Fortællingen om Syndefaldet          Se Aktiviteten 

Syndefaldet for de ældste 


Fortæl dem om Brave New World samfundet:  mennesker får kemi tilført allerede i fosterestadiet.  Når de er født, får de indlæring ind i øret, mens de sover, til at gøre som de skal. som voksne gør de aldrig noget forkert. De gør ikke noget ondt. De KAN slet ikke gøre andet end det, de skal. De har ikke noget valg. De er konstant lykkelig - for de har aldrig prøvet at blive kede af det.

 

Men de har ingen valg. De har ingen mulighed for at lave andet end det, de er programmeret til. De er jo simpelthen robotter.


Syndefaldet er historien om, hvordan mennesket blev menneske og ikke bare en robot, der gør det, den er programmeret til lige som dyrene og fuglene er det. Om foråret parrer de sig, så passer de ungerne og altid er de på jagt efter mad. De KAN ikke andet.

 

Mennesket KAN vælge. For Gud ville skabe nogen, han kunne snakke med.  Derfor skabte han os ’ i sit billede’, så vi er frie ligesom ham.  Fri til at vælge. 

Det  var en dyr pris: det kostede Adam og Eva livet: ”du skal visselig dø”, men de kan alligevel ikke stå for fristelsen. Det, vi ikke må, frister os meget mere end det, vi godt må. Det synes vi er kedeligt, mens det, vi ikke må, er spændende.  


Da de havde gjort det, spist af æblet, de ikke måtte spise, kunne de heller ikke se, at der skete noget. De døde jo ikke på stedet. Men døde, det gjorde de - mange år efter, da de var gamle. Det VAR altså sandt nok. Bare ikke på den måde, de troede.

Sådan er det også nu. Vi kan ikke SE Gud. Vi kan ikke SE, at vi får evigt liv. Vi kan kun SE, at mennesker dør og bliver begravet.  Derfor tror mange ikke på, at det ER sandt. For tingene sker ikke LIGE, som vi regner med. De sker på Guds måde. Ikke på vores. 

 

Gud advarede Adam og Eva med det værst tænkelige: døden. Og med døden fulgte alt det onde: krig og mord og menneskeliv, der ødelægges – psykisk død pga. mobning fx  : i skolegården, i voksenlivet, i den store verden. Så meget ulykke kom der ud af, at Gud gjorde os til mennesker i sit billede, ja det kostede også hans egen søn livet.

 

Men vi fik VALGET. Det er det, Gud vil fortælle i denne historie. Det er det, der gør os til mennesker. Og både vi og Gud betaler en høj pris for det.

 

Adam og Evas oplevelse med slangen og æblet er ikke sket i virkeligheden. Nej det er er meget vigtigere end en enkelt oplevelse for lang, lang tid sliden. Den historie er til evig tid, for der fortæller Gud os hvordan vi er endt om vi er: med død og ondskab, sorg og ulykke. Det er fordi vi ikke kan lade være med at gøre det, som Gud har fortalt os, vi IKKE skal gøre. Fordi vi ikke retter os efter Guds bud, som fx du må ikke slå ihjel så er der krig i verden, og mennesker, der slår hinanden ihjel. Putin bliver fristet af at få magt over endnu mere land, end han allerede har i Rusland, og så laver han krig mod Ukraine, hvor der er tusindvis af dræbte og ulykkelige mennesker.