Planternes klassifikation

PLANTERS TAKSONOMI

Vandplanter :

GRØNALGER – ca. 6000 arter. Har grønkorn og mitochondrier. Deres cellevægge indeholder typisk cellulose. De formerer sig ved celledeling (mitose).

Landplanter :

MOSSER

Mosser er stedsegrønne planter uden rødder. Mosser formerer sig ved hjælp af sporer.

Hos karplanter optages vand gennem rødderne og ledes gennem i stænglen i vedvæv (fagsprog: xylem) og sivæv (fagsprog: phloem). Mosser har ikke sådanne væv, men optager vand over det meste af overfladen.

Hos harplanter sker udveksling ailt og kuldioxid gennem spalteåbinger i bladene. Mossers blade er typisk kun et cellelag bredt, så de har ikke brug for spalteåbninger.

KARPLANTER

Navn for gruppe af planter, som er udstyret med kar. Kar er plantens blodsystem: 'ledninger', der fører stoffer rundt i organismen. Hos planten er det stoffer som vand, protein, sukker og næringsstoffer.

Karplanter kan deles op i urter og vedplanter. Vedplanter er planter, hvis stængler er forveddet, som træer, buske, vin. Urter er planter, der ikke er forveddet, som rose, bellis, gulerod. Nogle urter er 1-årige, dvs. den voksne plante dør om efteråret og kun frøet overlever. Andre urter er flerårige, men overvintrer med underjordiske dele. Disse urter kaldes for stauder. Endelig er der urter, hvis overjordiske dele overvintrer - de såkaldte stedsegrønne stauder.

Karplanter kan også opdeles i Karsporplanter og Frøplanter. Karsporplanter er typisk urter. Frøplanter kan både være vedplanter og urter.

KARSPORPLANTER

Gruppe af planter med blade og som formerer sig med sporer. F.eks. bregner og padderokker.

Padderokkens stængler er furede, hule og leddelte - bladene er små og sidder i kranse ved hvert led på stænglerne.

Sporer er encellet legemer (eller også består de af kun få celler), der tjener til forplantning. Sporen er omgivet med beskyttende vægge og kan overleve i flere hundrede år uden næring. Sporer dannes af bl.a. svampe, bregner og mosser. De spredes med vinden.

Sporer er ofte haploide (cellerne indeholder kun 1 sæt kromosomer og ikke kromosompar, modsat dyreceller - diploide celler) og dannes i så fald ved meiose. Når de spirer, sker det ved celledeling, men de gror op til f.eks. mos, der kan have både æg og sæd.

FRØPLANTER

Planter der formerer sig med frø. I denne gruppe finder vi nøgenfrøede planter og dækfrøede planter

NØGENFRØET PLANTE – mest kendt er her nåletræer.

Koglen er nåletræets blomst . Det består af flere hunblomster. Hanblomsten består af et stort antal støvblade. Hver hunblomst i koglen består af et frugtblad med 1-2 nøgne frøanlæg. Pollen flyver fra hanblomst til hunblomsten (koglen), hvor den befrugter et af de mange æg – der sidder ’åbent’ på koglen.

DÆKFRØEDE PLANTER:

De dækfrøede planter består af rod, stængel og blade Frøene dannes i et lukket bær, frugt, nød eller lign. Fra blomsternes hanlige støvbærere frigives pollenkorn, der som regel ved hjælp af insekter føres til de hunlige støvfang, hvor befrugtningen finder sted. Nogle ordener - f.eks græsserne bruger dog vindbestøvning.

Dækfrøede planter deles op i 2 grupper: enkimbladede og tokimbladede. Enkimbladede planter er planter, hvis frø kun har 1 blad - fx græs, korn, lilje, orkidé. Tokimbladede planter er planter, hvis frø danner 2 blade - fx roser eller tulipaner.