Jesus helbreder på en sabbat

FORTÆL HISTORIEN

                          FORTÆLLINGEN FOR DE ÆLDSTE,  10-14 ÅR   



1. Start med at spille volleyball/bold over en snor. Først almindelig volleyball – et sæt til 11 eller 21, som vi har lyst til. Næste sæt skal spilles med én hånd og den anden på ryggen Kan gennemføres med blot 2 spillere.

Alle får et stk slik som præmie til sidst.

MATERIALER : En bold +  et primitivt ’net’ alt efter de forhåndenværende søms princip: fx bare et stykke fx rødt garn – nettet - bundet til 2 stolerygge (eller et sugekopsophæng på væggen) på hver sin side af en gang/ et rum.

 

2. Snak-sammen

Har I nogensinde tænkt over, hvor vigtig ens hænder er? Tænk lige nu på, hvilke ting man IKKE kan, hvis man kun har én hånd. Nogle er jo født uden den ene hånd, andre har været ude for en ulykke, hvor de har mistet den. Prøv lige et øjeblik og sæt dig ind i den situation, at det var dig selv. ( håndbold / volleyball- spille et instrument – (gaming?) – det meste arbejde: vaske op/grave/tømre/ mure/køre motorcykel)

 Så bliver du jo klogere i dag - på, hvordan handikappede har det. Hvis det så også kan få dig til at hjælpe nogen, der er handikappede, så er du også  blevet et bedre menneske.

 

2a. Gå ud og VASK hånden – med den samme hånd, som jeg nu gør lidt våd med en våd skuresvamp  og drysser lidt farve på. (karry). Den anden hånd holder I på ryggen. Kom og vis mig resultatet.

For at få hånden helt hvid og lugtfri til sidst kan man gi dem en klud med sprit og derefter stryge hånden med en deodorant.

 

2. Snak Bare læse en BOG kan blive lidt besværligt. GI HÅND til nogen også! Og så vil folk glo på én. Bare det at folk glor, så snart man er lidt anderledes, er ubehageligt!

 

En anden ting vi skal ha’ fat på i dag er DE 10 BUD.

Kan I huske nogle af dem fra sidste sæson? ( Vi får de vigtigste nævnt – giver evt. en vingummibamse til hver der kommer først med at huske buddet – og evt nummeret).

Hvor stammer de fra (Moses – historien kan evt. gentages kort).

Kan I huske, vi snakkede om, hvorfor Gud sådan gav os love og regler i de 10 bud?

For at hjælpe os til at være gode venner med de andre mennesker (DU MÅ IKKE STJÆLE) OG DU MÅ IKKE SLÅ IHJEL) .Det kan man ikke engang selv klare at leve med, hvis man har gjort (fortæl om Thomas’ krigstraumer som soldat, der har ødelagt hans liv totalt her 20 år efter)  -  DU SKAL HOLDE HVILEDDAGEN HELLLIG har Gud givet os, fordi det er dårligt for os at arbejde hver dag. Er I ikke glad for at der er fridage? Dem har Gud fundet på!  (se buddene nederst)

 

I har jo jeres MOBILER med i dag. Skriv nu på jeres mobil en sms med én hånd – og hvem bli’r først færdig? (jeg bruger stopur) Hvis de ikke har en mobil med, må det gå efter tur på ens egen mobil, og teksten kan da  - deles over i bidder:

(Luk 6. 1-11) Så skete det på en hviledag, at Jesus kom forbi nogle kornmarker, og hans disciple gik og plukkede aks … og spiste.  Men nogle af farisæerne sagde: »Hvorfor gør I noget, som ikke er tilladt på en hviledag?...

 

Men hov!  Hvorfor i alverden gør Jesus så det I, som skrev på mobilen ”Hvorfor gør han noget som ikke er tilladt på en hviledag? ”– Ja det er mærkeligt, men hør nu, hvordan det fortsætter

 

På en anden hviledag skete det, at Jesus gik ind i synagogen/kirken og underviste. Dér var der en mand med en lammet højre hånd.  Og dem, der svarer til vores præster og biskopper (: skriftkloge og farisæerne) holdt øje med, om Jesus ville helbrede på hviledagen, så de kunne få noget at anklage ham for.  // Men han kendte deres tanker og sagde til manden med den lamme hånd: »Rejs dig og stil dig ind i midten!« Da rejste han sig og trådte frem, og Jesus sagde til dem: »Jeg spørger jer: Er det tilladt at gøre noget godt eller at gøre noget ondt på en hviledag (:sabbat), at frelse liv eller at ødelægge det?«  Han så rundt på dem alle og sagde så til manden: »Ræk din hånd frem!« Det gjorde han, og hans hånd blev rask igen.  Men de blev rasende og begyndte at tale med hinanden om, hvad de skulle gøre ved Jesus.« 

 

I er så vant til at se thrillers/krimier – I kan nok forstå, hvad det er, der begynder at ske dér i den sidste sætning: ”de begyndte at tale med hinanden om, hvad de skulle gøre ved Jesus” – Og den oven over: ”de ville ha noget, de kunne anklage ham for”

hvad ville de gøre ved ham? Hvorfor? Hvordan endte det?

 

Men hvad mener Jesus med den forklaring, han gi’r?  

”Jeg spørger jer: Er det tilladt at gøre noget godt eller at gøre noget ondt på en hviledag/sabbat, at frelse liv eller at ødelægge det?” og han tilføjede: ” Menneskesønnen er herre over hviledagen.”

Hvad mener han? I forhold til det 3 bud: du skal holde hviledagen hellig?  

Gud gav buddene, fordi de skulle hjælpe mennesker – men der er situationer, hvor de ikke hjælper, men skader mennesker, og så skal man da ikke rette sig efter buddet.  Gud vil bare altid have det sådan, at vi bliver glade.

 

HVIS TID:

Husk på, at vi har ikke en død Gud, der sidder der uden at kunne røre sig eller ændre noget af det, han har sagt,  når nye situationer opstår.

 Gud er en levende Gud, der følger med nye tider, og os, der lever i etmoderne samfund.

 

Jamen hvordan ved vi, at Gud er en levende Gud. AT han ikke bare er noget, vi bilder os ind – ligesom gudestatuer, som folk i nogle steder i verden tilbeder? Vores tema er jo, hvordan vi kan bruge Gl. testamente, fordi mange steder er det bare røverhistorier om folk der er brutale og onde ved hinanden.

Gud lagde en plan for at vise os, at han er der, at den er go’ nok, at vi ikke skal tro på alt, hvad tingene ser ud til at være. Fx det allerværste: at vi skal fra alt, hvad vi har og elsker. Det tingene ser ud til at være= at vi selv og dem, vi elsker rådner op i graven. Men det som Gud vil fortælle os – og sendte Jesus herned for at fortælle os, det er, at vi skal leve – selvom vi dør.

For der er en Gud, og vores Gud kunne jo godt være en ond én, men Jesus viser os, at nej, Gud, der skabte alt det, vi kender til, er en god Gud, der elsker os, højere end vi overhovedet er i stand til at elske. Derfor vil han os kun det gode! Kun det gode!

De 10 bud er nu fornyet  - så det også passer til os i en moderne verden.

Jesus udtrykker det sådan her ” DETTE ER MIT BUD, AT I SKAL ELSKE HINANDEN, LIGESOM JEG HAR ELSKET JER"

”STØRRE KÆRLIGHED HAR INGEN END DEN AT SÆTTE SIT LIV TIL FOR SINE VENNER.”  Det var det, Jesus gjorde – det Gud gjorde for at vi kunne fatte, hvor meget han elsker os. Han satte livet ind på det!

+ han viste os også noget andet i påsken. Det er ikke kun hans død, som viser os, at han elsker os. I påsken gav han også en anden ting, som han viste os.

 Hvorfor ville Gud vise os det, tror I? Opstandelsen til evigt liv.

 

Hvorfor ikke bare leve sit liv uden at tro på Gud? – Hvad forskel gør det?

Uden tro bliver man aldrig så lykkelig som med troen på Gud, for uden tro er livet én lang række af ting, man mister – med gode tider ind imellem selvfølgelig -  men døden ender altid med at tage alle dem man elsker fra en for evigt. (far, mor, bedsteforældre, venner der dør af kræft / trafikuheld). Og for at gøre det totalt ulykkeligt, så dør de selv en dag fra ALTING. På den dag mister de alt og alle på en gang.


DE TI BUD

1. DU MÅ IKKE HAVE ANDRE GUDER END MIG

2. DU MÅ IKKE MISBRUGE HERREN DIN GUDS NAVN

3. DU SKAL HOLDE HVILEDAGEN HELLIG

4. DU SKAL ÆRE DIN FAR OG DIN MOR

5. DU MÅ IKKE SLÅ IHJEL

6. DU MÅ IKKE BRYDE ÆGTESKABET

7. DU MÅ IKKE STJÆLE

8. DU MÅ IKKE SIGE FALSK VIDNESBYRD IMOD DIN NÆSTE

9. DU MÅ IKKE BEGÆRE HVAD DIN NÆSTE HAR I SIT HUS

10. DU MÅ IKKE BEGÆRE DIN NÆSTES HUSTRU, BØRN ELLER EJENDOM