Inden for dette fags kontekst er der en til stadighed igangværende diskussion omkring definitionen af nye medier. Er det en video af familen, som går rundt om juletræet, en sød lille kattekilling eller livereportage fra en begivenhed af væsentlig og/eller aktuel karakter? Uden at kaste mig yderligere ind i diskussionen har jeg i sammenhæng med disse sider valgt at lægge vægt på, at materialet med de levende billeder bør være kurateret ud over facebooks algoritmer samt den enkelte youtubebrugers individuelle valg. Der bør således være tale om materiale, som ud over at have karakter af et mere eller mindre færdigt værk, bør være produceret, udvalgt og publiceret af en institution eller gruppe af personer, som har et overordnet kommunikativt formål med deres handling.
Det kan enten være allerede eksisterende mediehuse, som mere eller mindre nødtvunget har måttet udbygge deres traditionelle platforme, medieinstitutioner, som specifikt er vokset ud af de nye medier og offentlige institutioner, gruppper - herunder youtubere - eller virksomheder, som dyrker de nye medier som en væsentlig del af deres kommunikative platform.
Materialet, der danner baggrund for de følgende sider er i høj grad baseret på den forskningsrapporten "WEB-TV I VÆKST", som er publiceret af Center for Journalistik ved SDU, oktober 2017.
Mens genrekategoriseringerne i forbindelse med gennemgangen af de traditionelle fakta- og dokumentargenrer i høj grad er baseret på filmiske og lydlige virkemidler samt afsenderens strukturelle/dramaturgiske overvejelser, er materialet i web-formaterne i højere grad baseret på den specifikke platform og det publikum, der betjener sig af denne.
Det kan være en bitter pille at sluge at erkende, at det institutionelle perspektiv langt hen ad vejen overstråler den æstetiske dimension, hvilket også kan forklare en umiddelbar ulyst eller direkte ubehag for mange mere klassisk uddannede ved at beskæftige sig med materialet.