David som konge

2 Sam.5-7 +kap 18 

NDLEDNING TIL DAVID-FORLØBET.  Klik: "Kong David han spillede harpe for Herren"                                    Temasangen bruges hver gang i David-forløbet. 

Fortællingen for de yngste (4-10) 

Kan I huske sidste gang, hvor David kæmpede mod Goliat, den KÆMPESTORE filisterfjende.

Den gamle konge, Kong Saul er også død, så nu kan David blive konge for alvor. Men det går stadig ikke helt nemt for David at blive konge over hele folket. Ikke bare filisterfolket måtte han kæmpe imod, men også nogle af hans egne landsmænd fra Israels folk, der ville ha’ en anden konge end ham..


Først var det Kong Sauls søn, Isbosjet, der selv ville være konge. Og Gud lod folk selv bestemme, om de ville have den gode Kong David eller den onde søn af Saul, og det tog faktisk 7 år, inden det blev David, som vandt.

 

Sådan er det også for os mennesker, der lever i dag. Vi har fået alle tiders konge: det er Gud der kan fri os fra det onde og døden.

Men vi skal selv vælge ham! Vælge at han skal være min konge, min Gud, og ikke nogen andre!

Og de fleste vælger ikke Gud. De gider bare ikke det med Gud. De tænker på alt mulig andet.

Men hvad hjælper det os, den dag, det går galt for os?  Når der sker en ulykke, eller vi er kede af det?  SÅ hjælper penge og legesager ikke en pind. Ikke engang videnskaben kan hjælpe os..  Da er det kun Gud, der kan hjælpe os.

Det glemmer de fleste lige i forbifarten!

 

Men med Kong David var det anderledes. Han var klogere.  Han holdt sig til Gud.

En anden god ting ved ham var, at han sørgede over dem af hans landsmænd, der døde i krige mod ham selv Da Kong Saul døde, sørgede og græd han.  Det er der ikke mange. der kan gøre. De fleste af os godter os, når det går dårligt for dem, vi ikke kan li’.

Men det er slet ikke Guds stil. Og David ville gerne følge Guds veje og være et godt menneske, der er med til at gøre vores verden til et bedre sted at leve for alle mnnesker. Det er det, Gud gerne vil ha'.

 

Den værste fjende, David fik, var hans egen søn Absalom. Absolom blev gal på sin far og ville selv være konge, og så kæmpede han mod sin egen far sammen. Det blev så slemt, at David blev nødt til at flygte fra sit kongeslot i hovedstaden, Jerusalem. (Zion i teksten)

 

David var meget, meget ked af det. Selvom Absalom kæmpede imod sin far og gerne ville slå ham ihjel og selv være konge – så glemte David aldrig, at Absolom var hans egen søn. Han eget barn. Og han elskede ham. Han kunne da slet ikke holde ud at skulle kæmpe mod sin egen søn.

Men en dag da kampen mellem Davids folk og Absaloms folk rasede ude i en skov, og Absalom red afsted på sin hest, da skete der det, at han red ind mellem nogle træer, og nogle grene fik fat i hans lange buskede hår, der stod ud til alle sider, for han havde et kæmpehår. Han sad fast i grenene, at han ikke kunne komme fri. Davids folk var lige efter ham, og   hesten, han red på, løb videre uden ham på ryggen. Der hang han så og dinglede helt hjælpeløst.

https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Absalom%27s_death.jpg

Og det var for fristende for Davids folk, der kom ridende efter ham, for Absalom ville jo slå dem og David ihjel, hvis han kunne komme til det. Og der hang han så og kunne ikke slippe fra dem eller kæmpe mod dem.   Så de tog et spyd og jog det direkte igennem ham, så det kom ud på den anden side, og det døde han selvfølgelig af. UHA, som det var væmmeligt!

Men efter det var David endelig den eneste konge, og nu bakkede alle ham op, men David selv var ikke glad. Han sørgede og græd.

Det var jo hans egen søn, der var død. Selvom det var hans fjende, var Absalom også stadigvæk hans søn. Det kunne David bare ikke klare

Men til sidst fik Davids folk ham overtalt til at tage tilbage til hovedstaden, Jerusalem, og blive kronet til konge dér.

Sikken et indtog i Jerusalem!  I kan tro, det var flot! Hvordan tror I det så ud - hvordan gjorde de indtoget flot, tænker I?        

Sådan her er der én, der har forestillet sig Davids indtog. Kan I se hvordan han tror det blev fejret? Larm og musik og folk bøjer sig for David og Guds alter

Kan I huske, at der var en anden, som også holdt sit indtog i Jerusalem? Hvordan blev det fejret? Palmer og hurraer

Sådan her er der en anden, der har forestillet sig Davids indtog i Jerusalem med alteret.   Dans

Alle Israels folk kom hen til ham, nu da han var konge. Og alle dem, der havde kæmpet imod ham, gav han sin tilgivel­se, så de ikke skulle straffes, selv om de havde prøvet at slå ham ihjel. Nu gav han dem sit venskab. Der var noget for os at lære at gøre!

Det var et kæmpe indtog i Jerusalem!  

Kong David tænkte jo altid på Gud, så han ville samtidig hente Guds alter op til Jerusalem, så Gud også skulle have et hus – en kirke – i Jerusalem, hvor han selv havde sin kongebolig. 

 

Har I hørt om palmesøndag? Den dag da folk viftede med palmegrene og råbte hurra, da Jesus holdt sit indtog i Jerusalem. Det gjorde Jesus akkkurat som David havde gjort det her. Davids indtog i Jerusalem var en slags spådom om, at Jesus skulle gøre det samme 800 år senere, for han også var konge. Endda hele verdens konge. Derfor kan alle vi, der lever nu være sikre på, at Jesus virkelig ER Guds søn, når det samme sker for ham, som for den Kong David. Davids indtog var en slags spådom om fremtiden. David havde faktisk også fået at vide af Gud, at Jesus ville blive hans  søns søns-søns-søns ...tæl frem til 28 sønner med børnene. Og snak om deres bedsteforældre, forældre, dem selv, og deres børn en gang. Det er fire slægtled.

 

Kong David ville også ha’, at Guds alter fik et fint hus at stå i, og altret skulle med i det flotte indtog: Så han fik trukket Guds alter på en vogn ind i Jerusalem. De havde nemlig kun et eneste alter. 2 mand trak vognen, hvor alteret stod på, og for hvert 6 skridt holdt de en fest for Gud, så det tog lang tid at komme frem.

Nu har vi mange flotte huse til Guds alter. Det er kirkerne, ved I nok. Og vi har sådan en flot kirke her i Ødsted– med et flot alter.

 

Kong David og masser af folk i Israel dansede helt vildt til Guds ære foran vognen, men Davids kone Mikal sagde til David, at hun syntes han så åndsvag ud, når han sådan dansede.

"Totalt latterlig, ser du ud", sagde hun.

Men David var ligeglad. Han sagde til hende: "For Gud vil jeg danse af ALLE mine kræfter. Han har hjulpet mig altid. Det er til hans ære, og så betyder det ikke noget, om du synes, det er latter­ligt."

Det var et flot svar.

Er I lisså modige, når folk siger til jer, at det er latterligt at tro på Gud?


Sæt nu kongekronerne på, som I lavede den første gang, for vi er kongebørn, når vi er Guds børn, og så kan vi  gå udenfor nu og så lave et indtog  i kirken, hvor vi skal starte aktivitetern i dag. Et indtog til ære for både David og Jesus og vi råber hurra for Gud også, for han er jo vores konge og far. En grangren eller anden gren står parat udenfor samen med udstyret fra indledningssangen - og hvad man ellers kan finde på. 

Ved I hvordan man sagde hurra dengang? Man sagde ’Hosianna’. Prøv at sige det så højt I kan! Nej meget højere, så højt, at loftet løfter sig:

Det var lige præcis sådan, de råbte også: Hosianna. Hosianna, Davids søn! Det var også et kæmpe indtog. Vi kan råbe: hurra, hurra for David og Jesus, hurra, hurra.