Protein og proteinsyntese

Proteiner er det vigtigste molekyle i cellerne. Halvdelen af menneskekroppens tørvægt består af proteiner. Vi har over 100.000 forskellige slags proteiner.

Alle proteiner er dannet af aminosyrer. Proteiner er kæder af 50 til flere tusinde aminosyrer (en lang kæde af aminosyrer kaldes polypeptid). Der er 20 slags aminosyrer, som kan kombineres på forskellige måder, så de danner forskellige slags proteiner.

Vi kan selv danne 11 aminosyrer - de 9 andre skal vi have fra føden (de såkaldte essentielle aminosyrer).

Proteiner kaldes med god grund for kroppens arbejdsheste. De bruges til:

• Transport. F.eks. er hæmoglobin et protein, der transporterer ilt ud til cellerne og kuldioxid fra cellerne.

• Forsvar: Antistof er et af kroppens vigtigste forsvarsværker mod fremmede bakterier og vira. Antistof kaldes også immunglobin og er proteiner.

• Produktion: Enzymer - som er proteiner - klipper og sammensætter stoffer.

• Opbygning: Vores krop holdes op af knogler, hvor proteiner indgår som en vigtig del.

• Kommunikation: hormoner - som sammen med nervesystemet - udgør kroppens 'kommunikationsnet', er proteiner (humane hormoner er enten steroider eller peptider. Peptider er nedbrudte proteiner, 'proteinstykker'. Steroider er fedtstoffer).

• Kraft: muskler bygges op af proteiner.

Proteinsyntesen:

Proteiner skabes i celler i det, der kaldes proteinsyntesen.

I cellekernen er der DNA. DNA består af gener - stykker af DNA, der koder for en bestemt egenskab. Hvert gen koder for en bestemt protein. Mennesket genom, altså det samlede antal gener, er ca. 27.000 gener (genom kaldes også for arvemasse).

DNA-spirallen i cellens kerne 'lynes op' og det pågældende gen kopieres af mRNA ('messenger-RNA' - budbringer RNA), som driver ud af cellekernen.

Ude af kernen, i celleslimen, optages den af det såkaldte ribosom. Ribosomet aflæser 3 baser af RNA'et ad gangen - de 3 baser koder for et bestemt aminosyre.

For at finde det pågældende aminosyre, sendes t-RNA (transport-RNA) fra robosomet ud i slimen. Det finder den pågældende aminosyre og bringer det tilbage til ribosomet. Her kobles det til andre aminosyrer, der er blevet fundet på samme måde.

Kæden af aminosyrer er færdig, når der ikke er flere baser at aflæse på b-RNA'et. Dermed er proteinets første struktur lavet.

Den sekundære struktur er, når proteinet samler sig. Endnu en struktur, den tertiære struktur, dannes, når proteinet endnu engang samler sig om sig selv. Endelig er der et kvarternær struktur, når proteinet samles med andre proteiner. Herefter bruges proteinet af cellen selv eller sendes ud til andre celler.

Her er en udmærket film om proteinsyntesen - på engelsk: