Bakterier

Bakterier er mikroorganismer, der består af en enkelt celle med cellevæske (cytoplasma) omgivet af en cellemembran og yderst en cellevæg yderst (figur 1).

Bakterier har ingen cellekerne – og de har ingen mitokondrier.

I bakterier flyder DNA frit – som kromosom eller plasmid (cirkelformet DNA).

En kort og brugbar definition på bakterier: bakterier er encellede organismer uden cellekerne.

Organismer uden cellekerne kaldes for prokaryoter. Organismer med cellekerne - som mennesket - kaldes for eukaryoter.

Bakterier er 1/1000 af 1 millimeter = 1 mikrometer = 1y = 1 my store.

Bakterier kan være forsynet med fine tråde (fimbrier). Bakterier kan binde sig til f.eks. tarmens væg med fimbrier. Bakterier kan også have flageller (en slags svingtråde), der hjælper den med at bevæge sig og en kapsel af sukker (polysakkarider), der beskytter den mod desinfektionsmidler og hvide blodlegemer.

Bakterierne får næring og udskiller affald gennem cellemembranen. Bakterier formerer sig ved mitose (altså den deler sig i 2 ens kopier).

For at trives, skal bakterier have et fugtigt miljø – varme (35-37°) – og næring.

Nogle bakterier skal have ilt (aerobe bakterier), andre bakterier kan slet ikke tåle ilt (anaerobe bakterier). Nogle bakterier kan leve både med og uden ilt (fakultativ anaerobe bakterier).

For at dræbe en bakterie, skal man altså ikke give den næring eller vand. Bakterier kan også slås ihjel ved at være udsat for høj varme, 121 grader celsius eller mere (autoklavering eller tørsterilisering).

Nogle bakterier kan danne hvilestadier (sporer), så de er modstandsdygtige overfor varme, kulde, udtørring, næringsmangel og desinfektionsmidler. Det er især stavformede jordbakterier, der danner sporer. Når der er gode forhold, kan sporen igen blive til aktiv bakterie.

Bakterier kan inddeles efter form:

Kokker: kugleformede eller ovale. Sidder enten parvis (diplokokker), i lange kæder (streptokokker) eller i klaser (stafylokokker)

Stave: Cylinderformede

Spiriller: buede og spiralformede stave

Spirokæter: spiralformede, tynde og bøjede

Patogene bakterier: bakterier, der gør os syge.

Toksiner: Giftstof, dannet af bakterier, som fremkalder sygdom.

Apatogene bakterier: bakterier, der ikke gør os syge.

Når man går i bad, er det også for at vaske bakterier og snavs af. Men hvad lever bakterierne af uden på kroppen? De lever af vores sved. Når man sveder og kommer til at lugte, er det faktisk forkert at sige, at man "lugter af sved". Det, man i virkeligheden lugter af, er ikke selve sveden, men de affaldsprodukter, som bakterierne udskiller, når de har spist sveden. Man kan derfor gøre to ting for at undgå at komme til at lugte af sved. Enten svede mindre eller hæmme bakteriernes vækst - noget som deodoranter kan hjælpe med.

Kilde: http://viden.jp.dk/galathea/undervisning/undervisningsforloeb/default.asp?cid=20109

Vores egne celler er faktisk i mindretal i vores krop. Cirka 90 % af cellerne i os er bakterier, og alene i tarmkanalen har vi noget i retning 100 billioner af bakterier tilhørende 500-1000 forskellige arter. De fleste af disse bakterier har vi hårdt brug for, og enkelte af dem kan slet ikke undværes. For øvrigt kan mange af bakterierne heller ikke overleve uden os. Der er tale om symbiose, altså et samliv som begge parter har fordel af.

Bakterier medvirker paradoksalt nok til at modne det immunsystem, der jo ellers er indrettet til at bekæmpe fremmede bakterier i kroppen. Bakterierne har nemlig kontrol over, hvilke ting immunsystemet skal angribe, for at beskytte dem selv mod konkurrerende bakterier og på den måde giver de også resten af kroppen beskyttelse.

Alt i alt skal man ikke ønske sig en bakteriefri tilstand. Snarere gælder det om at sikre en god balance mellem de mange bakteriearter, der bor i os. Forstyrres denne balance på afgørende vis, fremkaldes en medicinsk tilstand, der nu har fået sit eget navn: dysbiosis.

Kilde: Jesper Hoffmeyer: ”Jeg er mange”. Weekendavisen 31.12.2009.

Page updated

Google Sites

Report abuse