MEN KEJSER'N VIDSTE IKKE SPOR

 Den gennemgående ledetråd er Sigurd Barrets sang AUGUSTUS HAN VAR KEJSER

AKT I   

Skolestue fx ved prædikestolen

Lærer:  Ja, i dag skal vi så  høre om Kejser Augustus. Hvem var Au­gustus så, børn?

Pause

               Hør det kan ikke passe. Peter, hvem var kejser Augustus?

Peter  (rejser sig) Det aner jeg ikke.

Lærer:  Jamen har I da aldrig hørt om den mægtige! Kejser! Augustus!?

Eleverne ryster på hovedet ‑ mumler evt. imellem hinanden: Hva er han så for en idiot/ har aldrig hørt om ham el lign.

Lærer:  Ja, hvis I ingenting kender til den mægtigste kejser verden har set, så kan

                 jeg jo slet 

               ikke regne med, at I kender noget til fattige lille barn som blev født langt

  borte i Augustuses rige, i en lille by, som ikke var større end vores Ødsted.

   Den lille by hed Bethlehem.

KOR synger Omkvædet:           "og himlens konge kom til jord

                                                    men kejser'n vidste ikke spor."

Elever:  alle fingre er i vejret.  Læreren ser overrasket til.

Elev:      Joda, det ved vi da selvfølgelig godt. Det var jo Jesus.

Lærer:  Nå, det vidste I godt! Det var da ulogisk, når I ikke kendte den mægtige

 kejser.

               Men sig mig så, hvornår blev Jesus så født?

Elev:      For 2000 år siden.

Elev:      År 0, for hele verdens tid er blevet indstillet efter hans fødsel.

Elev:      Ærlig talt, hvorfor blev tiden da ikke ind stillet efter ham den der mægtige

 kejser?

Lærer:  Ja, mon ikke det skulle være fordi, det fattige barn i virkeligheden var Guds

 søn, og Gud alligevel har haft en finger med i spillet.

Elev:      Hvor er det mærkeligt at hele verdens ur blev stillet efter Jesus, så alle

 mennesker må rette sig efter det, hvad enten de tror på Gud eller ej.

Lærer:    Ja, det er en mærkelig sandhed, at alle mennesker lever i Guds tid.

Elev:      Ja, der er jo ingen diktator, der nu mere ville have magt til ændre det nu.

 Det står simpelthen ved magt, uanset hvad der sker i verden.

Lærer:  Rigtigt! Ingen i verden kan ændre Guds tidsregning. Lad os synge et vers

  om det børn, og bagefter skal I se en videofilm med Kejser Augustus og det

    fattige barn, mens vi læser kildeskriftet skrevet af lægen Lukas. Peter og

 Anne vil I gå op og være oplæsere af Lukas‑skriftet.  

(Peter og Anne går op på prædikestolen)

FÆLLESSALME           Verden går i dit ledebånd

                                          dig dog svøbte en kvindes hånd.

                                          du som har skabt og styrer alt

                                          blev dog på skød barnlille kaldt.

                                          O Gud ske lov.    (Lovet være du Jesus Krist)

 AKT II 

Over for prædikestolsscenen

Flot guldkejsertrone i midten af korbuen, trukket lidt   op mod alteret, evt dækket til med et klæde indtil nu. Kejseren med krone og pragtklæder sidder på tronen – evt  parat under klædet også. En fornem herre står ude til venstre. 2 soldater med spyd ved fod står i hver sin  side af korbuen.

Kejseren regerer med mime: en fin herre kommer op af midter­gangen, falder på knæ for kejseren. Kejseren nikker venligt og viser herren ud til venstre, hvor rigsherren giver ham guldkæde om halsen. 

En anden fin herre kommer ind på samme måde. Kejseren stikker bare næsen i vejret, ser væk fra ham, idet han vinker ham ud til højre side, hvor han halshugges med et plastiksværd: hans hoved står skjule bag korbuen, så man kun ser sværdet der svinger og kroppen der falder.

KOR: synger stille vers 1:               Augustus han var kejser .

                                                         Hans hovedstad var Rom

                                                         Han ville tælle folket,

                                                         så skat han fik rundtom 

                                                         :/: Og Himlens konge kom til jord

                                                         ‑men kejser'n vidste ikke spor:/: (Sigurd Barrets sang)

Mens Kejseren trækker en rulle frem, ruller den ud læser den, snakker evt med rigssherren (afhængig af den tid det taget for koret at synge verset), ruller den sammen, med segl og bånd på, tager en rulle magen til frem,giver dem til rigsherren der går hen og giver en rulle til hver soldat, som så igen går ud af kirken med dem, en til våbenhus, en til dåbsværelset.

Peter (oppe fra prædikestolen): "Men det skete i de dage at der udgik en befaling fra

 Kejser Augustus at alverden skulle skrives i mandtal. Og alle gik hen for

 at lade sig indskrive hver til sin by, og fordi Josef var af Davids hus og

 slægt, drog også han op fra Galilæa,fra byen Nazaraeth, til Judæa til

 Davids by, som

                            hedder Betlehem for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin

 trolovede, som var frugtsommelig. Og det skete mens de var der, kom

 tiden, da hun skulle føde, og hun fødte sin søn, den førstefødte, og 

 svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i

 herberget."

Alt imens dette læses op kommer Maria og Josef ubemærket fra våbenhuset op gennem kirken ‑ op til prædikestolssce­nen, hvor herbergsværten afviser dem voldsomt med en afværgende/afvisende hånd: ingen plads herinde. De går da op i stalden.

Kejseren ‑ med projektøren på ‑ regerer bare videre: læser ruller, taler med rigsherren, sender ham afsted med ruller ud til højre og venstre side, taler med den fornemme herre med guldkæden, og hvad han ellers kan finde på. 

 KOR / BØRNENE SYNGER Så kom de til en stald der

                                            og stjernen lyste klar.

                                            En lille dreng hun fødte,

                                            Han vores frelser var.

                                           :/: Og Himlens konge kom til jord,

                                           ‑ men kejser'n vidste ikke spor :/:    (Sigurd Barrets sang)

AKT III

Projektør på Maria

Maria: barnet ligger nu i krybben, og hun rejser sig, rækker armene op mod Gud, ser op midt i kirkelof­tet:

              Min sjæl priser Herren, 

              og jeg fryder mig over Gud min frelser 

              for han har set med venlig øjne på mig ringe menne­ske

              Helligt er hans navn.

              Store folk har han stødt fra tronen

              og løftet småfolk op i højhed.

              For hos ham er der ikke forskel på mennesker.

              Hun sætter sig ned og tager barnet i favn og vugger det.

KOR:                   Forunderligt at sige

                            og sært at tænke på,

                            at Gud af Himmerige

                            i stalden ligge må,

                            at Himlens fryd og ære

                            det levende Guds ord

                            skal så foragtet være

                            på denne slemme jord.

Hyrderne er under dette vers stille krøbet op så de ligger på prædikestols-scenen. De mimer til den flg. oplæsning:

Anne:

I den samme egn var der hyrder, så lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord, og en Herrens engel stod for dem, og Herrens her­lighed strålede om dem og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: Frygt ikke; for se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket. For jer er i dag en frelser født i Davids by. Han er Kristus, Herren. Og dette skal være jer et tegn: I skal finde et barn svøbt og liggende i en krybbe.

Hyrde 1: Hva` i alverden var det? Så I også det jeg så?

Hyrde 2: Lad os dog gå til Betlehem og se det, som der er sket, og som englen har fortalt os.

Hyrderne går over i stalden. Hilser med hånd på Josef: Peger over mod prædikestolsscenen, hvor englen var. De stter sig ned om krybben. Imens synger koret:

KOR:                   Hvorfor sku' riddersale

                            ej for dig prydet stå?

                            Du havde at befale

                            hvad end du peged på!

                            Hvi lod du dig ej svøbe

                            i lyset som et bånd

                            og jordens konger 1øbe

                            og kysse af din hånd?

Børnene begynder nu at gå ud, mens menigheden synger alle versene i nr. 37 i Salmer og Kirkeviser. Når børnene er kommet i almindeligt tøj, går de stille ind og synger med 

FÆLLESSALME:     Augustus han var kejser. 

Hans hovedstad var Rom. 

Han ville tælle folket, 

besked han ønsked om 

:/: hvor mange undersåtter han 

bestemte over i sit land.:/:´

Fra Nazareth Maria

 og Josef tog af sted, 

 og Betlehem var byen, 

 de skulle tælles ved 

:/: men overalt var fuldt besat, 

og det var koldt, og det var nat :/:                            

   Så kom de til en stald der

                                og stjernen lyste klar.

                                En lille dreng hun fødte,

                                 Han vores frelser var.

                             :/: Og Himlens konge kom til jord,

                                ‑ men kejser'n vidste ikke spor :/: