Blomst

Blomsten er karplantens kønsorgan.

Blomsten består ofte af hun- og hankønsorganer.

Plantens mandlige kønsorgan hedder støvblade eller støvdragere. På denne tegning er d og a dele af han-kønsorganet. d = støvtråd og a = støvknap. Støv i denne sammenhæng er i virkeligheden pollen, som er plantens sæd.

Plantens kvindelige kønsorgan hedder frugtanlæg og består af b = støvfanget, e = griflen og f = frugtknuden.

I frugtknuden befinder plantens frø, som svarer til ægget hos en kvinde.

Bestøvning er plantens form for sex. Når en blomst bestøves, foregår det ved at pollen transporteres fra den hanlige del af en blomst til den hunlige del af samme blomst eller en anden blomst. Pollen overføres fra støvknappen til støvfanget f.eks. af tyngdekraft, vind eller ved insekters hjælp. Når pollen modtages i støvfanget, dannes et pollenrør, og pollenkornet vandrer ned gennem griflen

til frugtknuden, hvor pollenfrøet befrugter frøanlæggene. Frugtknuden udvikles senere til frugt eller bælg, og de befrugtede frøanlæg udvikles til frø. Frøet er plantens afkom.

Bestøvning er en kønnet formering - i modsætning til en ukønnet formering, som sker, når planten breder sig ud fx gennem sit rodnet (f.eks. jordbær, kartofler).

Det er almindeligt, at plantens blomst både har mandlige og kvindelige kønsorganer. Så er de tvekønnede blomster. Planter med tvekønnede blomster omtales undertiden som hermafroditter. Tomat, gulerod og havesalt er tvekønnede. Se mere nedenunder.

Hvis en plante har flere blomster og nogle kun er hunblomster og andre kun hanblomster, kaldes planten for enbo eller sambo. Majs og agurk er enbo.

En planteart, hvor nogle planter kun har hunblomster og andre planter kun har hanblomster, kaldes for tvebo eller særbo. Asparges har særbo.

Når en blomst bestøves med pollen fra den samme blomst kaldes det selvbestøvning. Tomat, havesalt og bønner kan selvbestøve. Når blomster bestøves af pollen fra andre blomster kaldes det fremmedbestøvning. Det sker for enboer, tveboer og også for tvekønnede blomster.

Nogle tvekønnede blomster er indrettet sådan, så de ikke kan bestøve sig selv. Nogle kan bestøve sig selv. Fordelen ved selvbestøvning er, at arten kan formere sig hurtigt. Ulempen er, at arten ikke er varieret nok, så hvis én plante er modtagelig for sygdom, vil de andre også være det.

Fordelen ved fremmedbestøvning er, at der bliver variation indenfor arten, så hvis én plante er modtagelig for sygdom, kan de andre måske klare sig bedre. Ulempen er, at der skal være en bestøvning udefra, hvilket er lidt mere kompliceret. Selv hvis der flyver mange af de pollenkorn, som planten har brug for, omkring i vinden, er der jo ingen sikkerhed for, at nogen af disse pollen rammer støvfanget, og selv hvis de gør, kan bestøvningen også gå galt. Mange planter har den strategi, at hvis de ikke fremmedbestøves, selvbestøver de, så de får afkom.

Selvbestøvning:

Selvbestøvning (autogami: fra samme blomst - modsat geitonogami: fra en anden blomst på samme plante) er i det korte løb godt, fordi det samme gensæt kan sikre høj kvalitet (det er det, man prøver at gøre ved at avle racer frem indenfor planter og dyr). Andre fordele er, at planten bruger mindre energi - skal der fremmedbestøves, må¨planten f.eks. bruge energi på at udvikle store blomster til tiltrække insekter. Hvis det område, planten vokser i, har få spredningsmuligheder, f.eks. få insekter, som i højerebeliggende områder eller arktiske områder, er selvbestøvning også fordelagtigt. Med selvbestøvning kan planter med mange frø sikre hurtig og stor spredning, og arten bevares 'ren'. Ulempen er imidlertid, at indavl reducerer variation, og da miljøer altid ændrer sig, betyder det i længden udryddelse. Derfor formerer hovedparten af blomsterplanter sig både ukønnet og kønnet.

De fleste dækfrøede planter bestøves af insekter, for de har den rigtige størrelse. Blomsterplanter lokker med pollen. Pollen er rig på proteiner. Bedst er nektarsugende insekter, som sommerfugle og blomsterfluer, men bier, der spiser pollen, er også gode, fordi de bliver støvet af pollen. Derimod vil planten måske udvikle forsvar mod insekter, der spiser pollen, men som er ineffektive i at få pollen videre til andre blomster, som vingeløse insekter eller biller, der godtnok kan flyve, men gerne bliver længe på en blomst. Nogle blomster har klistret stængel, så insekterne ikke kan kravle op (limurt).

Planter kan udvikle mekanismer der gør det svært at selvbestøve, fx rumlig afstand mellem støvknap og støvfang (herkogami) eller forskel i modningstid mellem støvknap og støvfang (dikogami). Heterostyli er bygningstræk hos planter, der forhindrer selvbestøvning. Fx udvikler nogle individer indenfor en art blomster med lange grifler, andre individer med korte. I de langgriflede individer er støvfanget højt placeret, og støvtrådene korte. Et besøgende insekt vil få pollen sat nær snablens spids, så kun blomster med korte grifler og lavtsiddende støvfang kan bestøves. Modsat vil pollen fra en blomst med kort griffel og støvknapper placeret højt på lange støvtråde afsættes ved snablens grund, sådan at langgriflede blomster med højtsiddende støvfang kan bestøves.

Det er sjældent, at det ene kønsorgan er holdt op med at fungere før den anden træder i kraft. Typisk er protogyni - at det hunlige kønsorgan modnes først i modsætning til protandri, at det hanlige kønsorgan modnes først. I først tilfælde er selvbestøvning også nemmere sikret, hvis fremmedbestøvningen slår fejl.

Hvis ingen fremmed pollen dukker op, bliver selvbestøvning en mulighed, fx ved at planten (fx skovsyre, viol) udvikler nogle blomster (de såkaldte kleistogame blomster), som er lukkede og ikke åbner sig for fremmed pollen.

http://biology.tutorvista.com/plant-kingdom/types-of-pollination.html

Selvbefrugtning:

Bestøvning medfører ikke nødvendigvis befrugtning. Selvbefrugtning kan undgås ved heterostyli (se ovenfor) eller kemisk uforenelighed, hvis fx pollen har gener, der gør det umuligt at vokse fast på ens egen arts griffel (æbler).

Den mest effektive måde at undgå selvbefrugtning er at adskille kønnene i hunindivider og hanindivider. Sådanne diøsiske planter ses kun hos 10 % af højere planter (Stor Nælde, Humle). Risikoen er nemlig, at der slet ikke forekommer bestøvning.

Page updated

Google Sites

Report abuse