Begrebet dækker over alt det indhold, som med tekniske hjælpemidler kan bidrage til at fascinere seeren over billedernes skønhed, situationens fascinationskraft, grusomheden af en sekvens eller noget helt andet, hvor en ukommenteret billedfil "taler for sig selv". Ofte er optagelserne blevet til ved hjælp af tekniske hjælpemidler som droner, 360 graders video, time lapses og lignende.
Vi kan f.eks. blive taget med til storslåede bygningsværker, voldsomme eller imponerende vejrfænomener eller sjældne oplevelser med vilde dyr i naturen.
På det mere hårdtslående journalistiske felt har disse videoer dog også deres berettigelse, da de kan fungere som et væsentligt "visual proof", når det gælder om at afsløre manipulation med virkeligheden eller direkte politisk propaganda, således som det var tilfældet med den debat, der var omkring antallet af deltagere til Donald Trumps indsættelse som amerikansk præsident i 2017. I denne video, som er en time lapse af fyldningen af ceremonipladsen, kan man konstatere, at der ikke er det antal tilskuere, som det blev hævdet fra officiel hold.
Af andre genrer kan nævnes, VR (Virtual reality), som nok er et kapitel for sig selv, der ikke behandles i denne her sammenhæng.