Skriftsprog og talesprog er eksempler på to forskellige genrer, mens sms-sprog kan betragtes som en blandingsgenre mellem skrift- og talesprog.
Postkortgenren adskiller sig fx fra jobansøgningsgenren, og den indirekte sproghandling Kan du nå saltet? adskiller sig genremæssigt fra den institutionelle handlingsregulerende sproghandling Hermed døber jeg skibet Karen Amalie. På samme måde er en manual til en smartphone en helt anden genre end en filosofisk afhandling. Nogle genrer er traditionelt formuleret i mere formelt sprog end andre, fx forventer vi at finde formelt sprog i juridiske tekster og uformelt sprog i en børnebog. Dertil kommer at vi regner med at sproget er mere formelt i en officiel sessionsindkaldelse end i et privat kærestebrev. Genrerne skifter koder i forhold til deres hensigt. Nogle genrer er velegnede til at informere og andre til at overbevise eller underholde.
Ordet genre stammer fra græsk genos, som betyder art eller slægt.
Den danske ordbog definerer 'genre' således:
"afgrænset delområde, især inden for litteratur, billedkunst og musik, kendetegnet ved bestemt indhold, form, stil el.lign."
Man skelner inden for fiktionslitteraturen traditionelt mellem lyrik, prosa og dramatik. Fiktionsgenren har til hensigt at skabe og konstruere sin egen virkelighed. Den henviser altså ikke til virkeligheden og er ikke forpligtet på sandheden.
Møder vi fx denne indledning: 'Der var engang …' vil de fleste straks være indstillet på, at nu begynder der et eventyr. Formuleringen 'Der var engang …' signalerer altså eventyrgenre og kaldes en genrekode.
Genrebegrebet bruges også til at opdele sagprosatekster i fx lejlighedstale, politisk tale, prædiken, brugsanvisning, opskrift og desuden til at skelne mellem journalistiske genrer som reportage, interview, leder, nyhedsartikel, kronik, blogindlæg osv.
Faktagenren er kendetegnet ved at henvise til verden uden for genren og er normalt forpligtet på sandheden.
Inden for filmmediet taler man om spillefilm og dokumentarfilm, som derefter kategoriseres i en mængde undergenrer. Det vil sige, at også spørgsmålet om fiktion og fakta kan være et kriterium for genreinddeling.
Læserbreve, jobansøgninger, udtalelser, lyriske digte er alle eksempler på, at der til forskellige genrer hører forskellige genrekoder. Imidlertid ses det ofte, at flere genrekoder blandes sammen - særligt i nyere tekster. Netop sammenblanding af genrekoderne kan skabe forvirring hos modtageren, fordi det kan være vanskeligt at gennemskue afsenderens hensigt. Er afsenderen ude på at fortælle om virkelige begivenheder og personer, ønsker afsenderen at fortælle en god historie, eller har afsenderen til hensigt at gøre begge dele samtidigt?
Genrekoderne antyder noget om, hvilket produkt man har foran sig, og hvad man kan forvente sig i forhold til bl.a. komposition, afsender- og fortællerforhold, sproglige virkemidler og hensigt. Afkodningen af genrekoder er bl.a. kulturbestemt og aldersbetinget. Det vil sige, at genregenkendelse og -afkodning er noget, man tilegner sig gennem mødet med mange og forskellige genrer.
Læs om talesprog og skriftsprog i kapitel 9 i Ind i sproget s. 105-112.
Læs om skrift- og talesprog på skrift i kapitel 9 i Ind i sproget s. 112-113.
Læs om forvægt og bagvægt i kapitel 9 i Ind i sproget s. 114-116.
Læs også mere om forvægt og bagvægt her: https://sites.google.com/a/toerring-gym.dk/circle-line/syntaks/forvaegt-og-bagvaegt