Samson og Dalila

Dommerbogen,kap.16 

For de ældste se nederst                                                                                                                         

Se Aktivitet under  AKTIVITETER (klik)   

Fortællingen for de yngste (4-10)

                                                                       



Samson han var en værre ballademager.

Kan I huske sidste gang – han stak af med filistrenes byport?  (et billede på white board ). Det var filistrene stadig sure over, og de pønsede hele tiden på at få fanget Samson.

I dag skal vi høre den sidste historie om ham - og den er lidt sørgelig, men også god, for i dag får Samson endelig filistrene til at holde op med at angribe israelitterne 

 Tegn en cirkel på white board som det område hvor israelitterne boede, hvor de blev angrebet af filistre, der boede rundt omkring dem.

 Det var jo det, Gud ville bruge ham til, og det var derfor, Gud havde givet ham de store muskler. Men han var kun stærk, når hans hår ikke var klippet. Sådan havde Gud bestemt det skulle være, så sådan var det bare!

(et billede på white board)

Men så skete der det, at Samson igen gik hen og blev forelsket. Og igen var det en filisterpige. Hun hed Dalila. Han syntes bare, hun var SÅ smuk, der var ingen anden så dejlig. Og så giftede han sig med hende. 

MEN da filistrene så, hvor forelsket Samson var i hende, så gik de hen til Dalila og fik hende til at gå med på at lokke Samsons hemmelighed ud af ham, om hvad det var, der gav ham så mange kræfter, at han var verdens stærkeste mand. 


Næste aften gik Dalila hen til Samson og lod som, om hun elskede ham SÅ højt - kælede og kyssede ham, og samtidig spurgte hun:"Sig mig dog, hvad det er, der giver dig dine VÆLDIGE kræfter,  og hvordan man kan binde dig og få magten over dig ” Men Samson ville ikke sige, at det var hans hår, så i stedet sagde han :- hvis jeg bliver bundet af  7 friske strenge af bark - så bliver jeg svag.                               Dalila og filistrene  fandt snart 7 friske barkstrenge

 (Vis 7 snore ) 

- og  nogle stærke filistre  lagde sig på lur bag huset, så de kunne kaste sig over ham og fange ham, når han var svag.  Da alt var klar  l i s t e d e hun sig til at binde ham - hun har nok sagt til ham: "Det er kun for sjov, bare så jeg kan slås for sjov med dig, uden at du er så stærk. ”Da hun havde bundet ham, sagde hun: "Op Samson, filistrene er over dig”, men han rev strengene over, som om de var garntråde, og folkene på lur måtte hun så liste afsted igen, uden at Samson opdagede, hvad hun havde været ude på. Nogle dage senere prøvede hun igen:"Du har narret mig og løjet for mig - sig mig nu, hvad det er, der giver dig de vældige kræfter."

"Hvis man binder mig med helt nye reb, der aldrig har været brugt, så bliver jeg svag som andre mennesker"  (Vis et reb). Men da hun havde bundet ham godt og grundigt, flåede han bare rebene af sine arme, og han havde stadig ikke opdaget, at det var alvor, og at de stærkeste filistre havde ligget på lur. 

Dalila blev sur nu, da det igen var mislykkedes for hende. (Tvær og med trutmund): "Hvordan kan du sige, du elsker mig, når du slet ikke tror på mig, men narrer mig den ene gang efter den anden. Du elsker mig simpelthen ikke nok til,  at du vil dele dine hemmeligheder med mig”. Du stoler overhovedet ikke på mig, selvom jeg er din kone! og hun blev ved og ved og lokkede ” Jeg er jo da din egen skat, fortæl mig det nu”.

Til sidst blev han så træt af hendes plageri, at  han fortalte hende sand­heden, selv om  han havde lovet Gud, at han aldrig ville fortælle den til nogen:           Jeg er aldrig blevet klippet, fordi Gud har udpeget mig til noget særligt. Hvis mit hår klippes af, bliver jeg svag som andre mennesker". Denne gang kunne Dalila mærke, at han sagde hende sandheden, så hun lagde igen mændene, mange mænd  på lur, og så dyssede hun Samson sådan i søvn med vin, at han ikke mærkede, at hun klippede håret af hans hoved. Uha uha! 

Da han var helt barberet råbte hun igen: "Op Samson, Filistrene er over dig" - og DET var de! De sprang frem fra deres gemmested, og Samson kunne intet stille op mod så mange, for nu var han ikke stærkere end andre mennesker. Han havde brudt sit løfte til Gud om aldrig at sige det til nogen, og nu havde fjenden ham i deres magt. I fængsel smed de ham, gav ham lænker på, og så  hævnede de sig på ham med at stikke hans øjne ud. Åh nej, åh nej! 

Hårdt arbejde blev han også sat til - dag ud og dag ind. Uge efter uge, måned efter måned, ja, årene gik. Helt mørkt var det altid for ham, for han havde ingen øjne at se med. Men hans hår begyndte at vokse igen! Det tænkte filistrene jo ikke rigtig over. 

Så en dag skete det, at de tog ham op fra fængslet. De ville nemlig  holde en stor folkefest, og så ku det jo være skægt at ha’ den blinde Samson og gøre nar ad.  Se kunne Samson ikke, men han kunne godt mærke med hænderne, der famlede omkring, hvad der var rundt om ham. Han kunne mærke, at han blev ført op på scenen i et stort hus. Han kunne mærke, at de havde stillet ham mellem to store søjle af træ, dem, som huset hvilede på. Han kunne også genkende nogle af stemmerne, der råbte grimme ord op mod ham. Det var alle de øverste filistre, anførerne

De sang også drillesange om ham og gjorde nar ad ham.(Drillesangsmelodien)"Samson, vor fjende / fik vi til at ende/ nu kan vi skænde/ du kan ikke vende!” 

Der stod Samson. Blind og ødelagt. Det var sørgeligt. Men hans hår var  blevet langt igen!  Og så sagde Samson til den vagt, der havde ført ham derop – ”Du,  ku’ du ikke stille mig mellem de to søjlerne, så jeg kan læne mig op ad dem, for jeg synes, jeg er blevet lidt træt i benene.” 

 Inde i sig selv bad han til Gud: Herre, Herre Gud. Hjælp mig denne ene gang til at hævne mig på dem, der har stukket mine øjne ud”Da filistrene var i gang med at synge sangen for 20. gang , greb Samson med sine store arme omkring de to søjlestammer, der bar bygningen og trak til af alle sine kæmpekræfter, som Gud havde givet ham tilbage. Og så sagde han til Gud

”Tak Gud. Lad mig bare dø sammen med filistrene” Og søjlerne væltede som tændstikker. Ned faldt de med et brag, ned faldt taget –ned styrtede huset - ned over alle filistrene,  - ned over Samson selv. Alle blev dræbt på stedet!

Det var jo sørgeligt, at Samson, vores ven døde. Men samtidig reddede han Israels folk fra filistrene, for deres ledere var nu døde, så Israel kunne leve i fred for dem i mange, mange år.Samson havde fuldendt Guds plan med Ham, og det er da det bedste, der kan ske for os mennesker.

 Det var jo sørgeligt, at Samson, vores ven døde. Men han var selv godt tilfreds. Han havde reddet sit folk fra filistrene, for deres ledere var nu døde, så Israel kunne leve i fred for dem i mange, mange år. Samson havde simpelthen fuldendt Guds plan med ham.

Nå, så behøver det altå slet ikke at være så sørgeligt, at vi skal dø og væk her fra jorden. Når bare vi har en far, der byder os velkommen i en ny verden, der er tusind gange mere spændende end den her lille verden, vi nu lever i, og hvor vi alle sammen skal mødes igen. Også os. Selv om vi dør!

Det er heller ikke sørgeligt, at vi skal dø, når vi har udført alt det gode, Gud gerne vil have os til at gøre, mens vi lever - ligesom Samson. Han var jo heller ikke spor ked af at han skulle dø.


Men selv om vi ikke altid får gjort det gode, vi skulle ha' gjort, så vil Jesus nu alligevel passe på os og sørge for, at hans og vores Far, Gud selv,  tager imod os i Himlen som sine elskede børn. 

Jesus kunne jo godt se, at vi nogen gange bare ikke kunne finde ud af at gøre det gode, og så tog han selv straffen, dødsstraffen på korset, så vi bare kan smutte direkte ind i Himlen uden videre.  På den måde reddede Jesus jo faktisk os, akkurat ligesom Samson reddede det israelske folk fra filistrenes angreb. Vo  liver reddet fra døden og 'det onde' "FRI OS FRA DET ONDE"  beder vi Gud om, når  i beder Fadervor. "Fra  alt det onde du os befri, helliget være dit navn" . Kan I huske at det er det, vi synger, hver gang vi slutter Kirkens Børnetime?

Det er da super fantastisk, ikke?


 AKTIVITETER til Samson og Dalila/Samsons død

Fortællingen for de ældste (10 -13)

 Samson og Dalila og Samsons død. Fortæl historien, gerne i en kortere udgave:

Repetition fra sidst Samson var bomstærk - og hans hård var aldrig blevet klippet, for det havde Gud forlangt ved hans fødsel.Han var en drillepind, men en stærk drillepind – fx løb han afsted med filistrenes byport, lige som de troede , de havde fanget ham. Samson blev født for, at han skulle hjælpe Israelitterne mod deres fjender, Filistrene, som blev ved med at angribe dem og ikke ville tolerere, at de også boede i Israel.I dag er det sidste gang med Samson.Det var lykkedes ind imellem for Samson ind imellem at holde filistrene tilbage, fordi de var bange for ham, men jo længere tid, der gik, jo flere angreb lavede de.

Desværre blev han igen forelsket, og desværre var det igen en filisterpige, Dalila, og det var jo ikke så smart, når israelitterne ikke var gode venner med filistrene. Alligevel giftede han sig med hende, og selvfølgelig gik det galt igen. Men det gik helt anderledes denne gang.

Filistrene kunne jo godt se, hvor forelsket Samson var i Dalila, så fik de en god idé til at komme ham til livs.De gik hen til Dalila og lovede hende en masse penge, hvis hun kunne få Samson til at røbe, hvad det var, der gav ham så mange kræfter, at han var verdens stærkeste mand.Desværre for Samson var Dalila trofast over for sit filisterfolk, så hun begyndte at fritte ham ud med, hvad der gjorde ham så stærk. Hun lod som om, det bare var, fordi hun beundrede ham SÅ meget. Men han måtte jo ikke fortælle det til nogen, så først bildte han hende ind, at han ville blive svag, hvis han blev bundet af 7 snore lavet af bark.Det gjorde hun så -– og samtidig havde hun stærke filistre stillet parat bag huset. Hun råbte: "Op Samson, filistrene er over dig”, men han rev strengene over, som om de havde været garntråde, og folkene på lur listede hun ud igen, uden at Samson opdagede, hvad hun havde været ude på.

Nogle dage senere prøvede hun igen: - denne gang fortalt han, at var det nogle bestemte reb, men dem flåede han også nemt af, da hun råbte: "Op Samson, filistrene er over dig”,

Nu blev hun sur over, at han havde narret hende, og hun blev ved med at plage ham, indtil han til sidst var så træt af det, at han sagde:” Jeg er aldrig blevet klippet, fordi Gud har udpeget mig til noget særligt. Hvis mit hår klippes af, bliver jeg svag som andre mennesker”.

I det  øjeblik brød han sit løfte til Gud! og Dalila klippede selvfølgelig håret af ham en aften hun havde drukket ham fuld og givet ham et sovemiddel, derefter råbte hun:"Op Samson, Filistrene er over dig”. Men nu var han ikke stærk længere, så filistrene, der lå på lur, kunne hurtigt overmande ham og føre ham hen til fængslet, mens alle filistrene råbte HURRA.

Og  adr! så stak de øjnene ud på ham som hævn og for at forhindre ham i at komme fri. Der sad han blind og svag i  årevis og tænkte på, hvor dum han havde været, og hvor dårligt han havde opført sig, da han brød sit løfte til Gud. Men hans hår voksede jo i løbet af årene. Det var der ingen af filistrene, der skænkede en tanke. Og så en dag sker det, at de tog de ham ud af fængslet. Ikke for at befri ham, Nej, de skulle bare holde en fest for alle deres ledere og de allerfineste filistre, og de ville ha' den blinde Samson op på scenen, så de kunne gøre nar af ham, deres gamle fjende, som nu var i deres magt. 

Primitiv sang på drillemelodien"Samson, vor fjende / fik vi til at ende / nu kan vi skænde/ du kan ikke vende".  Men Samson sagde til den vagt, der bevogtede ham:

Du,  ku’ du ikke stille mig mellem de to søjler, så jeg kan læne mig op ad dem, for jeg synes, jeg er blevet lidt træt i benene.”  Inde i sig selv bad han til Gud: ” Herre, Herre Gud. Hjælp mig denne ene gang til at hævne mig på dem, der har stukket mine øjne ud”. Da filistrene var i gang med at synge sangen for 20. gang , greb Samson med sine store arme omkring de to søjlestammer, der bar bygningen. Han trak til af alle sine kæmpekræfter.  De begyndte at knirke og gi' sig.

Og Samson sagde til Gud:”Tak Gud. Lad mig nu bare dø sammen med filistrene” os så væltede søjlerne som om de havde været tændstikker. Ned faldt de med et brag, ned faldt taget –ned styrtede huset - ned over alle filistrene,  - ned over Samson selv. Alle blev dræbt på stedet!


SNAK OM AT ADLYDE GUD

Vi har hørt  om Moses. Kan I huske noget?  Det var ham, der kom med de 10 bud fra Gud til os.  Kan I huske nogle af dem? Når Gud  sådan fortæller os, hvad vi skal, og hvad vi skal lade være med, så er det fordi det er det smarteste for OS. Det er for at gavne OS. Det er ikke for at genere os eller gøre vores liv dårligere. Lige det modsatte. Gud vil glæde! Vores glæde. Alle menneskers glæde. Han har skabt en helt vidunderlig verden bare til glæde for os. Og han har skabt OS til at nyde sin verden, fx har han skabt os, så vi kan grine. Ligesom med sangen Løb Samson løb! Den er da lige til at grine af.  Gud er ude på glæde!  <fx. hans  "Du må ikke slå ihjel" - nej, for det går ud over et andet menneske, som skulle have haft et liv i glæde. Det går også ud over én selv. Jeg kender én, der har været soldat i Bosnien, da der var krig der, og nu 30 år senere er han blevet ramt af et krigstraume efter alt det, han har oplevet. Dt gik i mange år, men pludselig så blev han syg. Arbejdet måtte han forlade, så nu har han ikke så mange penge at leve for mere, rejse kan han ikke, flytte måtte han til en lille stille by, hvor der ikke er larm, der kan give ham anfald af angst. Han har det bare ikke godt mere. "Du må ikke slå ihjel", sagde Gud i sit bud.

Det er simpelthen det bedste du kan gøre for dig selv og dit liv - at adlyde Guds bud og Guds plan med dig. Det var dér det gik galt for Samson. I samme øjeblik han brød sit løfte til Gud om ikke at fortælle hemmeligheden med hans styrke, så stoppede det glade liv for ham. Smidt i fængsel, hårdt tvangsarbejde gennem mange år, øjnene stukket ud, hånet og grinet af. Til sidst døden. Den brugte han så rimelig godt, må man sige, og dér fik han ligesom lidt oprejsning for alt det, han havde lidt under sit fangenskab  hos filistrene.  Tænk et liv han kunne have haft. Et liv i glæde.  

Vi tror altid, at Guds bud giver os et kedeligt liv. Man må ingenting! Men det er lige modsat. ALT må man, siger en af Jesus' allerstørste disciple, der hed Paulus. Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt. Hvis man følger Jesus' bud, så kan man lige så let finde ud af, hvad der er Guds vilje, man skal gøre. Man kan nemlig bare stille et enkelt spørgsmål: kan det gøre skade på nogen - kan det gøre nogen kede af det - kan det gøre nogen sorg. For Jesus har jo kun 2 bud: elsk Gud og elsk din næste (andre mennesker, som vi møder i vores liv). Så man skal gøre mod andre, spm man gerne vil have andre skal gøre mod én selv. Det er Guds vilje. Og kan I se, hvor smart det er. Så gør man ikke andre ondt. Så kommer der glæde og ikke sorg. Og man bliver selv et meget gladere menneske ved at bruge det bud end ved at gøre som det passer en og komme til at gøre andre kede af det. Så går man også selv hen og bliver en sur person. Glæde skaber glæde.

Så vi kan også lære af Samson fortællingen selv om den er tussegammel, for Guds vejledning og gode råd kan man finde i mange af de gamle historier fra Det gamle Testamente = før Jesus blev født.



Parallelen til Jesus.

Jesus kunne jo godt se, at vi nogen gange bare ikke kunne finde ud af at gøre det gode, og så tog han selv straffen, dødsstraffen på korset, så vi bare kan smutte direkte ind i Himlen uden videre.  På den måde reddede Jesus jo faktisk os, akkurat ligesom Samson reddede det israelske folk fra filistrenes angreb. Vo  liver reddet fra døden og 'det onde' "FRI OS FRA DET ONDE"  beder vi Gud om, når  i beder Fadervor. "Fra  alt det onde du os befri, helliget være dit navn" . Kan I huske at det er det, vi synger, hver gang vi slutter Kirkens Børnetime?                                                                                                                             Det er derfor vi gerne vil beholde den gamle røverhistorie med Samson i Biblen. Fordi Samson er en parallel til Jesus. Han gav sit liv for at redde israels folk. Jesus gav også sit liv, men det var ikke kun for israel folk. Det var for alle mennesker i hele verden. Det er derfor vi tror på Jesus, selv han slet ikke levede her og slet ikke var vores religion. Vi troede jo på de gamle nordiske guder. Kender I dem? Thor (torsdag) og Odin (onsdag) Freja (Fredag), men de kan ikke redde os fra døden, vel? Det er kun Jewsus, der kan det. Han viste os endda at det er sandt, at det kan ske, dengang han selv stod op fra døden, efter han var blevet korsfæstet.


Det er da super fantastisk, ikke?




SNAK OM DØDEN

Det var jo sørgeligt, at Samson, vores ven døde. Men samtidig reddede han Israels folk fra filistrene, for nu var deres ledere døde, så de ikke mere kunne planlægge angrebene på israelitterne, og israelitterne kunne leve i fred for dem i mange, mange år.Samson havde fuldendt Guds plan med Ham, og det er da det bedste, der kan ske for os mennesker.

Så i virkeligheden er det ikke sørgeligt, at Samson dør. Han var ikke engang selv ked af det. Det er ikke så mange, der kan sige, at det er lykkedes for dem at gøre det, som Gud ville bruge dem til. Men det kunne Samson! Nu skal han op i Himlen og møde sin far Manoa og fortælle ham, hvordan det er lykkedes for ham at gøre det, som Gud sagde til hans far og mor, at deres barn skulle gøre. At være en naziræer. 

Det er da det,  jeg og I  skal prøve at gøre ligesom Samson – alt imens I nu skal til at lever jeres ungdom, voksenliv, alderdom og alle de spændende ting, der ligger og venter på jer i hver del af livet.'


Har I oplevet, at nogen I kender, er døde? (snak om det)

I skal ikke være bange for døden, for der er ikke nogen død for os, der tror på Jesus. Vi går lige lukt her fra til Guds Himmel  - et helt andet sted end vores verdensrum. Og så er der ikke noget at være bange for. Vi efterlader kun en død krop her, ligesom vi har forladt vores babykrop, vores barnekrop osv.For Gud har jo også skabt vores liv på en måde , så vi er blevet vant til at dø her på jorden

Jeg er da død fra min barndom. Det liv har jeg ikke mere, og den krop har jeg for længst forladt. Den er forbi. De mennesker, som dengang betød alt for mig, de er døde og ude af mit liv. Jeg har noget helt andet nu. Mine børn, mine børnebørn. De var der slet ikke dengang.Min ungdommen – den I nu er på vej ind i  - den er også død for mig. Den er væk, ligesom min unge krop er væk. 

(prøv at vise dem et ungdomsportræt  eller  noget lignende, hvor de tydeligt erkender, at det ansigt ikke er det samme som det, der står og taler nu.) 

Sådan har Gud gjort det lettere for os at forlade denne jord, for vi har før prøvet at komme fra én verden til en ny, som da I  gik fra baby til barn og nu snart til voksen. Det allerbedste er, at  vi skal møde alle de mennesker, vi har kendt og elsket. Tænk, jeg skal se min mor igen!  Og alle jer, som jeg kender nu, I kommer jo også ind i Guds Himmel, hvor vi skal se hinanden igen.

Er  I lidt nysgerrige efter, hvordan der mon er i Himlem - har I overhovedet tænkt på det? ( snak om det) 

Men hvad ved vi om den verden, vi kommer ind i Ikke så meget konkret – for det ville vi alligevel ikke kunne forstå, fordi det er så meget bedre og anderledes i Guds Himmel end det vi kender til her på jorden.  Det eneste  Jesus kunne fortælle os, som vi kunne forstå, var, at det er  ligesom én kæmpe-kæmpestor fest. SÅ glade bliver vi. SÅ fantastisk er alting stillet an. SÅ sjovt og SÅ spændende. DET ved vi. Derfor kan jeg da godt hygge mig med at forestille mig og drømme om de ting, som jeg synes, ville være vidunderligt: at jeg kunne spille helt fantastisk på orgel oppe i Gud Himmel, og spille rytmisk musik, at jeg kunne finde på de mest fantastiske ting at lave. At det bliver så sjovt, så sjovt, så sjovt. Uden tid. Uden sorger. Med fest og total glæde hele tiden.

Man kan vælge, hvad man vil snakke med børnene om – fx  ’Guds eksistens’

Snak om, hvordan folk tror om døden, når de ikke tror på Gud?. …… Ja, det er jo ulykkeligt! Hvad tror vi ?  Hvad har vi af beviser? Beviser har vi ingen af. Det får vi aldrig. Gud vil ha’, at vi TROR på Ham, ikke at vi ved, han er der, så vi slet ikke behøver at tro.

Men der er mange ting, der viser -uden at be-vise, at Gud lever.  Skaberværket er et indlysende tegn på Guds eksistens: de flotte granitsten her i brolægningen/ granitstenens væsen og brugsværdi for os – træernes mangfoldighed – solens varme  - øjets indviklede opbygning og det mirakel, at det virker: vi kan se med det  –  hvordan jorden, vi bor på, er som skabt til os at bruge af , så vi kan overleve og lave et liv og et samfund. Kender I spillet Settlers? Det viser udviklingen fra de ting vi efterhånden får brug for.

  Flere og flere ting opdager vi og får brug for. Gud vidste det godt, så han har lagt dem parat til os i jorden, så vi kan bruge dem, efterhånden som vi har  udviklet et os til at forstå, hvad de kan bruges til: sten i stenalderen, metaller fandt vi ud af at bruge i bronzealderen, jern i jernalderen, men det havde jo ligget parat fra starten –  sammen med olie i vores tidsalder til energi, lys og biler, og materialer, som fx plastik. 

Smart er det hele også indrettet, sådan at vi får mere og mere ansvar, jo flere ting vi finder ud af at bruge. Fx  klimaet. 

Jeg fatter ikke, at nogen ikke kan se den vej, Gud har lavet til os at gå frem på. At de tror, at alt er tilfældigvis sådan, som det er. Tingene er der tilfældigvis. At vi kan se er en tilfældighed. Øjets opbygning er en tilfældighed. Mange mener,  at alt kan ske, når bare der går millioner af år, hvor det har kunnet udvikle sig  til lige netop sådan, som et er nu. De kan ikke fatte, at Gud skulle være der, når de ikke ser ham nogen steder. Alt har jo udviklet sig helt naturligt (ja Gud har selvfølgelig udviklet det hele naturligt). Meget har Gud givet os  viden nok til at forklare, men at der er én Gud, der har sat hele udviklingen i gang, det fatter de ikke. Og derfor vil de ikke tro på det.

 Men så dygtige er vi jo heller ikke, selv om vi tror, vi kan vide, at Gud ikke eksisterer. Et menneske kan kun blive dygtig et lille bitte område, fx øjet (øjenlæge) men at overskue alle ting i kroppen  - og naturen  - og rummet, det  kan et menneske ikke. Det kan kun Gud. Nogen ved alt om rummet, nogen ved alt om træer, men det hele er alt for meget for den menneskelige hjerne eller en robot at rumme. Og éen ting er helt sikkert: videnskaben vil aldrig kunne bevise, at Gud ikke er der, for det er han jo, og videnskaben er skam go' nok. Den vil ikke lyve sig til ting.  Men når den heller ikke  kan se videnskabeligt, at han er der, så  er han der nok slet ikke , tænker de. Og sådan vil Gud ha' det.  Der har Gud sat et forhæng for, som vi ikke får lov til at kigge ind bag ved.

 AKTIVITETER til Samson og Dalila/Samsons død