Tomme pladser

Åbne og lukkede tekster

Når vi læser fiktive tekster, kan der være stor forskel på, hvor meget information læseren har til rådighed, når teksten skal fortolkes.

En tekst, der ikke overlader særlig mange muligheder for fortolkning til læseren, kaldes for en lukket tekst. Ofte har disse tekster en alvidende fortæller, der fremlægger alt for læseren, og som kan hjælpe læseren til at forstå teksten. I de mest ekstreme tilfælde opsummerer og fortolker fortælleren selv for læseren. Slutningen på en lukket tekst vil ofte være afsluttet. Et eksempel på en lukket tekst er Henrik Pontoppidans tekst Ørneflugt (1899), der i sin slutning opsummerer fortællingens pointe for læseren: For det hjælper alligevel ikke, at man har ligget i et Ørneæg, hvis man er vokset op i Andegaarden.

En tekst, der modsat overlader meget til sin læser, kaldes åben. I sådanne tekster er der mange forskellige fortolkningsmuligheder, og en del af informationerne er bevidst skjult for læseren. Åbne tekster virker ofte sværere at fortolke, fordi de kræver meget af læseren. De leger ofte med skjulte fortællere, vekslende synsvinkler og andre fortællemæssige finurligheder, og så er slutningen ofte åben, dvs. uafsluttet. Et eksempel på en åben tekst er Helle Helles tekst En stol for lidt, hvor læseren kastes ud i et skænderi mellem en kvinde og en mand. Historien forud for tekstens begyndelse afsløres på intet tidspunkt, og det er op til læseren selv at gætte på, hvad der mon er sket. Slutningen er ligeledes et mysterium, for hvem er det mon der banker på døren?

Tomme pladser

Selvom der er flere fortolkningsmuligheder i en åben tekst, betyder det ikke, at alle disse fortolkninger er lige gode, og det gælder om at finde det mest sandsynlige scenarie. Som tidligere nævnt spiller læserens for-forståelse her ind (se siden om Analyse og Fortolkning), når tekstens skal fortolkes og hullerne i teksten skal fyldes ud.

Disse 'huller' kaldes i litteraturteori for tomme pladser, og vi kan altså definere lukkede tekster som tekster med få tomme pladser (dvs. få huller i handlingen, få manglende informationer), mens åbne tekster er tekster med mange tomme pladser.

I teksten Jeg gik ud for at købe mælk, men kom hjem med en plade chokolade er det mange tomme pladser. Faktisk er hele turen hen i kiosken/supermarkedet, eller hvor jeg nu gik hen, og turen tilbage udeladt. Ligeledes er grunden til fejlkøbet udeladt (Er det mon et bevidst valg...?). I daglig tale udelader vi således mange informationer for vores tilhørere - enten fordi disse informationer er underforståede, uinteressante eller uvedkommende for det, vi vil fortælle. I en litterær tekst kan sådanne informationer dog være af stor betydning for den fortolkning, man kommer frem til.

At stille spørgsmål til teksten

For at finde og udfylde de tomme pladser i en tekst kan man stille spørgsmål til teksten.

For at finde de tomme pladser kan man stille spørgsmålene:

• Hvad undrer mig ved teksten?

• Hvilke (relevante) informationer får jeg ikke?

• Hvilke dele af handlingen er skjult?

For at udfylde de tomme pladser i en tekst kan man stille spørgsmålene:

• Hvordan kan man forklare den undren, som opstår?

• Hvilke forhold uden for teksten kan hjælpe med at udfylde de tomme pladser?

• Hvad sker der de steder, hvor handlingen er skjult?

Det gælder så om at finde det mest sandsynlige og sammenhængende scenarie for teksten - læseren er lidt som en detektiv, der skal sammenstykke hændelsesforløbet og forklare, hvad det hele går ud på.

Øvelser

Øvelse 1

Forsøg at klassificere de tekster, vi foreløbig har hørt og læst (fra vores kompendium) som åbne eller lukkede:

• Leif Panduro: "Tur i natten" (1965)

• Franz Kafkas kortprosatekst "Foran Loven" (1914).

• H.C. Andersens eventyr: "Hjertesorg" (1853)

• Katrine Marie Guldager: "Nørreport" (2005)

• Martin A. Hansen: "Roden" (1955)

• Helle Helle: "Fasaner" (1996)

Øvelse 2

Find de tomme pladser i udsagnet: Han var rød i hovedet og stampede med foden. Hun kunne ikke være det bekendt, og nu var det anden gang, hun havde spist hans madpakke.

Øvelse 3

• Læs Helle Helles tekst "Fasaner" igen

• Stil nu mindst 5 spørgsmål, som du gerne vil have svar på.

• Del dine spørgsmål med din gruppe og forsøg sammen at finde troværdige svar på spørgsmålene (som peger mod en samlet fortolkning af teksten).

• Diskutér, hvad det betyder for teksten, at den er fortalt, som den er: Overvej også, hvad der ville ske, hvis man udskiftede fortællertype eller fortællemåde.