Vi slutter af med at illustrere spilteorien anvendt i lokalpolitikken, hvor vi tager udgangspunkt i den mere politiske/samfundsmæssige side og derfra opstiller den spilteoretiske model, som kan bruges til at tage beslutninger ud fra.Der bliver afviklet kommunalvalg i Danmark hver fjerde år, og der er næsten garanti for, at der i forlængelse af kommunalvalgene bliver bagt rævekager og brudt aftaler i det kommunale Danmark. I forlængelse af kommunalvalgene skal de valgte kandidater konstituere byrådet. Det vil sige, at de skal vælge en borgmester og fordele udvalgsposter mellem partierne. Forud for de officielle konstitueringsforhandlinger har de fleste partier lavet forhåndsaftaler om, hvordan posterne skal fordeles. Der er imidlertid ikke altid, at disse aftaler bliver overholdt.
I Norddjurs Kommune havde Venstre og Socialdemokraterne i 2005 lavet en forhåndsaftale, hvor de havde fordelt borgmesterposten og de andre udvalgsposter. Denne aftale blev imidlertid glemt i løbet af valgnatten, og efterlod Venstre som den store taber. Venstres spidskandidat Jens Peter Jellesen har i den forbindelse udtalt:
”Vi havde en foreløbig aftale med Socialdemokratiet om, at jeg skulle være borgmester. Vi aftalte endvidere, at ingen af os ville forhandle med andre før vi igen havde talt sammen. Det løfte brød Socialdemokratiet. I dag piner det mig, at jeg var så naiv”
Socialdemokratiets løftebrud kom bag på Jens Peter Jellesen, men det burde det måske ikke have gjort. Hvis han havde lavet en spilteoretisk analyse af situationen, så ville han have set, at der var en stor risiko for, at Socialdemokratiet ville bryde deres forhåndsaftale. For at underbygge denne påstand vil vi lave en spilteoretisk analyse af situationen omkring konstitueringen af byrådet i Norddjurs kommune i forbindelse med kommunalvalget i 2005.
Hovedaktørerne ved konstitueringen var Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk, Socialdemokratiet og Borgerlisten. Borgerlisten og Det Konservative Folkeparti fik ved valget et flertal sammen med Venstre, men de to partier krævede borgmesterposten og viceborgmesterposten, hvis de skulle lave en borgerlig konstituering sammen med Venstre. Dette ville venstre ikke gå med til, og de henvendte sig i stedet til Socialdemokratiet. De to partier forhandlede sig frem til en forhåndsaftale, der gav Venstre borgmesterposten og Socialdemokratiet flere vigtige udvalgsposter. Socialdemokratiet valgte imidlertid at bryde aftalen, og ser vi nærmere på de to partiers udbytte ved at holde og bryde aftalen, så burde det ikke have overrasket Jens Peter Jellesen.
I tilfælde af at begge partier valgte at holde aftalen, så ville Venstre få borgmesterposten, mens Socialdemokratiet ville få flere vigtige udvalgsposter. Hvis vi skal fastsætte værdien af at få borgmesterposten på en skala fra -10 til 10, så kan det vurderes til at have en værdi på 8. Flere vigtige udvalgsposter kan vurderes at have en værdi for Socialdemokratiet på 4.
En anden mulighed var at Socialdemokratiet valgte at holde aftalen, men at Venstre valgte at bryde den for at lave en konstitueringsaftale med Det Konservative Folkeparti og Borgerlisten. I så fald ville Venstre få nogle vigtige udvalgsposter, men dog ikke borgmesterposten eller viceborgmesterposten. Dette kan vurderes til at have en værdi for Venstre på 3. Socialdemokratiet ville da ikke kunne forvente at få nogle poster, hvilket kan vurderes at have en værdi på -10.
I tilfælde af at de begge bryder aftalen, så må det forventes at Borgerlisten og Det Konservative Folkeparti ville presse partierne til at støtte en konservativ borgmester mod en dårlig betaling. Formentligt ville de foretrække at lave aftalen med Venstre, hvilket vil have en værdi på 2 for venstre. Det er muligt men usandsynligt, at de ville lave en aftale med socialdemokratiet, hvorfor det vurderes at have en værdi på -5 for Socialdemokratiet.
Det var også en mulighed at Venstre valgte at holde aftalen, men at Socialdemokratiet valgte at bryde aftalen for at lave en konstitueringsaftale med Det Konservative Folkeparti og Borgerlisten. I så fald ville socialdemokratiet have en mulighed for både at få flere eller færre vigtige poster. Det ville samtidig være med til at sikre, at Socialdemokratiet landspolitisk ville få flere borgmesterposter end Venstre. Dette var på daværende tidspunkt en vigtigt landspolitisk målsætning, da Helle Thorning-Schmidt udtalelse ”Jeg kan slå Anders Fogh” skulle underbygges. Samlet set må det vurderes at ville have en værdi på 5 for Socialdemokratiet, mens det ville have en værdi på -10 for Venstre, hvis Socialdemokratiet brød aftalen mens Venstre holdt den.
1. Hvorfor har socialdemokratiet størst udbytte ud af at bryde aftalen?
2. Er de foreslåede udbytte-værdier passende? Hvorfor/hvorfor ikke?
Ofte bygger de matematiske modeller der anvendes i spilteorien på en kvantificering af noget kvalitativt – nemlig de to spillers udbytte af de enkelte valg og deres vurdering af sandsynligheden for at tage de konkrete valg. Ud fra denne kvantificering kan modellen drage en matematisk konklusion, som man kan anvende i den virkelige problemstilling – eller bruge til at revidere modellen, for at komme med en bedre konklusion. Det er derfor vigtigt, at der ligger gode – og rationelle – argumenter bad valget af parametre/udbyttet.
Den matematiske model kan således anvendes og kun give valide svar, hvis den tager udgangspunkt i velovervejet input. Og det er her de samfundsfaglige overvejelser har stor vægt. Vi har i denne artikel set disse problemstillinger i forbindelse med trafikkontrol, valg og miljødebatten – men der er uanede anvendelsesmuligheder.
Litteratur
Baktoft, Allan, Spilteori, http://www.mindmate.dk/uv/Spilteori.pdf, 2008
Christiansen, Edmund, Elementer af matematisk spilteori, IMD, SDU, 2006
Elklit, Jørgen (RED), & Roger Buch, Nye Kommunalvalg ?- Kontinuitet og forandring ved valget i 2005, Odense: Syddansk Universitetsforlag (2007).
Gregersen, Rune V: Miljø.nu, Systime, 2009
Pihl-Andersen, Axel & Henrik Vinther Olesen, ”KV05: Norddjurs: V Kuppet af borgerliste”, Morgenavisen Jyllands Posten, 17.11.2005.
Poundstone, W., Prisoner’s dilemma, Anchor Books, 1993 Simonsen, Henrik F,, Spilteori”, upubliceret artikel fra AU, 2004