MARIA-SPIL

AKT I

Oppe i koret, lige foran korbuen, leger nogle børn: spiller med en/flere bolde. De mindste leger med kugler på gulvet. MARIA  kommer  bærende på en spand med vand (sand)

 BARN 1                                      Maria, kom og leg med.          

MARIA                                       Det er i orden                               sætter spanden fra sig   

BARN 2                                     Kast til mig                                  kaster straks en bold til Maria som hun griber

BARN 2

Maria kaster til BARN 2. De kaster nu alle til hinanden,  mens de siger de næste replikker

BARN 3 (drillende)         Hvad er det vi hører Maria?

BARN 4                                Ja, hvad er det vi hører, Maria?

BARN 1                                 Er det rigtig, at Josef vil giftes med dig?

MARIA                                 Joh,det (afbrydes af barn 2's replik)...er det da..

BARN 2 (afbryder)          Har han været og spørge din far og mor?

BARN 3 (drillesang)       Josef og Maria. Josef og Maria.             

BARN 4                                Nej, helt ærligt! Hjertelig tillykke, Maria.

Bolden kastes tilfældigt  væk fra Maria, og alle børnene går  efter bolden,  mens MARIA tager sin spand og går frem i korbuen og får øje på GABRIEL, der står ved prædikestolen. De andre børn får fat på bolden og spiller stille videre uden Maria - indtil Marias næste replik. Så sætter de sig stille på alterskranken.

GABRIEL                        Du skal ikke blive bange, Maria. Jeg hedder Gabriel  og kommer med bud fra Gud.

   Han har udvalgt netop dig til at være den, der skal føde hans søn, og du skal gi' ham

    navnet JESUS, for det betyder "Gud  frélser".   Han skal blive stor og kaldes Guds

    søn, og Gud vil  gi' ham Davids, hans stamfar's, trone. Han skal  være konge over   Jakobs slægt til evig tid, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.

MARIA:                          Det lyder da helt fantastisk! Mig?  Utroligt! Lad det ske som  du siger.                            

Gabriel går ned fra scenen og gemmer sig bag foran første kirkebænk. MARIA går op på prædikestolsscenen, går ned på knæ og holder håndfladerne mod hinanden i bøn-stilling

MARIA:                         Hvor er Gud stor! Jeg fyldes af glæde over Ham. Tænk at han udvalgte mig til at føde 

 hans søn. Jeg vil blive kendt i hele verden, fordi Gud har gjort sådan en stor ting mod

 mig.  Helliget være Hans navn.                            

                                          De stolte styrter Han. Stormænd støder Han fra  tronen, men han løfter småfolk

  som mig op i højhed.  Han vil nu holde sit løfte til  Abraham og fortidens slægter om

  at sende os en frelser. (Hun forsvinder  om  bag  korbuen)

Projektor billede af bebudelsen 

FÆLLESSALME  "NU KOM DER BUD"

AKT II

Josef har stillet sig op i den ene side af korbuen. Legescene i koret igen med de samme børn - eller hvis der er flere børn, der vil til, så giv dem replikker­ne: barn 5,6,7. MARIA kommer ind igen som før med  sin spand,  langsomt med stor mave. Går hen mod korbuen midt gennem flokken.

Legen standser. De viger tilbage for hende,de kigger på hende, peger fingre ad hende, fniser.

BARN 4/5                      Nå, Maria hvad er det der er galt med dig (fnis)

BARN 1/6                       Du er godt nok tyk! (fnis)

BARN 2/7                       Hvor er det flovt!

Maria står lidt forlegen og ved ikke, hvad hun skal sige. Går videre, sætter spanden og går  endelig op hvor Josef står.

MARIA                          Hej Josef! Du ville tale med mig?

JOSEF                            Jah, det ser jo ikke så godt ud med dig.  Øh, Jeg har  tænkt meget over, hvad jeg

    skulle gøre.  Øh, det er jo ikke mig der er far'n. Øh, vi  er jo forlovet, men  jeg har

       talt med din far og mor om det, og vi blev enige om, at vi skulle hæve vores

    forlovelse uden at lade det komme offentligt frem,  så du ikke skal lide dén

    skam også. Øh, Hvad siger du til  det?

MARIA                           Jeg kan jo ikke sige noget til det, Josef. Du har  jo hørt min forklaring.

                                           Nå, jamen så farvel da. 

JOSEF                            Farvel.  (han forsvinder om bag korbuen)

Maria falder igen på knæ som før og beder

                                         Gud, hvad er det dog du har lagt på mine skuldre. Det er altså ikke til at holde ud. Det 

 er jo  mig, der får al skylden! Jeg tror på dig og  gør, som du siger, men du la'r mig

 stå helt alene med det. Ingen vil jo tro på  mig.  Og jeg som troede, jeg skulle blive

 kendt og respekteret, selv om jeg bare er en pige. Åh Gud!  Åh Gud!  Er det sådan, det

 går dem, som du ud­vælger? 

                                          Hvor­dan skal det så ikke gå det barn, jeg bærer, som er din ud­valgte fra tider­nes

 morgen? Hvilke lidel­ser skal han så  ikke igennem?  Hvilken skyld skal Han bære?  

 Åh, Gud hvor er det bare menings­løst. Hvad formål er der med al den lidelse?  

 Så svar mig dog!

Projektor: billede af korsfæstelsen.            

Josef kommer småløbende op på scenen

JOSEF                            Maria, Maria, Herrens engel har fortalt mig det hele. Jeg forlader dig ikke. Det var

 rigtig nok, hvad du fortalte! Det var bare for utroligt til at være sandt. Det lød jo som        en lidt smart undskyldning.

MARIA (Rejser sig) Åh, Gud ske tak og lov.

De går imens ned fra scenen og forsvinder ud af kirken . Projektoren viser et maleri af Josef og Maria  på vej til Betlehem.

mens kirkekoret synger - gerne flerstemmigt 

 KOR synger salme 106, v.2                 

                                                         FOR ROSEN JEG NU KVÆDER

                                                         OM KAP MED HIMLENS HÆR:

                                                         EN JOMFRU VAR HANS MODER,

                                                         MARIA REN OG SKÆR.

                                                         I HAM BRØD LYSET FREM

                                                        MIDT I DEN MØRKE VINTER

                                                        OM NAT VED BETLEHEM.

AKT III

Sluk projektorbilledet.  Josef og Maria kommer gående op ad kirkegulvet  sammen med deres rejsebylt og går hen til krybbescenen

JOSEF                                           Det må vist være den stald der han mente                  

MARIA                                        Åh, bare det er et sted at ligge ned. -  Jeg kan ikke mere.

De går op på krybbescenen, mens alle synger nr. 85 efter OH, også på krybbescenen, sådan at de sætter sig i mørket under den lysende salme på væggen over dem. 

 FÆLLESSALME: Et barn er født,  v. 2,3

                                                                       EN FATTIG JOMFRU SAD I LØN

                                                                       OG FØDTE HIMLENS KONGESØN.

                                                                       HALLELUJA, HALLELUJA.

  Englene kommer frem, fra  omme bag korbuen, og stiller sig hen til krybbescenen

                                                                       HAN LAGDES I ET KRYBBERUM,    

                                                                       GUDS ENGLE SANG MED FRYD DEROM:

                                                                       HALLELUJA, HALLELUJA  

                                                                       GUDS ENGLE DER OS LÆRE BRAT

                                                                       AT SYNGE SOM DE SANG I NAT,

                                                                       HALLELUJA, HALLELUJA

Hyrderne kommer  gående op ad kirkegulvet med så meget fåre­agtigt som muligt (lammeskind­stæp­per og lign.)

JOSEF                                          Der kommer nogen, Maria.

                                                       Det ligner hyrder.

                                                       Det er nok deres stald.

Hyrderne, der kommer hen til scenen

                                                       Ja, I må undskylde vi  sådan har lånt jeres stald. Men min hustru skulle føde, og der var ingen hotelværelser at få. 

De går op på scenen

HYRDE 1                                   Det er slet ikke derfor vi kommer. Vi har haft en mærkelig oplevelse.

HYRDE 2                                   Nej se! Der er det lille barn!

MARIA                                      Hvad mener du med "det lille barn"?

HYRDE 3                                  Jo, englen sagde jo: "Og dette skal være jer et  tegn: I skal finde et barn svøbt og liggende i en krybbe".

MARIA tager undrende barnet op af krybben og kigger på det.

MARIA (langsomt)              Så er det altså sandt. 

HYRDE 4                                  Jamen det bedste var, at de sagde, at det barn, der her er blevet født i Davids by, at han er Messias!  (MARIA nikker)

HYRDE 5                                 ORK, I skulle ha' set det!  Så var der pludselig en hel bunke engle,  som sang og alt muligt.                           

Englene synger stille:      Halleluja, Halleluja

HYRDE 2                                 Gad vist, hvorfor vi fik det at vide allerførst, af  alle i verden. Der er jo ingen, der regner os for noget.

HYRDE 1                                  Ja vi er jo bare nogle fattigrøve!

MARIA                                     Men JEG  ved godt, hvorfor han gjorde det. Det er ,fordi han altid  tager sig  af de mindste mennesker! Det er jo li'sådan med                                                             mig.  Mig har han valgt som mor til hans søn, mens han la'r de stolte og fine nøjes med deres egen stolthed og finhed.

HYRDE 3                                  Det er flot gjort af Gud, synes jeg.

AKT IV 

 Kan springes over

 FÆLLESSANG: Dejlig er den himmel nr 113, v.2  

 mens Hyrderne går op i koret.           DET VAR MIDT I JULENAT,

                                                                          HVER EN STJERNE GLIMTED MAT

                                                                          MEN MED ÉT DER BLEV AT SKUE

                                                                          ÉN SÅ KLAR PÅ HIMLENS BUE

                                                                          SOM EN LILLE STJERNESOL.

 Vers 4 og 5 mens de flot udstyrede 3 konger (med røgelse også) kommer gående op gennem kirken:                                           

                                                                          VISE MÆND FRA ØSTERLAND

                                                                          DROG I VERDEN UD PÅ STAND

                                                                          FOR DEN KONGE AT OPLEDE,

                                                                          FOR DEN KONGE AT TILBEDE,

                                                                          SOM VAR FØDT I SAMME STUND.

                                                                          DE HAM FANDT I DAVIDS HJEM,

                                                                          DE HAM FANDT I BETLEHEM

                                                                          UDEN SPIR OG KONGETRONE,

                                                                          DER KUN SAD EN FATTIG KONE,

                                                                          VUGGED BARNET I SIT SKØD.

Kongerne giver Maria fine gaver. Bl.a. DRAGTEN,kronen,æblet, som statuen bærer på altertavlen. Hun tager det på. Går ned i korbuen. Mens hun går op foran alteret, vender sig om neden under sin egen statue,står der lidt, går til sidst om bag alteret.