Charles Robert Darwin er født i Shrewsbury i England i 1809. Allerede som 16-årig blev han af sine forældre sendt på universitetet for at læse medicin. Men Darwin interesserede sig mere for dyr og jordforhold, så da han i 1831 blev inviteret på opdagelsesrejse med skibet H.M.S Beagle, som videnskabsmand var han ikke sen til at sige ja tak. I løbet af opdagelsesrejsen besøgte skibet New Zealand, Australien, Sydafrika og Sydamerika - bl.a. Galapagos øerne. Her indsamlede Darwin både levende og fossilt materiale.
Darwins finker
På Galapagos øerne fandt Darwin en lang række dyr og planter, der ikke fandtes andre steder i verden, bl.a. forskellige slags finker (fugle). Finkerne vakte hans interesse. Det viste sig nemlig, at finkerne både havde mange fællestræk, men at de også var tilpasset netop den ø, de levede på. Nogle havde små næb, nogle papegøjelignende, nogle havde buede, mens andre havde kraftige næb. Finker, der levede på jorden, havde kraftige næb tilpasset til at knække frø. Trælevende finker havde mere spidse næb, der kunne bruges til at fange insekter med. Darwin begyndte at betragte liv som noget, der udvikler sig. Han forestillede sig, at der fra begyndelsen havde været en finkeart, der havde forvildet sig fra fastlandet ud til Galapagos øerne. Finkerne var så fløjet rundt og nogle havde bosat sig på en ø, andre på en anden osv. På den ene ø havde det været en fordel at bosætte sig på jorden og knække frø med næbbet, sådan at finker med kraftig "knækkenæb" havde klaret sig bedre end andre finker på denne ø. De havde bedre kunnet finde mad og havde derfor været stærkere, levet længere og havde fået flere unger. På en anden ø havde det været fordelagtigt at bosætte sig i trætoppen, sådan at finker, der var gode til at fange insekter havde klaret sig bedst.
Der gik dog lang tid inden Darwin offentliggjorde sin teori om arternes udvikling. Først da en ung biolog, Alfred Russel Wallace i 1857 henvendte sig til ham med en lignede teori, bestemte Darwin sig for at offentliggøre sin teori i bogen "Arternes Oprindelse".
Darwins teori i ”Arternes Oprindelse” (1857) kaldes i daglig tale evolutionsteorien. Den går ud på, at der findes en vis variation, en smule indbyrdes forskellighed mellem medlemmerne af en art. Det er lige meget, om det er vinbjergsnegle, hjorte eller mennesker. Nogle individer er lidt hurtigere end andre, mens andre er lidt bedre til at finde føde. Sådanne egenskaber er arvelige og nedarves fra forældre til børn.
Eksempel på naturlig udvælgelse
I et levemiljø med mange rovdyr, vil det være vigtigt for en hjort at være hurtig, idet den så kan undslippe rovdyr og undgå at blive spist. I et levemiljø, hvor det er svært at finde føde er det livsvigtigt for en hjort at kunne finde det, der er. Det vil sige, at i ét miljø vil den hurtige hjort klare sig bedst og få flest afkom. I et andet miljø vil den hjort, der er god til at finde føde klare sig bedst og få flest afkom. En langsom hjort i et levemiljø med mange rovdyr vil simpelthen ikke overleve så lang tid og vil ikke have tid til at få så meget afkom, som en hurtig. Hjortebestanden har på den måde tilpasset sig til miljøet med mange rovdyr. Denne mekanisme kaldes naturlig udvælgelse. Biologer kalder det for naturlig selektion. Da hurtige hjorteforældre som regel får hurtige hjorteunger, vil der med tiden blive flere og flere hurtige hjorte i et miljø med mange rovdyr.
Darwins teorier var en stor opdagelse i sig selv, men gjorde også at andre forskere begyndte at interessere sig for, hvordan forskellige egenskaber og træk nedarves fra forældre til børn.
Nogle har kaldt Darwins teori om naturlig udvælgelse for den bedste enkeltstående idé nogen nogensinde har fået. Det kan i dag være svært at sætte sig ind i, hvor banebrydende Darwins forskning har været. De fleste steder i Europa betragter man Darwins teorier, som helt grundlæggende. Men da han offentliggjorde sine teorier, havde de stor indflydelse på både den sociale, religiøse og videnskabelige tænkning. For mange mennesker betød det, at hvis de skulle tro på Darwins teori, måtte de ændre hele deres verdensbillede.
I England, hvor Darwin kommer fra og hvor debatten startede, var en meget stor del af befolkningen kristne og troede på skabelsesberetningen. De troede, at alle arter fra begyndelsen var fikse og færdige, og at mennesket var Guds udvalgte skabning. Darwins teorier gav en forklaring på, hvordan en art med tidens løb kan ændre sig uden nogen indblanding fra Gud, og han påstod endda, at mennesket var opstået på samme måde, som alle andre dyr, nemlig igennem udvikling fra en fælles forfader. Man havde troet på, at Gud var hele verdens designer og nu kom Darwin og påstod, at naturen med tiden blot designer sig selv – og at mennesker og aber havde samme forfader!
Darwins teorier skaber stadig debat i religiøse kredse. Nogle tror på, at jorden og alt levende blev skabt på 6 dage, som der fortælles i skabelsesmyten. Andre anerkender at planter, dyr og mennesker er blevet til via udvikling, men mener at Gud fra første færd har haft en plan med det hele.
I USA har der været stor diskussion om, hvordan man skulle forklare livets oprindelse for eleverne. Nogle har ment, at der skulle undervises i biblens skabelsesberetning i biologitimerne, mens andre har syntes, at det var Darwins evolutionslære, der hørte hjemme her. På et tidspunkt blev folk så uenige om undervisningen, at højesteret måtte afgøre sagen. Udfaldet blev at kun evolutionslæren kunne anses som videnskabelig. Man kunne derfor kun undervise i Darwins teorier i biologitimerne. Skabelsesberetningen hørte til i religionsundervisningen.
Darwins teorier har i flere tilfælde været brugt på sociale forhold, hvilket aldrig var meningen fra Darwins side. Nazisterne brugte i 1930'erne og 40'erne Darwins teorier som argument for at udrydde bl.a. jøderne. De påstod, at den ariske race af høje lyshårede mennesker havde bedre gener end andre mennesker. Men også til andre tider har folk brugt begrebet om naturlig udvælgelse til at retfærdiggøre ulige sociale vilkår.