Fremstillingsformer og tid

Fortælletid og fortalt tid

Man skelner i analysen mellem fortælletid og fortalt tid.

Fortælletiden er den tid, det tager, at fortælle historien. Den er knyttet til fortælleren og måden, der fortælles på.

Fortalt tid er den tid, historien strækker sig over. Den er knyttet til selve handlingen/indholdet i den historie, der berettes.

Vi kan anskueliggøre forskellen på de to tider vha. følgende eksempel:

Eksempel 1

Peter løftede gaflen op til munden, mens han tænkte på, om bøffen nu var stegt, som han havde bedt om. Han havde udtrykkeligt bedt kokken om at tilberede bøffen, så dens kerne kun havde et anstrøg af rødme tilbage - den måtte endelig ikke få for meget eller for lidt, for så var hele fornøjelsen ødelagt.

Mens han sad med kødet på gaflen og studerede bøf-bidden begyndte hans tænder at løbe i vand. Det var en bøf, han havde sparet sammen til i flere måneder, og hvis han nu blev skuffet, var pengene jo spildte...

I eksemplet er fortælletiden den tid, det tager at fortælle (dvs. ca. 2 min), men den fortalte tid er næppe mere end et halvt minut (nemlig den tid, det tager Peter at løfte gaflen, kigge på bidden og føre den ind i munden).

Fremstillingsformer

En fortæller kan vælge at fortælle på mange måder, og forholdet mellem den fortalte tid og fortælletiden er en af de måder, han kan lægge tempo ind i historien på eller vise læseren, hvad der er særligt vigtigt. Hvis fortælletempoet skal være højt (dvs., at der skal fortælles meget på kort tid), vil fortælletiden være kort (men den fortalte tid lang). Hvis man derimod skal forklare noget vigtigt eller kompliceret, vil det tage længere tid, og fortælletiden vil da strækkes ud. Der er tre muligheder for forholdet mellem de to tider:

1. Beretning (panoramisk fremstilling): Et langt forløb bliver fortalt i korte træk og uden detaljer. Det vil sige, at fortælletiden er meget kortere end den fortalte tid.

2. Beskrivelse: fortælletiden er længere end den fortalte tid. Beskrivelsen kan være en fremstilling af et landskab eller et menneskes ydre, hans udseende eller adfærd, men det kan også dreje sig om en beskrivelse af et menneskes indre.

3. Situationsfremstilling (scenisk fremstilling): den fortalte tid og fortælletiden er lige lange. I situationsfremstillingen er vi direkte i handlingens midte. Tingene sker her og nu, så at sige for øjnene af os. Den fortalte tid, som begivenheden strækker sig over, falder i situationsfremstillingen nogenlunde sammen med fortælletiden - dvs. den tid, det tager at fortælle forløbet. Der er ofte mange detaljer med og direkte tale.

Den berettende fortællemåde er kendetegnet ved, at fortælleren kan overskue begivenhederne og tiden, de foregår i. Der kan være spring i tid, og en periode på flere år kan rummes i en sætning. Fortælletempoet er højt.

Den beskrivende fortællemåde er kendetegnet ved, at fortælleren er lang tid om at fortælle. Ofte vil fortællingen være detaljeret, og der kan være tale om beskrivelser af personer, naturen eller andet. Fortælletempoet er lavt - der sker ikke rigtig noget, men beskrivende passager er alligevel ofte vigtige for fortællingen, idet de hjælper læseren ind i historien og skaber stemning.

Den sidste fortællemåde kaldes scenisk, fordi denne måde er måden, der fortælles på i et teaterstykke. Mest typisk ser vi denne fremstillingsform i dialoger mellem personer, men den kan også findes i andre passager - vigtigt er det blot, at det fortalte udfoldes foran læserens øjne i samme tempo, som det fortælles.

En fortælling vil typisk indeholde elementer af alle tre fremstillingsformer. Nedenfor kan du se et eksempel fra H.C. Andersens fortælling "Skyggen", hvor de tre fremstillingsformer er markeret på forskellig vis. Beretning er markeret med fed skrift, beskrivelse med kursiv og scenisk fremstilling med anden skrifttype og grå baggrund.

H.C. Andersen: Skyggen

Saa kom den lærde Mand hjem og han skrev Bøger om hvad der var Sandt i Verden, og om hvad der var Godt og hvad der var Smukt, og der gik Dage og der gik Aar; der gik mange Aar.

Da sidder han en Aften i sin Stue og saa banker det ganske sagte paa Døren.

»Kom ind!« siger han, men der kom Ingen; saa lukker han op og der stod for ham saadan et overordentligt magert Menneske, saa han blev ganske underlig. Forresten var Mennesket særdeles fiint klædt paa, det maatte være en fornem Mand.

»Hvem har jeg den Ære at tale med?« spurgte den Lærde.

»Ja det tænkte jeg nok!« sagde den fine Mand, »at De ikke kjendte mig! jeg er blevet saa meget Legeme, jeg har ordentlig faaet Kjød og Klæder. De har nok aldrig tænkt at see mig i saadan en Velmagt. Kjender De ikke deres gamle Skygge?

Fortællerkommentarer

En særlig fremstillingsform, som ikke rigtig er omfattet af de ovenforstående, er fortællerkommentaren. I mange tekster vurderer, forklarer eller kommenterer fortælleren det fortalte. Disse passager kalder man fortællerkommentarer, og de er særligt vigtige, når man skal fortolke teksten. Det ses i mange tekster, men mesteren af fortællerkommentarer er H.C. Andersen.

H.C. Andersen: Hyrdinden og Skorstensfeieren (1845)

Og Skorsteensfeieren talte fornuftig for hende, talte om gamle Chineser og om Gjedebukkebeens-Overogundergeneralkrigscommandeersergeanten, men hun hulkede saa gruelig, og kyssede sin lille Skorsteensfeier, saa han kunde ikke andet end føie hende, skjøndt det var galt.

Medsyn og bagudsyn

Når man skal foretage en analyse af en fortællings tid, begynder man med at fastlægge fortællenuet. Fortællenuet er det tidspunkt, der fortælles fra. I ovennævnte tekst ligger fortællenuet efter begivenhederne er indtruffet. Hvis dette er tilfældet, taler man om bagudsyn, fordi begivenhederne er sket, og der derfor fortælles bagud.

Hvis fortællingen skrider frem tillige med, at der fortælles, taler man om medsyn.

I Helle Helles tekst nedenfor anvendes der medsyn, mens Hosekræmmeren fortælles i bagudsyn.

Helle Helle: Mere Kaffe? (2000)

Det er mig, der opdager ham. Han sidder nede ved carporten. Han er iført noget grønt og jægeragtigt. Han sidder i den gamle havestol, mageligt tilbagelænet. Han gnider hænderne mod sine lår. Solen er ved at stå op.

St. St. Blicher: Hosekræmmeren (1829)

Og befandt jeg mig saaledes for en Deel Aar siden en stille, varm septemberdag langt ude i denne samme Heede, som jeg i arabisk Forstand kalder min. Ingen Vind bevægede den rødmende Lyng. Luften var lummer og døsig. De fjerne Bakker, som begrænsede Syndkredsen, syntes at svømme liig Skyer, omkring den uhyre Slette, og antoge mange vidunderlige Skikkelser af Huse, Taarne, Slotte, Mennesker og Dyr; men alle af dunkle uformede Omrids, ustadige vexlende som Drømmebilleder...

Øvelser

Øvelse 1: Bestem fortællemåden (fremstillingsformen) i de tre tekstuddrag.

H.C. Andersen: Fyrtøjet (1835)

Nu levede han lystigt, tog på Komedie, Kørte i Kongens Have og gav de fattige saa mange Penge, og det var smukt gjort!...

Men da han hver Dag gav Penge ud og fik slet ingen ind igen, saa havde han til sidst ikke mer end to Skillinger tilbage og maatte flytte bort fra de smukke Værelser, hvor han havde boet, og op paa et lille bitte Kammer, helt inde under Taget, selv børste sine Støvler og sy på dem med en Stoppenaal, og ingen af hans Venner kom til ham, for der var saa mange Trapper at gaa op ad.

Dorph og Pasternak: Afgrundens rand (2007)

- Over mod væggen! Hænderne over hovedet. Begge to. Nu!

De tog hænderne over hovedet, men rørte sig ikke. Stod bare og grinede dumt.

- Lille skat, har du nogensinde affyret et våben uden for skydebanen?

Hun trådte frem og knaldede Preben én på kæben med skæftet. Han tumlede tilbage.

- Så er det nu! Jeg mener det, Preben. René. Nu! Ned på knæ.

Kristian Bang Foss: Stormen i 99 (2008)

Lageret er overordnet inddelt i to afdelinger: Preorders og Stock. Hver af disse afdelinger er derudover inddelt i Hængende og Fladt. Lad os sige, at et nyt design, en ny vare, ankommer til lageret med lastbil. det kan fx være en nederdel, som har navnet Sandra, og som kan fås i lyserød og sort. Sandra vil være pakket fladt, det vil sige foldet sammen, emballeret i plastic og lagt i kasser.

Øvelse 2

Skriv en fortælling om din dag fra du stod op i morges til nu. I din fortælling skal du benytte alle tre fremstillingsformer.

Byt fortælling med din sidekammerat, og foretag nu en analyse af fremstillingsformerne i hans/hendes fortælling.

Øvelse 3

Læs Martin A. Hansens "Roden" (1955) igen. - Du finder novellen her: Roden. Analyser teksten med henblik på fremstillingsformer og tid:

• • Hvad er forholdet mellem den fortalte tid og fortælletiden i teksten?

  • Hvilke fremstillingsformer er anvendt (find eksempler!)

  • Hvad er fortællenuet? Er fortællingen fortalt i bagudsyn eller medsyn?