Historien De 10 bud for de yngste

Se Aktiviteten

Fortællingen for de yngste (4-10)

I dag skal I høre en spændende historie.

Har I hørt om noget så mærkeligt, som faktisk er sket:  at en storebror har solgt sin lillebror?  Hvor mange af jer har en lillebror eller lillesøster? I kunne da ikke finde sælge ham/hende, kunne I?  Måske hvis I bare var SÅ trætte af lillebror/lillesøster, fordi han var super irriterende? Nej, vel?

Men lillebror Josef var så superirriterende, at I aldrig har kendt mage! Så irriterende, at det endte med, at hans brødre solgte ham!  Til nogle købmænd! Og de solgte ham videre, da de kom frem til Ægypten. 

Vis Dorébilledet evt. på PowerPoint Få børnene til at fortælle, hvad de kan se. 

Men det endte nu meget godt. Ja altså først efter mange skrækkelige år. Men da Josef blev voksen, begyndte det at gå mega godt for ham. Ja han blev endda minister hos kongen i Ægypten, der hed Farao – det betyder konge. 

Det endte også godt med hans brødre. De kom til Ægypten, og alle blev gode venner

Så gik der et par hundrede år. Både Josef og hans brødre og far og mor var forlængst døde, men deres børn -  og børnebørn og børne-børne-børnebørn levede stadig i Ægypten. De blev kaldt israelitter, for de var jo kommet fra Israel.

Først havde de det også godt, men senere fik de det virkelig dårligt, fordi den gamle, søde farao var død, og den nye var ikke rar mod israelitterne.

De skulle bare arbejde, arbejde, arbejde for Farao. Han ville jo hele tiden bygge. Bygge pyramider; og det var israelitterne, som skulle lave mursten til pyramiderne.  

Men pludselig syntes Farao også, at de var blevet alt for mange. Og de vr da også blevet til en del. Måske nogle hundrede stykker. Så nu fandt Farao på, at nogen af dem skulle slås ihjel. Det skulle være de små nyfødte drengebørn. Åh nej! 

Kan I huske I har hørt om det lille drengebarn, der hed Moses? 

Vis pyramide i forhold til et menneske.

Vis Dorés billede

Men Moses overlevede, kan I huske det? Og da han var blevet voksen, kom han tilbage til Ægypten og sagde til Farao, at han skulle gi’ israelitterne lov til at rejse hjem til Israel, deres eget land, hvor Josef havde boet med sin familie, før han blev solgt .

Ville Farao gi’ dem lov til at rejse? Nej! For hvem skulle så lave mursten til hans pyramider?

Kan I huske nogle af de plager, som Moses sendte ud over Faraos land?

(Vand til Blod og Frøers Mængde/ Myg dernæst Egypten trængte/ Utøj, Pest og Bylders Nød/ Hagel, Græshop, Mørke, Død.) 

Og til sidst lod han dem gå.

Nu er de på vej hjem. Med alle deres sager og alle deres dyr: (kan I huske dem fra sidste gang? Kan I huske og en af dem?)  Får og lam, geder og kameler, høns, kyllinger, kaniner og katte og killinger – og sikkert også både  rotter og mus , lopper og lus.

 Men da de første var kommet over det røde hav og vandrede og vandrede  de –  ja til sidste var det blevet til 40 år . Men der gik ikke lang tid, før de selvfølgelig tit op og skændes! Det gør alle mennesker jo. Gør I ikke også? Og altid var det Moses, der skulle ordne det og få dem til at opføre sig ordentligt. 

Til sidst blev han så træt af det, at han sagde til Gud, at nu måtte han altså hjælpe, så de fik nogle regler og bud, så alle kunne finde ud af at opføre sig ordentligt, uden at Moses skulle være dommer i hver lille sag. 

Gud ville også gerne hjælpe Moses,Men der var altid sådan en larm i lejren, at Moses ikke kunne høre, hvad Gud sagde, så han gik alene op i det kæmpestore Sinai bjerg for at høre, hvad Gud ville fortælle ham.

Nede i lejren kunne alle israelitterne høre, at Gud talte med Moses, for der blev det forfærdeligste tordenvejr. Det buldrede og bragede. Lynene eksploderede hen over himlen!  Jo selveste Gud måtte bestemt være deroppe på bjerget!.

Moses var oppe på bjerget i 40 dage! Det er mere end en måned. F.x oktober måned. Men så havde han også hugget Guds bud ud på en kæmpestor stenblok, for han skulle jo nødig glemme de bud, Gud havde fortalt ham deroppe i tordenvejret. 

Men endelig! Dér kom han ned fra bjerget! Han var slet ikke død af alle lynene!


'1.Du må ikke have andre guder end mig.

2 Du må ikke Herren din guds navn for sjov

3 Hold fri en dag om ugen, så du får tid til Gud

4 Ær din far og din mor

5 Du må ikke slå ihjel 


6 Du må ikke ta’ en andens kone/ mand

7 Du må ikke stjæle

8 Du må ikke lyve om andre

9 Du må ikke være misundelig på det, en anden ejer

10 Du må ikke ønske at få fingre i det, han har eller de mennesker, han elsker


Der var stenblokkene med Guds bud på!  Vis Dorés billede

Og tænk! De bud har vi endnu den dag i dag. 8.000 år efter!

Er der nogen af jer, der kan sige nogle af buddene?   Nogle af de ting, Gud siger, man ikke må, så man ikke kommer op at skændes om, hvad man må og ikke må?

Slå ihjel, lyve, stjæle. - er lette at forstå  Lyve om en anden, altså! 

2. bud Derfor siger Gud, at man ikke må sige ”Guuud!  Fx: ”Guud hvor er den hund nuttet” Vi må ikke bruge Guds navn forkert. Kun når vi taler med Gud og be’r til ham. 

4. bud. Man skal være god ved sin far og mor.  

9. og 10. bud: Man må ikke tænke på, at man ­­­­­vil ha’ det s­­­­­om en anden har – legetøj for eksempel, eller en andens bror eller søster, eller kæreste, eller rigdom og alle de luksusting, som man kan købe, hvis man er rig.  Det kan jo gøre én helt ked af det. Tænk alt det man ikke har! - Istedet for at glæde sig over alt det, man har. Altså tilbyder Gud dig: vil du være ked af det  - Vil du fristes og måske gå hen og gøre dig selv til en tyv? - eller vil du være glad. 

Også: at vi skal holde fridag en gang om ugen, så vi får tid til at høre om Gud. Weekenden. Gå til kirkens Børnetime. Det første og allerstørste bud er faktisk, at vi skal tro på Gud og ha’ Gud som sin ven. Derfor er der også et bud, der siger, at man ikke må lave sjov med Guds navn. Man kune da heller ikke finde på at lave sjov med sin bedste vens navn, vel?  Så bli’r han selvfølgelig ked af det, og man vil da ikke gøre sin bedste ven ked af det, vel?

 

NÅ nu er jeg spændt på, om I kan huske nogle af buddene – der er jo 10. Hvad var nu det første og vigtigste?

                      Fortællingen for de ældste (10 - 13)En idébank    Se nærmere

1 REPETÉR DET TIDLIGERE med en quiz


10 SPØRGSMÅL - med lille vingummibamsepræmie til den der giver et klap først – og kan svare.

 

ELLER MED b) EN RÆKKE BILLEDER 

Kopiér til papir/ lav en PowerPoint med  Gustav Doré’s billeder fra  billedet af Josef, der sælges af brødrene til Ægypten og derefter nogle af mosesbillederne 


2.  DAGENS HISTORIE FORTÆLLES

 

a) HELT KORT – KUN DET ALLERNØDVENDIGSTE I RESUME

Moses kan ikke overkomme at dømme folk imellem - behov for skrevne, faste regler, som alle kender – op på Sinai bjerg – bulder og brag – stentavlerne 

b) LIDT MERE UDFØRLIGT, HVIS DER ER GOD TID, OG DE IKKE KENDER HISTORIEN 

Israelitterne vandrede jo hjemad til Israel. Det tog 40 år. Moses var deres leder, og de kom til ham, hver gang der var noget galt og nogen blev uvenner. Til sidst blev det alt for meget arbejde for Moses, og han bad Gud om han ikke kunne give dem en fast lov, så alle selv kunne vide, hvad der var det rigtige at gøre, og hvad der var det rigtige at gøre.

De var på det tidspunkt nået et stort bjerg. Sinaj bjerg. Og Moses gik højt op på bjerget for at han kunne tale med Gud, og Gud kunne fortælle ham de bud og regler, som de kunne leve efter. Imens lå resten af folket i lejr ved bjergets fod. Og der kom bulder og brag fra bjerget, ild og røg, så de nok vidste at Gud selv var der og talte til Moses. Det blev noget bange i starten. Hele bjerget var indhyllet i en kæmpestor sort sky. Selv turde de ikke komme hen til bjerget, og de har nok også været bange for om Moses nogensinde ville overleve at tale med selveste Gud. Men 40 dage er lang tid. Til sidst havde de næsten glemt Moses.

Men oppe på bjerget talte Moses med Gud, og det han fik at vide, huggede han ud i 2 stenplader som han sikkert har fundet deroppe. Et stort arbejde, men det var arbejdet værd, for tænk: Gud havde direkte fortalt os mennesker, hvordan vi bedst kunne leve her på jorden, for at vi kunne blive så lykkelige og glade som Gud gerne vil have vi skal være. Endelig, efter 40 dage kom Moses ned fra bjerget – vis billedet af Moses med lovens tavler med selveste Guds ord direkte til os mennesker. Det er en kostbar gave.

 

SNAK OM DE ENKELTE BUD

1. BUD DU MÅ IKKE HA’ ANDRE GUDER END MIG

Hvorfor ”ingen andre guder”? fordi ingen andre guder kan redde os fra døden, som Gud gjorde med Jesus. Ingen andre Guder elsker os så højt. At holde fast ved Gud er det vigtigste i vores liv. Uden ham, intet evigt liv i Himlen, uden ham, ingen mening med at vi skal leve vores ca 80 år her. Uden ham, ingen at sige tak til, når det går os godt – og det giver stor glæde at sige tak til Gud. 

Hvilke andre guder kan vi let gå hen og satse på som vigtigere/ tilbede i vores moderne verden? Snak om penge/rigdom. Penge har en utrolig magt – både, hvad de kan skaffe én, men også fordi de kan få magten over én, så alt andet kommer i anden række. ”Han vil sælge sin syge moster for at få penge” er et udtryk, der laver sjov med pengenes magt. 

Karrieren. At blive til noget stort. Bedre end de andre. En star. Mange har gjort andre mennesker fortræd og svigtet venner i forsøget på at skubbe dem til side, så man selv kunne komme frem og få stillingen, præmien, berømmelsen.

Senere i livet, kan I komme ud for en anden fristelse til at skaffe en anden gud: magten. Magtsyge. Det er det vigtigste i nogle menneskers liv.

Men ingen af de andre guder giver os det evige liv. Vi kan ikke ta’ nogen af de andre guder med, når vi dør. Vi dør lige så nøgne, som vi blev født ind i verden. 

2. BUD DU MÅ IKKE MISBRUGE HERREN DIN GUDS NAVN

Hvorfor ikke? Hvis du går og siger ”Guud, hvor er den hund nuttet”, misbruger du Guds navn. Det er jo ikke noget du vil snakke med Gud om, men bare pjat. Hvordan skal du så kalde på Gud, den dag, du virkelig har brug for ham. 

3. BUD HOLD EN HVILEDAG, SÅ DU KAN FÅ TID TIL GUD

Hvorfor holde en hviledag? Undersøgelser har vist, at det er vigtigt for menneskers helbred at holde fri fra arbejdet en gang om ugen. Og uden en fridag fra arbejdet bliver vi sure og vrantne. 

Det er jo det modsatte Gud vil: han vil vi skal være glade.

De 10 bud viser os hvordan Gud er: som en far for os, at han ønsker os at det går godt her på jorden, at han vil beskytte os mod det onde

4. BUD ÆR DIN FAR OG DIN MOR

Hvorfor mon det er vigtigt? Båndene mellem en far og mor og deres barn er det stærkeste bånd vi mennesker kommer til at opleve. Vi bliver simpelthen lykkeligere, hvis vi har det godt og rart med dem hele livet igennem. 

5. BUD DU MÅ IKKE SLÅ IHJEL

6. BUD DU MÅ IKKE TAGE EN ANDEN MANDS KONE/MAND FRA HAM

Hvorfor ikke?

7. BUD DU MÅ IKKE STJÆLE ?

8. BUD DU MÅ IKKE LYVE OM ANDRE ?

9. BUD DU MÅ IKKE VÆRE MISUNDELIG PÅ DET ANDRE EJER

Hvorfor ikke? Man bliver lykkeligere, hvis man koncentrerer sig om at få det bedste ud af sit eget liv i st.f. at fokusere på det, man ikke har. Misundelse tager magten over en og giver kun besvær, surhed, det modsatte af glæde. 

Som 9. bud. At ’begære’ er at ønske sig noget brændende, som tilhører en anden.

Hvorfor ikke? Fordi det let kan føre én til at stjæle – til at lyve – til at slå ihjel – og/eller gøre én ulykkelig 

 

 4. SNAK OM BUD

Alle samfund har bud - eller love - om hvad man må og ikke må. Det er simpelthen lovene, der gør, at en flok mennesker bliver til et samfund, til et land. 'Med lov skal land bygges' er den første sætning i Danmarks første lovsamling. I Danmark har vi masser af love (bud), for ellers fungerer tingene slet ikke. Love er nødvendige!

Uden love gjorde man jo bare det, man havde lyst til: så kunne man fx jo bare gå hen og stjæle en andens ting uden at nogen gjorde noget ved det. Det var vel sådan noget, de kom op og skændes om, da israelitterne vandrede rundt i ørkenen på vej hjem til deres eget land fra Ægypten. Og hvem ville få ret, hvis der ikke var en lov? Det gjorde den havde flest muskler! 

 

Nogle mennesker kan ikke få nok af Bud. ”for så skal folk straffes”, synes de – og alle mennesker nyder lidt at tænke på, at de andre skal straffes (vis dem fx kalkmalerier af dødens gab eller Dommedag af Michelangelo

På den måde blir der lavet flere og flere bud - med flere og flere straffe. Nogle gange gør man det ud fra Moses 10 bud: fx ’hold hviledagen’ bliver til: ’du må kun gå 40 skridt’ ’du må ikke tænde ild’ (= lave varm mad) Det sagde Jesus var noget pjat. I Danmark fandt nogle kristne grupper på nogle flere bud: du må ikke danse, du må ikke spille kort, du må ikke drikke alkohol. 

 

Det er derfor kristendommen har fået et dårligt rygte, fordi det kommer det til at lyde som om, Gud forbyder alt det sjove. ”Kristendom er altid noget med ’Du må ikke’, siger mange folk.

 

Men det passer jo slet ikke. Jesus giver faktisk kun 2 bud, og de 2 bud samler samler alle Moses 10 budt: DU SKAL ELSKE HERREN DIN GUD AF HELE DIT HJERTE (bud 1 og 2) OG DIN NÆSTE SOM DIG SELV (bud 3-10). 

 

For det første: Gud har givet os sine bud alene for at gøre livet godt for mennesker. Prøv at tage Moses's bud og sæt ’godt’ ind i stedet for 'ikke': du må godt lyve/slå ihjel/ tage en andens mand/kone. Buddene er simpelthen givet os for at hjælpe os til at blive lykkelige. Fx hold en hviledag om ugen i stedet for at skulle arbejde alle dage. 

Men du skal være klar over, at du kommer til at gøre nogle af de slemme ting her. Det er kun Jesus, der har levet et menneskeliv uden at have gjort noget forkert. Det behøver vi slet ikke at gå helt i spåner over. Gud ved nemlig godt, at vi ikke kan. Og han elsker os alligevel, fortalte Jesus os . Ja det er derfor, han sendte Jesus herned for at fortælle det, og for at vise os, at Gud selv tager vores ondskabsfuldheder og overtrædelser. Nu, efter Jesus, kan vi leve et lykkeligt liv, selvom vi gør lovovertrædelser. Vi er altså blevet fri. 

For det første var det jo lige netop Jesus som IKKE straffede nogen. Han tilgav dem i stedet.

Menneskelove fører til straf og ulykke- ja i nogle lande til dødsstraf - men Jesus gør os straffri, selvom vi overtræder hans bud og i de hele taget er nogen værre nogen - eller bare ikke for smarte. For det er altså altid det bedste at rette sig efter buddene.

 

3. FORKLARINGER

Det har måske ikke været mere end 1-200 mennesker som Israels folk dengang udgjorde – i hvert fald har historievidenskaben ikke kunnet finde nogen beviser for, at alt det, der her er sket i ægyptiske skrifter eller andre steder. Så i verdens historie er det en lille bitte begivenhed.

 

For mig er det heller ikke så vigtigt, hvordan det lige præcis er sket. Det vigtige er det, der blev skrevet ned og nu står i Biblen. For når det, der blev skrevet for så mange 1000 år siden passer med så meget, som skete med Jesus, så kan jeg da nok forstå, at Gud havde planlagt Jesus, så det er Jesus, der var den, Gud sendte.