Det kimer nu til julefest. Hyrdespil

           Se "Julespil" (klik) for  generel info om julespillene

Spillet kan kortes ned ved  fx at udelade AKT I / forkorte AKT III eller lignende 

AKT I

LYD: stille kirkeklokke

PROJEKTØR på scenen

Travle hverdagsmennesker kommer gående 2 og 2 op gennem kirken og går op på scenen, og siger på tur deres replikker

 

1. PAR      Nej, jul har har jeg slet ikke tid til. Det er vores travleste tid, og mit arbejde betyder ALT  for mig!

              Går ned fra scenen, op i koret

2. PAR     - Det bedste ved julen er nu julefrokosterne. Jeg skal til 5 i år!

 

               - Fedt! Også mig! 4 skal jeg til.

                     Tlf. ringer. Han tager mobilen op af lommen, og siger til den anden -

                     Nå, jeg har travlt. Jeg skal til møde. Vi ses! - Ja her er jeg. Nej du, det må du selv gøre.

 Mor og 2 børn kommer ind - (man kan slå dem sammen til et barn)

1. BARN Mor, mor, hvad får jeg i julegave? Mor, mor sig det! Jeg tænker hele tiden på, hvor

                        mange jeg får i år.

MOR     Åh ja, så er der også alle julegaverne. Bare jeg når det! Bare jeg når det!

2. BARN Jamen, hvad er jul egentlig, hva' mor?

MOR Hold nu op! Det er en lang historie. Det har jeg altså ikke tid til lige nu. Kom nu!         Mor går ned fra scenen op i koret

2. BARN Nej! Jeg vil først vide, hvad jul overhovedet er for noget. Hvorfor gi'r vi gaver? Jeg 

                        bliver altså her, indtil jeg får det at vide. Det er jo da en kirke - det er da noget med jul,

                         er det ikke?  

1. BARN Jeg bli’r her også!!

                   Begge børn sætter sig i forventningsfulde på 1. bænk

 Kirkeklokker standser senest her

FÆLLESSANG projiiceret op på en hvid væg

                    O KOMMER MED TIL DAVIDS BY

                      HVOR ENGLE SJUNGER UNDER SKY

                      O, GANGER MED PÅ MARKEN UD,

                         HVOR HYRDER HØRER NYT FRA GUD   


AKT II

Hyrderne er under fællesverset gået op gennem kirken med hver en kævle til bålet, som de laver med kævlerne. De sætter sig om bålet untagen BEDSTEFAR - med stok og kappe - og barnebarnet, som står ved scenens kant og kigger ud i kirken, som om det var verdensrummet.

BEDSTEFAR Han vil komme, mit barn. Han vil komme!

BARNEBAR Hvornår vil han komme, bedstefar?

BEDSTEFAR Snart! Snart!

HYRDE Snart! Det har du sagt  årevis. 

BARNEBARN Har han guldkrone på?

BEDSTEFAR Ja  da!

BARNEBARN Og et sværd af sølv?

BEDSTEFAR Selvfølgelig

BARNEBARN Og en guldkappe?

BEDSTEFAR Jo jo!

BARNEBARN så vil jeg øve mig på min fløjte, så jeg kan spille fint for ham, når han kommer. Han sætter sig ned og spiller Det kimer nu. Vælg et barn, der kan spille til denne rolle. Eller kan en anden spille til drengens spillemime - eller orglet.

BEDSTEFAR Ja, det er jo ikke sådan en guldkrone, man kan se med øjnene. Den er usynlig, men                                   han har kronen på godt nok.  


FÆLLESVERS Men verdens ære, magt og guld

for dig er ikkun støv og muld.

i krybben lagt, i klude svøbt

et himmelsk liv du har mig købt

Bedstefar og barnebarn sætter sig i løbet af verset hen til bålet


AKT III

ENGEL træder frem i korbuen. Alle engle tropper op bagved og rundt om.

Maria har siddet lige foran scenen og går nu op på den uden at nogen bemærker det, for projektøren er på englen.

Hyrderne viser forbavselse. Bedstefar og barnebarn tager hinandens hænder.

FÆLLESVERS/ SOLO-VERS evt. sunget af en (børne)korsanger

                      Så giv nu hyrder agt derpå

at straks til Betlehem I gå

i klude svøbt, i krybben lagt

er han som skabte verdens pragt  (fra Grundtvigs originalsalme 1817)

BEDSTEFAR Så er det nu, knægt! Nu er han kommet. Han som har skabt al verdens pragt.

BARNEBARN Nej, bedstefar. Kongen kan da ikke være svøbt i klude. Det skulle jo være en                                               guldkappe. ikke klude. Jeg gider da ikke spille for sådan et almindeligt fattigbarn.

BEDSTEFAR Nej, nej knægt. Hans kongekrone og guldkappe er jo usynlige. Men du                                     så da de flotte engle, og de kom for at vise os, at det ægte guld ligger dérinde,                                           svøbt i klude. Alt det guld vi har i verden er slet ingenting værd for Gud. Derfor sendte Gud englene til os fattige mennesker og ikke til de rige konger.

BARNEBARN OK, så lad os gå ind til Betlehem og se Kongebarnet


FÆLLESVERS

 O Jesus, verden vid og lang

til vugge var dig dog for trang,

for ringe, om med guld tilredt

og perlestukken, silkebredt. 

BEDSTEFAR med BARNEBARN i hånden, og alle hyrderne, gerne med får (lammepelse) over skulderen  går hen til krybbescenen, hvor Maria sidder med Jesusdukken i krybben, svøbt i klude.

FÆLLESVERS:

Og lad os gå med stille sind

som hyrderne til barnet ind,

med glædestårer takke Gud

for miskundhed og nådesbud! 

De giver hende lammeskindene.

HYRDE 1 Jeg har ingen fine gaver til den lille, men jeg vil gerne synge et hyldest-                                                        vers til ham i stedet. 

SOLO-VERS 

  O rigmandssøn af evighed,

hvor fattig kom du dog herned 

  for mig utro, gældbundne svend 

   at gøre konge-rig igen.                   (fra Grundtvigs originalsalme 1817. )


HYRDE 2 Jeg vil også gerne hylde det lille Guds barn 

SOLO-VERS

  Ja, vær velkommen, ædle gæst 

  fra Himlen højt du kommen est. 

  Giv selv min tak en værdig tolk, 

  du morgensol for gravens folk.  (fra Grundtvigs originalsalme 1817)


Alle hyrder synger for på fællesverset

FÆLLESVERS:

Nu kom han, patriarkers håb, 

med flammeord og himmeldåb,

og barnet tyder nu i vang,

hvad David dunkelt så og sang. 


Velan, min sjæl, så vær nu glad,

og hold din jul i Davids stad,

ja, pris din Gud i allen stund

med liflig sang af hjertens grund! 

De to børn fra AKT I træder op på scenen og tager hyrderne i hånden til næste vers

Ja, sjunge hver, som sjunge kan:

Nu tændtes lys i skyggers land,

og ret som midnatshanen gol,

blev Jakobs stjerne til en sol! BARN 

2 BARN       NU ved vi, hvorfor vi fejrer jul, ik'å Sofie?    1 BARN nikker

FÆLLESVERS

Kom, Jesus, vær vor hyttegæst,

hold selv i os din julefest,

da skal med Davidsharpens klang

dig takke højt vor nytårssang! 



ALLE BØRNENE GÅR UD, MENS ORGLET SPILLER ET LIDT LÆNGERE EFTERSPIL TIL SALMEN



Versene til Det kimer nu til julefest kan findes på fx 

https://raunsbaek.eu/sang/julesange/det-kimer-nu-til-julefest