Juletræets julespil

Præsten siger inden klokkeringningen:

Julespillet i år 2000 er en kavalkade over de  9 andre julespil, der er blevet skrevet gennem de sidste 10 år til Ødsted Kirke.  Vi følger menneskets historie  med Gud - lige fra Adam og Eva, der er blevet smidt ud af Paradis. Vi går gennem det Gamle Testamente med  Kong David og  forudsigelsen om at Gud ville sende menneskene en frelser og  efter Jesus fødsel  møder vi apostlene, som står her på vores altertavle, og som blev sendt ud i alverden som vidner  på at Guds søn var født til jorden.  Ansgar,  fra julespillet 1998, der bragte kristendommen til Danmark, vil også optræde, sammen med  Nikolaus, der står  på højre side af altertavle,  fra katolsk tid Ødsted Kirkes skytshelgen.

Hele denne historie vil blive overført i symboler, der bliver hængt op på et juletræ, som de optrædende hver især vil give deres bidrag til pyntningen af.

KLOKKERINGNING. 

AKT I

Alle personer : Maria, Nikolaus, apostlene, Ansgar tager opstilling foran altertavlen under klokkeringningen.

Efter bedeslagene  synger KORET   præludium :“Du skabte os Herre” vers 1 og  3 og 5 (tekst på OH).  Under det sidste  vers kommer nede fra tårnrummet  Adam og Eva gående op ad kirkegulvet bærende på et juletræ (på fod) mellem sig. De går op på prædikestolsscenen og sætter det. Træet har i forvejen nogle af tingene på, såsom brogede, flettede julehjerter på den nederste tredjedel af træet.

EVA          Vi har ordentligt bummet os, Adam.

ADAM      Ja! Øv! ...

                   Du er nu ikke for klog Eva! Hvorfor skulle du absolut...

EVA          Nå ja, men vi fik da det her træ  med ud af Paradishaven. La’ os plante det her.

ADAM      Det var det eneste vi fik! ØV.

EVA          Det er da smukt. Og  det skulle være os et tegn på det evige liv, som Gud vil give os tilbage, når vi har levet et

                        menneskeliv her. Det er derfor det er stedsegrønt.

    Stedsegrønt betyder evigt.

ADAM      Ja, det sagde Han jo. Han vil sende en, der kan klare paragrafferne. Ja, vi ku’ jo ikke!  ØV!

EVA          Det bliver da spændende at se, hvordan det kommer til at gå. Når vi  kommer op til Gud igen, kan vi  følge det

                        hele  fra oven. Kom Adam.

De går op på prædikestolen. Personerne kommer frem, når deres navn nævnes : David kommer frem fra bag korbuen med sin harpe, sætter den i korbuen, går op til træet og og sætter den lille Davidsharpe på træet. Stiller sig ned til sin harpeattrap. Efter ham træder engle op og sætter alle mulige instrumenter på.

EVA          Sikken en fin udsigt over menneskenene.  Se der kommer allerede den første, der har noget at fortælle om

                        Ham,  der skal komme og ordne paragrafferne. Jeg har hørt dem kalde ham Kong David. Det er ham, der  er

                        blevet konge over Israels folk.

ADAM      Hvem er Israels folk?

EVA:        Det er det folk og det land. hvor Gud har valgt at hans søn skal fødes. Kong  David og hans profeter forudså det

                        og fortalte resten af folket  om det.

                   Det eneste de ikke vidste endnu var, hvornår det skal ske.                  

EVA          Se han pynter vores evighedstræ med sin Davidsharpe.

ADAM      Og der kommer englene med alle mulige musikinstrumenter, som mennesker får lov til at lave musik med på

                        jorden. Det er nu ik’ så ring’ endda.

AKT II

PROFET   går hen til David og siger 

                        Kong David, jeg har haft et syn om fremtiden.

DAVID     Hvad så du?

PROFET   peger mod himlen og siger med højtidelig stemme: 

                         Et barn er født os, en søn er os givet, på hans skulder skal herredømmet hvile; og hans navn skal være:

                         "Underfuld Rådgiver, Vældig Gud,  Evigheds  Fader, Fredsfyrste. Stort bliver herredømmet, endeløs freden

                         over Davids trone og over hans rige.  (Esajas, 9,6-7. fra julemorgen)

DAVID     Næh, der kan man bare se. han sætter sig ved sin harpe, og forspillet til salmen starter samtidig med hans

                        fingre. (guitarledsagelse i stedet for orgel er super)

FÆLLESSALME  OH.   Tak og ære,1,2,4.

Samtidig med salmens sidste vers går en stor engel op og sætter stjernen fast øverst  på træet / eller den er sat op i forvejen

Samtidig hermed tager Maria sin gulddragt af og går sammen med Josef, som har stået bag korbuen op på krybbescenen,. Maria sætter sig og tager barnet på sit skød

Andre engle fortsætter med pyntningen: sætter resten af himmelpynten på i træets øverste tredjedel, hvor alt skal være i 'himmelsk' sølv (fx små sølvtrompeter, små sølvkugler, hvide papir-julestjerner og sølvklokker på den øverste grenkrans. Sølvdråberne nederst i denne sølv-afdeling skal hænges op synligt for menigheden under den øverste grenkrans). Når de er færdige, tager de opstilling  i korbuen. ELLER alt dette er hængt fast  på i forvejen, for det kan godt være lidt svært  for børnehænder at sætte nogle af tingene på.

 ENGEL 1  Nu er  barnet født (peger på barnet) der åbner Himlens dør for mennesker. Så her  får I  lov til at få et glimt af

                        det evige liv i himlen  (peger op mod træet)

ENGEL 2  Miraklet er sket: selvom I dør, får  I  det evige liv, for  Guds søn er kommet til verden for at gøre dét godt som

                        Adam og Eva har gjort forkert (ser op på Adam og Eva, som ser til siden, flove) -  ja og alle I andre såmænd

                        også  (peger ud over hele menigheden).

ENGEL 3  Et barn er født jer, en søn er jer givet, på hans skulder skal herredømmet hvile; og hans navn skal være:

                        Underfuld Rådgiver, Vældig Gud,  Evigheds  Fader, Fredsfyrste. Stort bliver herredømmet, endeløs freden over

                        Davids trone og over hans rige.    

Men englene går op på scenen og hænger engle på træet - nogle i den øverste himmeldel, andre i den jordiske del, (og forsvinder så bag korbuen) synges

FÆLLESSALME         GLADE JUL, DEJLIGE JUL,

Under salmen går Josef og Maria tilbage til deres udgangspunkter i koret.          

AKT III

Apostlene  går nu op på krybbescenen, går lidt rundt (så vidt muligt) og kigger sig omkring.

APOSTEL 1          Nå, her var det så det skete i  de dage. Det var her Jesus blev født.  Du, Lukas, du sidder da og skriver på et

                             skrift om Jesus, gør du ikke?

LUKAS         Jo, det gør jeg da.

APOSTEL 1          Så må du se at få noget med om krybben her i Betlehem.

LUKAS         Ja, det  må jeg da endelig få med. Jeg må lige ha’ lidt flere informationer fra Maria.

                             Men  Johannes skriver også på noget, gør du ikke, Johannes?

JOHANNES         Jo,  og jeg ved, at der er to mere, der også gør det: Matthæus og  Markus, men jeg  har jo faktisk kendt  

                            Jesus og gået omkring med ham, da han blev voksen.

Lukas og Johannes går over til træet og hænger 4  bundter af sølvstrimler, 'søvlglimmer' , som symboliserer evangeliernes stråler, så de starter oppe fra stjernen på træet og når ned til foden (: jorden)

APOSTEL 2         Det er fantastisk som evangeliets ord om frelseren er som stråler, der skinner  fra den himmelske verden med

                            stjernen, der stod over Betlehem og strålede ned til vores jord her. En håndbevægelse kan vise fra træets

                            stjernetop til jorden

APOSTEL 3          Det er på den måde, at  himlens lys tændes " i jordens skyggedale" som der står i julesalmen 'Velkommen

                              igen Guds engle små'.  - Det lys, der kom til jorden var det evige liv, som Jesus gav os i stedet for den 

                              mørke grav. Jeg så jo selv, at han  var stået op fra graven.

                             Jeg vil også sætte de himmelske lys på træet.. han tager et bundt lys sat i holder, går over og sætter dem på 

                              Er det ikke rigtigt Peter?

PETER           Jo. Jeg var også med, da det skete. Da Jesus klarede det, som vi ikke kunne klare. Det var frygteligt. 

                              Det kostede blod. Hans blod på korset. Jeg glemmer det aldrig. 

                                                               Peter holder en rød  glaskugle-dråbe op for alle

                               Det er de dråber, der skaber kontakten fra træets himmelske verden, øverst i sølv (Peter peger på træet,

                                      op, hvor sølvdråberne allerede er hængt op i den øverste 'himmelske' afdeling med kun sølvting)

                                til vores jordiske verden hernede -

                               og peger så ned på den brogede, jordiske afdeling med flethjerter og evt. andet (fx musikinstrumenter, tromme etc) ikke nisser. 

                               Peter hænger  nu dråberne på træet)

KOR                                         GUD ER NU IKKE LÆNGER VRED

APOSTEL 3           Hør, sig mig,  har I tænkt på, at vi er de eneste vidner til at at Gud faktisk har sendt sin søn til jorden, at han

                               er stået op efter døden og har lukket  himlens port op for os.

APOSTEL 4           Jamen hvad venter vi  på. Kom  alle mand. Vi skal ud i alverden med det glade evangelium. Evangelium 

                               betyder: glad budskab! For Guds kærlighed skal deles  ud i  hele  den brogede, mangefarvede verden. 

                               Apostlen tager et bundt flettede hjerter op fra krybben, som hver især sætter på træets jordiske del.

                               Derefter går de ned i deres opstilling foran alteret.

SALME                      RET I EN SALIG TID  (96.v.2)

AKT IV

ANSGAR  (kommer gående op fra tårnrummet i løbet af dette vers. Idet han gå op på scenen, siger han)

                   Ja, det er meget  godt med dem. Men hvem gad tage op i det kolde nord og fortælle evangeliet, det glade

                        budskab til danskerne? For eksempel dem, der er her i (Ødsted) kirke i dag.

                   Det var mig, Ansgar, der gjorde det!

Han går op og sætter en Dannebrogsranke på den nederste del af træet.

Idet Ansgar går om bag korbuen dukker NIKOLAUS frem fra bag alteret hen mod korbuen. På vejen siger han

NIKOLAUS, kirkens skytshelgen   

                       Hov, skal jeg  ik’ me’  i jeres år (...2000)  kavalkade?.Hér har jeg stået i jeres kirke i over 500 år. Har I helt glemt

                       mig? Jeg hedder Nikolaus, eller Santa Claus, og det er fra mig det stammer, det med at give børnene gaver til

                       jul.  Jeg har også nogle gaver med her.

(han tager en sæk der har ligger ved krybbescenen med slikposer, som han deler ud sammen med præsten, mens ENGLE går op og tænder lysene på træet, og alle børnene begynder at gå ud, mens menigheden  synger

FÆLLESSALME    JULEN HAR BRAGT    

Sidst går Eva og Adam ud - lige efter salmens (korte!) efterspil - og idet de går forbi træet, siger:

ADAM      Se det er vores træ! (hans snuser hen mod det) Det dufter stadig af paradis.

Går ud