Kroppen

Næringsstoffer:

Vi skal have næringsstoffer - det vil sige mad. Vores mad skal indeholde vand, proteiner, kulhydrater, fedtstoffer, vitaminer, mineraler.

Her ser vi på, hvad disse næringsstoffer er:

Vitaminer

Vitaminer er små organiske stoffer, der virker som enzymhjælpere eller har en særlig virkning på bestemte kropsfunktioner. De er livsvigtige og skal som regel tilføres udefra (vi danner kun selv D-vitamin). A, D, E og K er fedtopløselige – resten er vandopløselige. Vi skal kun have meget små mængder af vitaminer - man kan blive syg af at spise for meget.

Protein.

Cirka 30 % af vores mad bør bestå af proteiner. Proteiner er lange kæder af aminosyrer og bruges bl.a til opbygning af celler, forsvar mod infektioner, muskelbevægelse samt enzymer. Mennesket skal bruge 20 slags aminosyrer, 11 kan leveren lave, men 9 må vi have fra føden.

Når vi spiser mad, nedbryder vi proteinerne i det mad, vi spiser, til aminosyrer. Af aminosyrerne opbygger vi de menneske-proteiner, vi skal bruge. Den proces, hvor vi opbygger proteiner, kaldes for proteinsyntesen.

Enzymer er proteiner. Enzymer adskiller eller samler stoffer. Vi finder enzymer overalt i kroppen, f.eks. i vores spyt. Det er enzymerne i spyttet, der hjælper til at knuse maden i munden.

Enzymernes aktivitet går i stå ved cirka 40-41 grader. Får vi derfor høj feber, er vi i fare for at vores enzymer holder op med at fungere, og så dør vi.

Mineraler

Vi skal bruge mineraler for at danne salt, opbygge celler og lave vigtige funktioner. Mineraler kan være jern, fosfor, kvælstof, svovl m.m. Mineraler skal tilføres udefra.

Vand

50-75 % af kropsvægten er vand.

Vand bruges til at transportere næring til og affald væk fra cellerne; producere fordøjelsesvæsker og bidrage til kroppens form.

Vand afgives gennem fordampning fra huden, gennem sved og urin. Mænd skal drikke mindst 3 liter vand om dag – kvinder 2,5 liter vand.

Kostfibre er delvis ufordøjelige kulhydrater fra planter, som i modsætning til stivelse og sukker ikke nedbrydes af tyndtarmens enzymer. Kostfibrene kommer derfor ned i tyktarmen i ufordøjet tilstand. I tyktarmen fordøjes kostfibrene delvis af bakterier. Fordi de er svære at fordøje, mætter de. De tilfører også kun lidt energi. Derfor er de gode til en slankekur.

Blod:

Blod transporterer stoffer rundt i kroppen, nemlig ilt, kuldioxid, næringsstoffer. Blod består af 3 typer celler:

1) Røde blodlegemer (celler uden cellekerne). Transporterer ilt og kuldioxid. Røde blodlegemer indeholder proteinet hæmoglobin, der indeholder jern. Jern binder ilt. Blod er lyst, når det transporterer ilt. Når kuldioxid transporteres, sker det i blodlegemerne i form af spaltet kulsyre.

2) Hvide blodlegemer udgør en del af kroppens immunforsvar. De dannes inde i knoglerne. De angriber bakterier og virus – eller danner antistoffer, der kan angribe farlige celler.

I immunforsvaret indgår også milten, lymfesystemet, mandler og blindtarm.

3) Blodplader, som hjælper blodet til at størkne

3) Blodvæske, også kaldet plasma, er den væske, de 3 typer celler flyder i. Derudover indeholder plasma også fedtstoffer, kulhydrater, proteiner, vitaminer, hormoner og andet, der skal ud i kroppens celler.

Hjerte

Hjertet er en muskel, der pumper blod rundt i kroppen. Hjertet er på størrelse med en knytnæve. Den er delt i 2 adskilte dele: 1) Venstre hjerteforkammer og venstre hjertekammer, som modtager iltrigt blod fra lungerne og pumper det videre ud i kroppen, og 2) højre hjerteforkammer og højre hjertekammer, der modtager iltfattigt blod (der i stedet har kuldioxid) fra kroppen og pumper det videre til lungerne, som afgiver kuldioxiden og modtager ny ilt.

Pulsårer er blodårer, der fører blod fra hjertet ud i kroppen. I dette blod er der ilt. Den største pulsåre kaldes aorta.

Vener er blodårer, der fører blod tilbage til hjertet. I dette blod er der kuldioxid.

Fordøjelsessystemet:

Mund

Munden producererer enzymet amylase, der skal nedbryde kulhydrater. Enzymer er proteiner, der bl.a. kan nedbryde stoffer ved at klippe dem i mindre stykker.

Stivelse, der er lange kulhydratmolekyler (polysakkarider) nedbrydes ved hjælp af amylase til mindre dele (oligosakkarider)

Mavesæk

Udskiller stærk syre, der dræber bakterier i maden.

Udskiller pepsin, der er et enzym, der kan nedbryde proteiner.

Maden æltes til en suppe.

Bugspytkirtlen

Ligger bag mavesæk og udmunder i tolvfingertarmen.

Den producerer enzymer til nedbrydning af fedtstoffer.

Den producerer vigtige hormoner som f.eks. insulin.

Galdeblære

Sidder bag leveren og udmunder i tolvfingertarrmen.

Udskiller galde (der laves i leveren). Galde opløser fedt.

Tolvfingertarmen

Tolvfingertarmen hedder sådan, fordi den er 12 fingre lang.

Enzymer kommer fra bugspytkirtlen og galde fra leveren, og dermed nedbrydes fedtstoffer til mere simple fedtsyrer. Også kulhydrater nedbrydes til mindre kulhydrater (oligosakkarider til disakkarider (2 glukoseenheder)).

I tolvfingertarmen neutraliseres mavesyren.

Tyndtarm

Udskiller enzymer, der spalter kulhydrater til mest simple form: glukose (dissakkarider til monosakkarider)

Optager næringsstoffer – f.eks. proteiner/aminosyrer, fedtstoffer og kulhydrater

I tyndtarmens væg sidder proteiner, der hjælper glukose over i blodet. Alle næringsstoffer føres til den store portåre, der fører stofferne videre til leveren.

Tyktarm

Der er milliarder af bakterier, der nedbryder de sidste dele af maden.

Bakterierne er med til at producere tarmluft (prutter!!!)

Optager vand fra madsuppen.

Opbevarer ufordøjelig føde (afføring).

Lever

Kroppens største indre organ (huden er kroppens største organ).

Gennem portåren transporteres næringsstofferne fra tarmen til levercellerne.

Leveren har mange forskellige funktioner:

Opbevarer kulhydrater indtil de skal bruges i kroppen – i form af glykogen. Holder på den måde blodsukkeret på et stabilt niveau.

Opbygger proteiner af aminosyrer

Opbevarer aminosyrer, jern og en række vitaminer.

Dannelse af plasma

Danner urinstof, som er et restprodukt af proteiner, som leveren har nedbrudt. Kroppen kun optager så meget protein, som den har brug for - leveren sørger for at komme af med tiloversbleven protein ved at lave det til urinstof.

Nyrer

Kroppens renseanlæg. De renser blodet for affaldsstoffer - især urinstof, som leveren har udskilt til blodet - og laver urin ud af urinstoffet. Urin transporteres til blæren og derfra videre ud af kroppen.

Den danner også hormoner, enzymer og D-vitamin

Milt

Milten er et slags filter i blodkredsløbet. Det renser blodet for beskadigede celler og udslidte røde blodlegemer. Det er depot for friske røde blodlegemer og er også med til at færdigdanne visse hvide blodlegemer.

Lymfesystem

Et karsystem, som bringer overskud af væske, lymfe, fra væv og organer tilbage til blodet. Rundt omkring i karsystemet er lymfeknuder, som renser lymfen for fremmedlegemer. Lymfesystemet er en del af immunforsvaret.

Nervesystem

Nervesystemet er til for at få kropsceller til at arbejde sammen. Nervesystemet er kroppens selv-kommunikation.Nervesystemet opdeles i centralnervesystemet og det perifere (ydre) nervesystem.

Centralnervesystemet omfatter hjernen og rygmarven.

Det perifere nervesystem består af hjernenerver, der går fra hjernen ud i ansigt, bryst og bughule, og rygmarvsnerver, der går fra rygmarven og forgrener sig i finere og finere nerver, der forbinder sig med sanseceller i hud, muskler og indre organer.

Nerver er ’kabler’ med milliarder af nerveceller. Hver nervecelle består af en cellekerne, 1 axon (her sender den information ud) og flere dendritter (her modtager cellen informationer).

Axoner er samlet i ’kabler’ – det, vi kalder for nerver. Rundt om axoner er der fedt for at isolere dem.

Kommunikation sker gennem elektriske impulser og kemiske stoffer.

Hormoner

Hormoner dannes i kirtler (et organ, der producerer en væske, ofte et hormon) rundt om i kroppen, men dirigeres af hjernen. F.eks. producerer bugspytkirtlen hormonet insulin.

Hormoner er en slags besked om, at andre celler skal starte eller stoppe et arbejde. Insulin sørger for at celler modtager sukker.

Eksempler på hormoner:

Virus

En mikroorganisme, der består af et stykke DNA eller RNA. Der er ingen cellekerne. Man kan ikke afgøre, om virus er levende eller en stor makromolekyle.

Virus forårsager sygdomme som influenza, AIDS, skoldkopper, mononukleose m.m.

Bakterier

Levende encellede organismer uden cellekerne. Bakterier kan forårsage sygdomme som lungebetændelse, diarré, tuberkulose, mavesår, stivkrampe m.m.