Svampe

Svampe udgør et af de 5 riger. De andre er planter, dyr, prokaryoter (bakterier og arkebakterier) og protister (encellede dyr og alger). Slimsvampe hører til riget protister.

Svampe har ikke grønkorn som planter og skal derfor have energi (og næringsstoffer) fra andre organismer.

Den synlige del af svampen - den man ser over jorden - er egentlig "frugten", frugtlegemet. Frugtlegemet består af en stok og en hat - også kaldet paddehat.

Det meste af svampen findes under jorden, eller i det træ som svampen gror i. 9/10 af svampen er roden, også kaldet myceliet. Det er ligesom et stort net, og forsyner svampen med de næringsstoffer og energi, den skal bruge for at leve. Man kan med god ret sige, at svampen ER sit mycelium. Myceliet gør også, at svampe kan dække enorme områder. Et enkelt honningsvamp kan således dække mere end 150.000 m2 og blive mere end 1500 år gammelt.

I de fleste svampe er mycelium og frugtlegeme dannet af nogle særlige celler, kaldet hyfer. Hyfer er rørformet og perfekt til at bore sig igennem alt. Hyfer optager næringsstoffer og sender dem rundt i systemet. Frugtlegemet er dannet af hyfer, der er viklet ind i hinanden, hvorfor frugtlegemet er rimelig fast og hårdt.

Svampe - både små (f.eks. mug) og store - danner sporer for at formere sig. Sporer er en slags frø, men modsat plantefrø har de ingen lager af næring og kan derfor være meget små. Sporer kan være ukønnet og kønnet.

Svampe med paddehatte danner sporer i paddehatten. Paddehatte er ofte konstrueret på mange spændende måder for at få spredt sporerne bedst muligt, gerne gennem vindbestøvning.

Grundlæggende fungerer svampe som nedbrydere. Man kan dele dem op i tre grupper. Parasitsvampe, saprofytter og mykorrhiza svampe.

Parasitterne er svampe, der lever på andre levende organismer, som de i nogle tilfælde ender med at dræbe. På planter kan det være meldug, rust og brand. På træer kan det være Tøndersvamp og Oksetunge.

Saprofytterne er en anden svamp. Den lever af at nedbryde døde dyr og planter og af findelt plantemateriale i jorden. Det kan være Bruskhatte, Porresvampe eller Lædersvampe.

Mykorrhizza svampe (også kaldet svamperod) er en svamp, der lever i symbiose med et træ. Svampens mycelium vokser sammen med rødderne på det træ, den lever sammen med. Ved hjælp af solens energi producerer træet sukker, som den forsyner svampen med. Svampen er god til at optage vand og forsyner træet med vand gennem sit mycelium. Den er også god til at optage fosfor fra jorden og give det videre til træet. På denne måde hjælper de hinanden.

De forskellige træarter har forskellige svampe tilknyttet. Bøgetræer er et træ, der har mange forskellige mykorrizza svampe, såsom rørhat, skørhat, kantarel og fluesvamp.