3.1: TV-Fakta genrer

TV-Faktaprogrammer er i denne gennemgang den overordnede betegnelse for programmer som i modsætning til nyhedsudsendelsens kortere indslag er selvstændige udsendelser af længere varighed. Formatets længde varierer typisk mellem en halv til halvanden time. Faktaprogrammer opdeles i to hovedgenrer, det vidensformidlende og den holdningsbearbejdende faktaprogram.

Det vidensformidlende faktaprogram

Det vidensformidlende faktaprogram er udsendelser med et ikke kontroversielt indhold, som gør seeren klogere på alt lige fra den anden verdenskrig til, hvordan man anlægger sin have og laver sund mad. Man opererer med to undergenrer, det illustrerende og det demonstrerende faktaprogram. Programmerne bygger på seernes positive forhåndsinteresse for at få ny viden eller uddybende information om større emner eller tilegne sig praktiske færdigheder i sin dagligdag.

Når vi skal lære noget nyt, har vi ofte en indbygget modstand på at gide at sætte os ind i stoffet. Vi er med andre ord intellektuelt dovne. For at bryde denne barriere fortæller man programmerne på en måde, der enten tilbyder seerne identifikation (som vi kender fra fiktionskontrakten) eller bygger på den fascination, som vi møder det ukendte med.

Det holdningsbearbejdende faktaprogram

Det holdningsbearbejdende faktaprogram adskiller sig fra det vidensformidlende ved, at der i disse programmer er værdier på spil. Det vil sige, at programmerne udfordrer seernes holdninger til de emner, som de tager op, idet man skaber debat om emner og i yderste konsekvens ænder seerens holdning til emnet. Værdierne opstilles, udfordres og behandles i de tre undergenrer, Det afslørende, det afdækkende eller det afprøvende faktaprogram. Programmerne bygger på, at seerne har ikke har en positiv forhåndsinteresse for programmerne, og skal således overvinde en indre modstand.

At overbevise seeren om, at verden ikke er, som man forventer, kræver, at programmerne baserer sig på en retorisk konstruktion, der skal overbevise seeren om dette, og til sidst ændre vedkommendes virkelighedsopfattelse. Således er programmerne centreret omkring en sag, der fra begyndelsen gøres klar for seeren, idet resten af udsendelsen bygger et forløb op, der har til hensigt at argumentere og overbevise seeren til at ændre sin holdning til sagen. Dette gøres gennem etableringen af et faktaplot, som er en iscenesættelse af et fortællende forløb, hvorunder argumentationen præsenteres og sagen udvikler sig. Ydermere iscenesættes fortælleren - enten synligt eller usynligt - i en rolle der passer til undergenrens fortælleform.

I nedenstående oversigt er TV-Faktagenrerne opstillet skematisk, idet fortællerens rolle er defineret. De kommende afsnit vil eksemplificere nedenstående.