Vinkel
En nyhedshistorie har kun en vinkel og som afsender tjekker man sin vinkel ved at sige:
Jeg vil fortælle at....
Denne korte sætning er en prøve på, om nyheden har et klart og utvetydigt budskab, som man evt. kan strukturere sine underbudskaber under.
Vinklen eller den bærende idé er i modsætning fiktionens universelle sandhed- en begrænset og konkret sandhed, som man dele tiden må tjekke om den holder - altså om man gennem sin historie og struktureringen af denne holder sig til den begrænsede og konkrete sandhed. Det vil således være umuligt for seeren at følge med i og identificere sig med historiens indhold, hvis der fortælles i flere forskellige retninger og med for meget kompleksitet og for mange nuancer.
Et eksempel er en reportage, som den arabiske tv-kanal Al-Jazeera lavede om Danmark i kølvandet på muhammedkrisen og Danmarks involvering i begivenhederne. Målet med reportagen, som var en feature på næsten 50 minutter, var at fortælle, at det pæne billede af Danmark som mønsterland krakkelerede.
I begyndelsen af reportagen var det derfor vigtigt at gøre denne vinkel helt klar for sine seere og den omtales som tv-nyhedens bærende idé, som:
»skal være en påstand som historien skal underbygge, sandsynliggøre eller bevise (fiktion)
»skal have nyhedsværdi, skal være sand (fakta)
»skal dokumenteres med oplysninger, billeder udtalelser fra virkelighedens verden
»skal baseres på fakta - begrænset og konkret sandhed
»skal have en skarp vinkel = kun en historie
»skal afsløres i begyndelsen - publikum kender slutningen - interesse for vejen derhen
Fokus
Historiens fokus handler om, hvem man ønsker at fortælle historien igennem. Man skal således finde nogle relevante medvirkende og fortælle historien gennem deres synsvinkel.
I forbindelse med etableringen af historiens fokus, er det her man anvender de for journalistik og faktaproduktion livsnødvendige hv-ord, idet man ved brug af disse f.eks. formulerer følgende spørgsmål til historien:
hvem er involveret i historien og konsekvenserne af denne
hvad betyder problemstillingerne for de medvirkende
hvordan forholder de medvirkende sig til problemstillingerne
hvor foregår det henne
hvornår foregår det
Kombinationerne af hv-spørgsmål er næsten uendelig og ovenstående er blot eksempler. I den tidligere omtalte Al-Jazeera feature er fokus lagt på udvalgte indvandrere og deres opfattelse af livet i Danmark, og hvordan det har ændret sig
Historiens fokus defineres således:
» hvem man ønsker at fortælle i gennem – altså finde den rigtige hovedperson og dennes synsvinkel
»Fokus formuleres i første speak, idet hv-spørgsmål besvares: hvem, hvad, hvor, hvordan, hvornår