DNA

DNA er en forkortelse for deoxyribonukleinsyre. DNA er arvemateriale i alle levende celler og er en sur, kvælstofholdig makromolekyle. I bakterier flyder den i celleslimen, i alle andre organismer er DNA beskyttet i cellekernen i cellerne. Menneskets DNA er ca. 1,7 meter lang.

DNA ligner en stige, der snor sig - en dobbeltspiral (mere præcist en dobbelthelix). Stigens trin er bygget op af to baser, der altid er sammen:

Adenin og thymin (A-T)

Cytosin og guanin (C-G).

På den måde kan man have et stykke DNA, der f.eks. ser sådan ud:

A-T

T-A

G-C

G-C

C-G

A-T

G-C

A-T

... og så videre.

Der er ca. 1,5 mia. af sådanne trin i et menneskes DNA.

DNA kan deles op i stykker, der kaldes gener. Disse lange stykker bærer 1 bestemt arveegenskab, f.eks. evnen til at få brune øjne, en lang næse, blive en kvinde og have en risiko for at få brystkræft. Mennesket har ca. 20.000 gener.

Hvert organismes DNA er unikt- undtagen organismer, der kloner sig som f.eks. bakterier eller skvalderkål eller enæggede tvillinger.

Fordi menneskers DNA (med undtagelse af tvillinger) er helt specielt for det menneske, kan politiet bruge DNA-spor på gerningssteder til at finde ud af, hvem forbryderen er.

Generne har vi arvet fra vores mor og far. Vi fik dem, da vores fars sædcelle befrugtede vores mors æg og skabte os: det befrugtede æg. Vi har et par af hver type arveegenskab. F.eks. har vi et gen, der giver os evnen til at få blå øjne fra vores far, og et gen, der giver os evnen til at få brune øjne fra vores mor.

Alle vores gener kalder vi under ét for genotype. Generne giver sig udslag i, hvordan vi ser ud og opfører os, vores fænotype. Vi har et f.eks. et gen for brune øjne fra mor og et gen for blå øjne fra far. Genet for brune øjne er et dominerende gen, det vil sige det dominerer genet for blå øjne (som derfor er et vigende gen), så derfor får vi brune øjne. Andre gener dominerer ikke hinanden, men giver en blanding. F.eks. kan en negroid (brun) mand og en kaukasisk (hvid) kvinde få et barn med lysere brun hud.

Inden celledelinger deler DNA sig op i meget store stykker, de såkaldte kromosomer. Mennesket har 23 par kromosomer - nemlig 46 kromosomer, hvor halvdelen er fra mor og halvdelen er fra far.