Embedded Files
På fransk hedder det cinema verité og kan oversættes til den sande film. Ideen med den observerende dokumentar er altså at skildre virkeligheden i sin sandeste og reneste form, hvilket jo allerde gør projektet til en illusion. Alene ønsket om at opnå sandhed og renhed er en en stærkt værdiladet overvejelse, hvilket klart viser, at afsenderen af filmen har lige stort behov for udvælgelse og bearbejdelse som enhver anden dokumentarist. Hvem skal man filme, hvor skal kameraet stå, hvad vil man ikke have med - alle disse spørgsmål afføder diskussioner, som fordrer klare og konkrete valg. Samtidig må instruktøren fortsat godt blande sig i handlingerne foran kameraet og fremprovokere reaktioner hos de medvirkende.
Den amerikanske udgave af fænomenet kaldes direct cinema og forholder sig ideelt set 100% observerende uden nogen form for indgriben fra instruktørens side. Det er denne form, som opererer med udtrykket "fluen på væggen"
Når dette er sagt er kunsten i den observerende dokumentar at få filmholdet til at gå et med omgivelserne, og ind i mellem kommer der interessante film ud af anstrengelserne. I Danmark er det især en dokumentarist som Lars Engels, der har dyrket genren, idet hans interesse har været af det, som man kan kalde socialantropologisk karakter. Det vil sige, at han har interesseret sig for at beskrive og dokumentere, hvordan især samfundets underklasse lever deres liv. Kritikkere har med ind i mellem rette karakteriseret filmene som socialpornografi, da de medvirkende meget ofte ses i en ydmygende situation og på grund af deres mentale eller påvirkede tilstand ikke har været i stand til at sætte grænser for, hvor tæt man kommer på dem. Et modargument er, at målet helliger midlet, og at filmene gerne skulle afføde indignation hos publikum, således at de medvirker til at forholdene for samfundets svageste debateres og forbedres.
I "Havregrød til Egon" (2000)/Youtube følger man således hjemmeplejen i Valby, der betjener ældre og syge klienter.
Undergenren i sin rene form er dog mere eller mindre død, idet tv-stationernes realityprogrammer har taget over og gjort samfundstaberne til letbenet underholdning.
Arvtagerne på det mere seriøse plan er i Danmark instruktører som Janus Metz med "Armadillo"/Youtube og Christoffer Guldbrandsen med bl.a. "Fogh Bag Facaden", idet begge instruktører dog iscenesætter med langt flere virkemidler og for Mets' vedkommende er blevet kritiseret for at rekonstruere forløb og demed manipulere med virkelighedens tid og rum.
De centrale teser i den observerende dokumentar kan beskrives således:
»Dokumentaren i sin reneste form
»”Cinema Verité” – Den sande film
"Direct Cinema" - den 100% observerende form
»Ingen dikkedarer – kun kamera og lydudstyr – ingen speak, tekst, effekter eller musik
»Selve handlingen bliver til i redigeringen
»At filme noget er også et produkt af et aktivt valg fra instruktørens side
Page updated
Report abuse