de hvide blodceller nemmere kan arbejde med det inficerede eller ødelagte væv (ved at æde dem).
Vi kan se blodkarrene udvide sig, fordi det betændte område hæver og bliver rødt.
Betændelse er godt, når den helbreder små skader. Men nogle gange er det skidt. En betændelse er en tilstand, hvor kroppen sender alt afsted for at afhjælpe - og i visse tilfælde vil immunforsvaret angribe det raske væv. Sådanne tilstande kender vi fra f.eks. Alzheimer, gigt og allergi. Der er også ny forskning, der tyder på, at depression i visse tilfælde udløses på grund af subklinisk betændelse, dvs. betændelse, der er så svag, at man næsten ikke kan registrere den.
(Kilde: Heidi Laura: "Det brændte vævs taktik". Weekendavisen 20.2.2015)