De mest kendte former for afslørende faktaprogrammer, er de magasinprogrammer, som bl.a. bliver sendt på DR og TV2. At programmerne er magasinprogrammer, betyder at de fortælles i samme format hver gang, idet værten og fortællerplottet er det samme fra gang til gang. På TV2 har et program som "Operation X", således været et tilbagevendende format igennem mere end 10 år.
Fortællerplottet går ud på, at der er folk, som af en eller anden årsag beskæftiger sig med aktiviteter af ulovlig eller moralsk angribelig karakter. Gennem interview med ofre for denne aktivitet samt en jagt på skurkene, hvor man anvender såkaldte muldvarpe og skjult kamera, fremskaffer man beviser mod gerningsmændene og programmer ender i en konfrontation, hvor skurkene skal stå til ansvar for de beviser, som man har fremskaffet. Værtens rolle er detektivens og anklagerens og iscenesættes som den energiske undersøger, der følger sagen til dørs.
En anden form for faktaprogrammer er de såkaldte features, som er enkeltstående programmer, hvor man behandler større sager på baggrund af omfattende research og en lang produktionsperiode, som kan vare op til flere måneder. I udsendelsen "Et Tårn af Løfter" beskæftiger man sig med det ansvar, som en stor svensk industrikoncern har for miljøforurening og arbejdsulykker i Bangladesh.
Formatet minder mere om den klassiske dokumentar, idet værten ofte er erstattet med "Voice og God"/"Voice of Authority" mens billedsiden baserer sig på syncs og sound bites med interviews med eksperter og personer, der har været involveret i begivenhederne
»Undersøgende journalistik
»Produkt af journalistens egne grundige undersøgelser
»Væsentlig viden til borgerne
»Modsiger veletablerede forestillinger og socialt givne ”sandheder”
»Noget som nogen - personer, grupper, institutioner - aktivt ønsker at skjule
»Bærende værdi: samfundsordenen er truet, hvis ikke en kontroversiel sandhed kommer til offentlighedens kundskab
»Der skal rettes en anklage, der retfærdiggøres v.h.a. Juridiske regler og/eller sociale normer»Bare det dog ikke var sandt
»Seerreaktion: det er for galt, noget må gøres - indignation
»Der skal overvindes meget modstand, fordi seerne ikke ønsker at journalisten har ret
»Genren er båret af public service stationer, der skal sætte dagsordenen for den offentlige debat og ændre kritisable forhold
»Dramaturgiske og udtryksmæssige muligheder afhængig af tiden for misgerning i forhold til tiden for produktion»Fortid: Lukket kapitel genåbnes - ”now it can be told”. Overlevende eller ofre optræder i sync.
»Før nutid: fortidens misgerninger, men vi har stadig en ansvarlig, som vi kommer efter. Genfortællende eller kommenterende sync.
»Nutid: Afsløring af umoralsk, uetisk eller ulovlig social praksis - skjult kamera, telefon afprøvning - visual proof.
»Fremtid: Hypotetisk - ekspert sync’er - rekonstruktioner, dramatiserede plotkonstruktioner»Den autoritative fortæller er ofte journalisten selv - fortælleren er både anklager og detektiv
»Fortællestilen er didaktisk - causalitet
»Fortæller springer meget i tid og rum, da vedkommende må præsentere beviserne og vidneudsagnene i den rigtige rækkefølge.
»Den dramatiske spændingskurve skal være stigende og programmet afsluttes med et klimaks