Nyhedskriterierne oplister en række specifikke krav, som en nyhed bør honorere mindst et af for at kunne blive betragtet som en nyhed. kriterierne er ikke prioriteret efter deres nummerering og som oftest er der mere end et kriterie på spil i en nyhed eller faktahistorie. Man bruger kriterierne til at validere, om det overhovedet er relevant, at fortælle den historie, som man står med, videre. samtidig kan man, når man laver faktaudsendelser tjekke, om historiens indhold kan holde seerens opmærksomhed fanget i en hel udsendelse.
Kriterierne er:
1) Væsentlighed: Et nyhedsindslag eller en faktaudsendelse bør enten have stor betydning for mange mennesker/seere eller være af livsvigtig betydning for et begrænset antal mennesker/seere.
Store politiske beslutninger om økonomiske forhold, udannelse, retsvæsen og lignende er noget som er af direkte betydning for en meget stor mængde danskere, og lever derfor op til dette kriterie.
En historie om fremskridt i behandlingen af en sjælden, men dødelig sygdom kommer måske ikke så mange danskere ved, men er alligevel væsentlig, da den er af livsvigtig betydning for de mennesker, der er ramt af sygdommen eller deres pårørende.
Samtidig kan man paradokssalt også påstå, at historier om mennesker, der bliver dræbt ved ulykker eller terror er af livsvigtig betydning for dem der bliver dræbt, men også for os andre, idet den fortæller om en risiko, der er nærværende for alle.
2) Aktualitet: En nyhed er kun en nyhed, hvis det den beskæftiger sig med netop er sket - altså er sidste nyt. Vi taler her om, at det skal være "breaking" news, hvilket omhandler større ulykker, katastrofer, terroraktioner og lignende
En anden definition er, at historien beskæftiger sig med noget tidstypisk - altså noget, som man taler meget om. Et eksempel herpå kan f.eks. være debatten om flygtninge og integration, som kommer op med jævne mellemrum.
Vejret optager jo os alle eller i hvert fald mange og er pr. definition også aktuelt.
Endelig kan det være en solohistorie, som betyder, at en journalist kommer i kontakt med en vigtig kilde og fortæller en historie, som lige pludselig vokser og kommer til at optage mange, idet den bliver videregivet og udviklet gennem andre medier
3) Identifikation: Som seer er det vigtigt, at vi ikke kun ser nyhederne i et større perspektiv, men at vi samtidig kan identificere med den menneskelige del af historien. Man bruger begrebet "human interest" til at fortælle historierne, således at vi som seere bliver i stand til at føle noget af det, som indslagenes eller faktaudsendelsernes medvirkende føler.
En kur mod en sjælden sygdom er måske ikke det mest interessante at høre om, hvis det er en person iklædt en hvid kittel, der fortæller om opdagelsen, men hvis man samtidig ser en familie med et lille barn fortælle om deres fornyede håb gennem deres glædestårer, bliver man som seer langt mere involveret, da man lige pludselig kan se sig selv i historien.
4) Konflikt: På sammen måde som i fiktionsfortællingerne ligger der en stor fascination i at man i fortællingen introducerer flere forskellige interesser, der er i konflikt med hinanden. Et lovforslag fremsat af regeringen vil sjældent blive godt modtaget af oppositionen, og det vil altid være muligt at finde en person, der er imod.
Men også i hverdagshistorier finder man denne konflikt. En sag om en skilmisse kan sagtens blive til et faktaprogram, hvor man ser den konflikt, der eksisterer mellem de to forældre, der hver især kæmper for retten til at være mest muligt sammen med sit barn. Eller vi kan ofte se historien om en fabrik, der skal tjene penge og opretholde arbejdspladser, som kæmper mod de lokale miljøaktivister, der vil mindske virksomhedens forurening.
5) Sensation: Hvis et postbud bliver bidt af en hund er det ikke nogen særlig speciel historie, men hvis det modsatte skulle ske og hunden bliver bidt af postbudet ville det være interessant. Det uventede er derfor et kriterium, som kommer i spil, når seerens forforståelse af en situation bliver udfordret.
6) Reelle begivenheder: En nyhedshistorie må under ingen omstændigheder været arrangeret. Ligesom et af de centrale dogmer fra dokumentarfilmen fordrer en historie fra virkeligheden, at den skal handle om virkelige mennesker og begivenheder.
7) Arrangerede begivenheder: Der findes dog enkelte undtagelser fra ovenstående, hvor det er muligt at se bort fra det arrangerede element. kongelige bryllupper og større sportsbegivenheder sorterer i denne kategori.